Obstetrisk vold: Hvordan man kan genkende det
Obstetrisk vold kan have langvarige negative konsekvenser. Fødsel er en af de mest betydningsfulde begivenheder i nogle kvinders liv. Det indebærer stor følelsesmæssig sårbarhed, og den pleje, der ydes, skal være af højeste kvalitet.
Dette indebærer ikke kun at sikre moderens og barnets fysiske velbefindende, men også at reagere på kvindens psykologiske behov og grundlæggende rettigheder. Når dette ikke sker, er der tale om obstetrisk vold.
Desværre har denne form for fejlbehandling en tendens til at gå ubemærket hen og bliver ofte ikke sanktioneret på nogen måde. Således fortsætter den med at blive foreviget over tid.
Desuden er de fleste kvinder uvidende om deres rettigheder. De kan derfor ikke identificere, at deres rettigheder er blevet krænket under graviditet og fødsel. I begge tilfælde er der sket psykisk skade, hvilket fører til alvorlige problemer på lang sigt.
Hvordan kan du genkende denne form for vold? Lad os se nærmere på det.
Hvad er obstetrisk vold?
Obstetrisk vold er en form for mishandling, som gravide kvinder udsættes for af sundhedspersonale. Det kan ske, når de er i fødsel eller i tiden efter fødslen. Det kan henvise til adfærd i form af handling eller undladelse, som påvirker en kvindes fysiske eller psykiske velbefindende.
Det udgør en krænkelse af seksuelle og reproduktive rettigheder og er blevet typificeret som en form for kønsrelateret vold.
Når vi taler om denne form for vold, henviser vi imidlertid ikke til en fejl eller punktuel medicinsk forsømmelse, men til en systematiseret adfærd, der ydmyger, skader og sætter disse kvinders integritet på spil.
De holdninger eller handlinger, der indgår i denne kategori, er vidt udbredt og normaliseret, så meget at mange sundhedsfagfolk ikke engang anerkender deres fejl, og mange mødre er ikke engang klar over, at de har været ofre for mishandling. Og oprindelsen er dyb og rodfæstet.
Denne type misbrug udspringer af en fejlagtig opfattelse af graviditet og den gravide kvinde. Det er almindeligt, at kvinder i medicinske miljøer infantiliseres og gøres tavse. Desuden forventes passivitet fra patientens side. Ud fra dette perspektiv fornægter man kvindens autonomi og beslutningsevne under processen.
Du vil måske finde denne artikel interessant: Vaginal fødsel efter kejsersnit: Er det en god idé?
Sådan identificerer du obstetrisk vold
Da disse procedurer er så normaliserede, kan det være svært at erkende, at man er udsat for vold. Derfor præsenteres nogle af de mest almindelige former og manifestationer af denne type vold nedenstående.
Obstetrisk vold: Manglende information
Sundhedspersonale bør ikke blot overvåge det korrekte resultat af graviditet og fødsel. De bør desuden også tilbyde kvinden alle de relevante oplysninger, der er tilgængelige, samt være åbne og villige til at besvare hendes spørgsmål. Dette gælder både ved de prænatale undersøgelser, under fødslen og efter fødslen af barnet.
Kvinden bør til enhver tid vide, hvad der gøres ved hende og med hvilket formål, og hun har ret til at stille spørgsmål og bede om forklaringer. Hvis disse oplysninger ikke gives, skjules eller spørgsmålene ikke besvares, er der tale om obstetrisk vold.
Manglende samtykke
Ud over at blive informeret skal kvinden give sit fulde samtykke til de handlinger, der skal udføres på hende.
Indgivelse af medicin, udførelse af medicinske manøvrer eller andre handlinger, der går imod den gravide kvindes vilje, er en krænkelse af hendes rettigheder.
Ydmygelse og invalidering af følelser og ønsker
Mange kvinder har måttet udholde nedværdigende kommentarer fra læge- eller plejepersonale under graviditeten eller fødslen. Kommentarer som “Lad være med at råbe, hold op med at skabe dig”, “Det skulle du have tænkt på, før du havde sex” eller “Vær ikke en baby, det er ikke så slemt” er malplacerede og udgør også vold.
På den anden side er det også en form for vold at nægte et familiemedlem at ledsage en kvinde under fødslen, når det er lægeligt muligt. At man ikke respekterer moderens ønsker med hensyn til den type fødsel, hun ønsker, er også klare tegn, som man skal være opmærksom på.
