Nefrotisk syndrom hos børn: Årsager og behandling
Nefrotisk syndrom hos børn er en sjælden lidelse. Det rammer i Danmark omkring 3 voksne for hver 100.000. Men hvad er præcis denne sygdom? Hvad er de mulige årsager og behandlingsformer?
I denne artikel vil vi fortælle dig alt om det.
Hvad er nefrotisk syndrom hos børn?
For at forstå, hvad dette syndrom er, så skal vi først forklare, hvordan vores nyrer virker. Disse to bønneformede organer sidder lige over hofterne. De er faktisk ansvarlige for at filtrere blodet, for at:
- Fjerne affaldsstoffer fra kroppen, inklusiv overskydende vand.
- Gendanne elementer, såsom kalium, fosfor og natrium og returnere dem til blodbanen.
Hver nyre har omkring en million nefroner. Dette er små organer, som har et filter, der kaldes glomerulus. Glomerulus er ansvarligt for at rense og filtrere plasma i blodet. Når det ikke virker ordentligt, kan man videregive for meget protein til ens nyrer.
En af funktionerne ved protein og især albumin er at holde væskerne indeni blodbanen. Hvis proteinerne kommer ind i urinen (blandingen af overskydende vand og affaldsstoffer), “undslipper” væsken dermed fra blodet og kan forårsage hævelser i dine ben, arme, hænder og andre kropsdele.
Du vil måske også være interesseret i: Slip af med væskeophobning: Fem vanddrivende smoothies
Symptomerne på nefrotisk syndrom hos børn
Børn, som lider af nefrotisk syndrom, har foruden at have for meget protein i deres urin også en pludselig vægtøgning og hævelse i deres mave, ansigt (især omkring øjnene) og ekstremiteterne. I det sidstnævnte tilfælde forårsager dette primært hævelse i deres ankler og tæer efter at stået eller siddet for længe.
Selvom dette er de primære og mest åbenlyse symptomer, er de ikke de eneste. Børn med denne tilstand kan også have:
- Diarré
- Problemer med at urinere
- Mørk og skummende urin
- Træthed
- Smerte i maven
- Hvid hud omkring neglene
- Mangel på appetit
Tre årsager til nefrotisk syndrom hos børn
Nefrotisk syndrom hos børn er idiopatisk. Med andre ord betyder idiopatisk, at læger ikke er helt sikre på, hvad der forårsager det i 90% af tilfældene hos børn i alderen 2 til 12, der lider af denne sygdom.
Som regel har disse børn, hvad der lader til at være normale nyrer. Det betyder, at læger ikke kan sige, hvad der er galt med nyrerne, når de ser på dem under et mikroskop. Nyrevævet ser normalt ud og det er som regel umuligt at afgøre årsagen.
Den anden mest gængse årsag hos børn er diabetes. Dette kan skade nyrerne ved at påvirke glomerulus og forhindre dem i at beslutte, hvad der er affald og hvad der er nyttigt.
Den tredje årsag er genetiske mutationer. Generelt anses nefrotisk syndrom som genetisk. Hos børn under 12 måneder bliver det dog anset som et medfødt nefrotisk syndrom.
Mulige behandlingsformer
Hvis du tror, dit barn har nefrotisk syndrom, så tal med din læge. Så vil han eller hun sikkert lave en urinprøve for at se, om der er for meget protein.
Efterfølgende vil din læge prøve at afgøre årsagen for at vælge den bedst mulige behandling. Han eller hun vil derudover ønske at tage blodprøver og lave en nyrebiopsi. I biopsien vil de analysere en lille vævprøve.
Som regel vil nefrologen anbefale en behandling med kortikosteorider, undtagen i medfødte tilfælde. Hvis der er bivirkninger ved denne type af medicin vil din læge måske prøve andre typer såsom cyclophosphamid.
Derudover kan din læge foreslå at bruge vanddrivende midler for at hjælpe med at behandle hævelserne. Af den samme grund er kostplaner med lavt indhold af natrium ideelle til børn, der lider af denne tilstand.
Mange børn med genetisk nefrotisk syndrom reagerer som regel ikke på behandlingen. Der er dog forskning, som foreslår, at immunsupprimerende medicin kan virke hos bestemte patienter. Ultimativt, vil din læge finde den bedste behandling til dit barns specifikke behov.
Hvis du tror, dit barn kan have nefrotisk syndrom, så ring til din læge. Hun eller han vil lade dig vide, om du skal have en tid til en nefrolog. Som vi allerede har sagt: Ingen kan råde dig bedre end en specialist.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Román Ortiz, Elena. (n.d.). SÍNDROME NEFRÓTICO PEDIÁTRICO. Asociación Española de Pediatría. https://www.aeped.es/sites/default/files/documentos/18_sindrome_nefrotico.pdf
- NIH staff. (n.d.). Los riñones y su funcionamiento. National Institute of Diabetes and Digestivo and Kidney Disease. https://www.niddk.nih.gov/health-information/informacion-de-la-salud/enfermedades-rinones/rinones-funcionamiento
- KidsHealth. (n.d.). Síndrome nefrótico. KidsHealth. https://kidshealth.org/es/parents/nephrotic-syndrome-esp.html
- Cisneros, L. (2018). Síndrome nefrótico en niños: rol del pediatra y nefrólogo pediatra. Revista de la Facultad de Medicina Humana, 18(1). http://revistas.urp.edu.pe/index.php/RFMH/article/view/1270/1163
- Gómez Morejón, A., Pérez González, L., & Chaviano Mendoza, O. (2019). El síndrome nefrótico en pediatría: un impacto en la infancia. Revista Finlay, 9(1), 20-25. http://scielo.sld.cu/scielo.php?pid=S2221-24342019000100020&script=sci_arttext&tlng=pt
- Mayo Clinic staff. (n.d.). Biopsia renal. Clínica Mayo. https://www.mayoclinic.org/es-es/tests-procedures/kidney-biopsy/about/pac-20394494
- Jones, L. V. (2014). Tratamiento del síndrome nefrótico idiopático en niños. Boletín médico del Hospital Infantil de México, 71(5), 315-322. https://www.elsevier.es/es-revista-boletin-medico-del-hospital-infantil-401-articulo-tratamiento-del-sindrome-nefrotico-idiopatico-S1665114614000318