Obstetrisk vold: Skadelige og unødvendige medicinske procedurer
En af de mest udbredte former for obstetrisk vold er udførelse af unødvendige medicinske procedurer, som er skadelige og ofte mod kvindens udtrykkelige ønsker.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anfører f.eks., at den berettigede andel af kejsersnit er mellem 10-15%, men at de ofte udføres i op til 25% af fødslerne. På samme måde er en episiotomi berettiget i 15% af tilfældene, men udføres rutinemæssigt i 45% af tilfældene.
Flere andre meget almindelige handlinger udføres unødvendigt og er skadelige for det naturlige resultat af fødslen. Dette omfatter følgende:
- Administrering af syntetisk oxytocin for at fremskynde fødslen.
- Ukritisk anvendelse af spekulum.
- Udførelse af Hamilton-manøvren for at fremkalde fødslen (løsne fostersækken fra livmoderen).
- Anvendelse af Kristeller-manøvren (tryk på den øverste del af livmoderen med knytnæverne eller underarmen for at fremskynde fødslen).
Forglemmelse og svigt
Som det sidste venter mange kvinder i timevis alene og uden opsyn under udvidelsesprocessen. Det medfører stor angst og frygt uden at få ledsagelse eller svar.
Efter fødslen respekteres moderens og barnets ret til at være sammen og praktisere hud-mod-hud-kontakt ikke altid, selv når det er medicinsk muligt. Denne forsømmelse kan føre til følelsesmæssige skader.
Konsekvenserne af obstetrisk vold
Obstetrisk vold er ikke et ubetydeligt problem, Det påvirker en stor procentdel af kvinderne og har en betydelig indvirkning på deres fysiske og mentale helbred.
På grund af dette kan fødslen opleves som en negativ og traumatisk begivenhed, hvilket øger risikoen for fødselsdepression og lidelser som postpartum posttraumatisk stressforstyrrelse. Dette skader ikke kun moderens psykologiske velbefindende, men hindrer også den følelsesmæssige tilknytning til barnet.
Læs denne artikel: Hvordan føles fødselsveer?
Mulige løsninger på obstetrisk vold
For at udrydde obstetrisk vold som samfund er det vigtigt at gøre den mere synlig og blive bevidst om vigtigheden af at respektere seksuelle og reproduktive rettigheder.
Fødsel er ikke en sygdom. Det er en naturlig proces, hvor kvinden ikke er et passivt subjekt, men den vigtigste aktør og den absolutte hovedperson. Derfor bør fødslen ledsages, men der bør ikke gribes ind, medmindre det er strengt nødvendigt.
Hvis du skal være mor, skal du lære om dine rettigheder. Husk, at du kan lave en fødselsplan, og at den skal respekteres. Du skal informeres og konsulteres under hele processen, og du behøver ikke at acceptere paternalistiske eller ydmygende holdninger fra sundhedspersonalet.
At vælge et sygehus, der er engageret i humaniseret fødsel, eller at blive ledsaget af en doula er meget nyttige beslutninger i denne henseende. Under alle omstændigheder bør du anmelde denne form for vold, hvis den forekommer.
Lovgivningen på dette område er forskellig fra land til land, og der er stadig lang vej til at sikre, at gravide kvinders rettigheder bliver respekteret.
Hvis du har været offer for en af de situationer, der er beskrevet her, skal du ikke tøve med at søge professionel hjælp. Ved at håndtere det, du har oplevet, kan du undgå konsekvenser, der kan påvirke dit fremtidige helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- De Mesquita Serra, M. C., Silva e Silva, A., & Silva Madureira, A. Marcas (in) visibles: un análisis de la violencia obstétrica psicológica.
- Belli, L. F. (2013). La violencia obstétrica: otra forma de violación a los derechos humanos.
- Buekens, P. (s.f.) Sobremedicalización en la atención materna en países en vías de desarrollo. Recuperado de: https://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.589.4938&rep=rep1&type=pdf
- Olza, I. (s. f.). El Síndrome de Estrés Postraumático como secuela obstétrica. Información para profesionales de la atención al parto. Ministerio de Sanidad, Consumo y Bienestar Social. Recuperado noviembre de 2021, de https://www.mscbs.gob.es/organizacion/sns/planCalidadSNS/pdf/equidad/estresPostraumatico.pdf