Psykologer og psykiatere: Hvordan adskiller de sig?

Tallene for mentale sundhedsproblemer i verden er alarmerende. Hvordan kan psykologer og psykiatere hjælpe i lyset af denne virkelighed?

Bedømt og godkendt af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Skrevet af Maria Fatima Seppi Vinuales

Sidste ændring: 20 april, 2023

Vi hører ofte, at folk, der lider, nægter at søge hjælp hos psykologer og psykiatere. Men de samme mennesker ville ikke tøve med at ringe til en læge, hvis de opdagede et ubehag i deres krop.

WHO oplyser, at 1 ud af 8 mennesker i verden har en eller anden psykisk lidelse.

På trods af disse oplysninger er der en vis modvilje mod at søge hjælp. Hvad er årsagerne? Er der myter om, hvad det vil sige at gå i terapi? Hvorfor er der så stor uvidenhed om, hvordan disse eksperter arbejder?

Hvis man ikke tager fat på problemet, vil det ikke forsvinde, tværtimod.

For at overvinde disse modstande og forbedre vores livskvalitet kan viden om, hvad psykologer og psykiatere laver, hjælpe os med at få det bedre, når vi overvejer at få en aftale. Lad os se, hvad det handler om.

Hvad er en psykolog?

En psykolog er en sundhedsekspert, og mere specifikt en psykolog med en psykologuddannelse.

Da psykologer er interesserede i menneskers sundhed, arbejder de med forskellige emner for at forstå menneskelig adfærd. De beskæftiger sig derfor med patienters adfærd, følelser og tanker. De er også i stand til at forstå grundlæggende psykologiske processer, såsom blandt andet hukommelse, sprog og opmærksomhed.

Målet er dog altid personens velbefindende gennem opnåelse af mere funktionel og adaptiv adfærd. En psykolog er også parat til at anvende tests eller andre værktøjer, der gør det muligt for ham/hende at vejlede diagnoser eller interventioner.

I forhold til at indlede psykoterapi er der en falsk tro på, at man skal have et problem for at konsultere en psykolog. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, da det er muligt at gå efter en større selvindsigt og at erhverve følelsesmæssige og sociale færdigheder. Med andre ord er deres interventioner rettet mod at styrke personen, dennes udvikling og livskvalitet.

Dette viser, at psykologens arbejde er knyttet til fremme og forebyggelse samt til behandling og rehabilitering, når en sygdom eller et problem har manifesteret sig.

Det er vigtigt at nævne, at en psykologuddannelse ikke kun giver mulighed for at udøve klinisk psykologi, men også åbner en række muligheder inden for andre områder

• Organisatorisk.
• Fællesskab.
• Uddannelse.
• Juridisk.
• Arbejdsmarked.

Hvad er en psykiater?

En psykiater er også en psykolog, og hans/hendes studier fokuserer på det medicinske område.

Ifølge Vallejo Ruiloba og Leal Cercós (2005) beskæftiger psykiatrien sig med undersøgelse, forebyggelse, behandling og rehabilitering af psykiske lidelser. Disse omfatter både psykiatriske sygdomme og andre psykiske lidelser.

Selv om psykiatere kan få supplerende uddannelse og anvende andre redskaber, arbejder de ofte ud fra en tilgang, der er tættere knyttet til det biomedicinske og organiske område. Det betyder ikke, at de ignorerer det sociale område som en faktor i disse problemer. Selv inden for psykiatrien findes der forskellige tilgange, f.eks. social- og samfundspsykiatri.

3 grundlæggende forskelle mellem psykologer og psykiatere

Selv om begge faggrupper er knyttet til mental sundhed, er der forskelle i forhold til deres kompetencer og arbejdsområder. Deres arbejde med henblik på omfattende pleje supplerer hinanden.

1. Uddannelse og studier: En vigtig forskel mellem psykologer og psykiatere

De to erhverv er forskellige i deres studier.

Mens en psykolog tager en uddannelse i psykologi, tager en psykiater en lægeuddannelse og specialiserer sig derefter i psykiatri.

Hvis vi tager det europæiske land Spanien som eksempel til orientering, vil en psykolog skulle specialisere sig. Det kan være en kandidatgrad i sundhedspsykologi (2 år) eller PIR (psykolog intern kandidat), som er et 4-årigt opholdsprogram for psykologer, som man får adgang til gennem en udvælgelsesprøve.

PIR-uddannelsen foregår på hospitalsafdelinger og specialiserer sig i psykiske sygdomme. Det skal bemærkes, at de, der ikke ønsker at arbejde i kliniske omgivelser, ikke har brug for disse specialer.

2. Forskel på psykologer og psykiatere: Fokus for deres arbejde

Selv om det afhænger af den anvendte tilgang, arbejder psykologer generelt med patienter under hensyntagen til data fra den sociale kontekst, personlige og familiemæssige relationer, overbevisninger og tanker samt følelser. De spørgsmål, de behandler, hører til et bredere område, og de anvender en række forskellige teknikker som f.eks. afslapning, rollespil og kognitive teknikker.

Psykiatere fokuserer derimod deres opmærksomhed på de fysiologiske og kemiske aspekter af menneskekroppen. Mere specifikt på hjernen. Til dette formål kan de gøre brug af medicin.

Visse emner kan behandles fra begge fagområder.

Der er dog specifikke emner, som vil blive behandlet ud fra et psykologisk perspektiv, og som generelt vil svare til mere dagligdags områder: Erhvervsorientering, selvværd, konflikter i interpersonelle relationer osv.

3. Udskrivning af psykofarmaka

Forskrivningen af aktive ingredienser er begrænset til psykiatrien.

Selv om både psykologer og psykiatere kan stille diagnoser, vil en psykolog i tilfælde af at han/hun konstaterer, at det er nødvendigt at indlede behandling med medicin, anmode patienten om at besøge psykiateren. Det er dem, der i den faglige praksis er autoriseret til at ordinere psykotrope lægemidler (neuroleptika, anxiolytika, antidepressiva osv.).

På trods af visse forskelle kan de to faggrupper arbejde komplementært i bestræbelserne på at forbedre patientens tilstand. Visse lidelser viser mere effektive fremskridt, når de behandles på en tværfaglig måde.

Hvornår skal jeg gå til psykolog?

At starte på psykoterapi er en meget personlig beslutning, som ofte er ledsaget af frygt, fordomme og forlegenhed samt myter om, hvad det vil sige at gå til psykolog. Det er dog vigtigt at blive opmuntret til at overvinde sine egne barrierer og tage et positivt skridt mod forandring.

Nogle situationer, der kan motivere en psykologkonsultation, kan være følgende:

• Når personen føler, at han/hun ikke længere kan klare visse problemer, og at han/hun er løbet tør for ressourcer til at komme videre.
• Hvis vores humør begynder at påvirke vores daglige liv og hæmmer vores arbejdspræstationer, familieliv eller vores forhold til vores partner.
• I forbindelse med visse livskriser eller andre betydningsfulde begivenheder som f.eks. et dødsfald, en flytning eller en skilsmisse. Også i forbindelse med udviklingsproblemer eller vanskeligheder.
• For at erhverve visse færdigheder eller forbedre aspekter af vores personlighed, karakter eller adfærd.
• Hvis en anden sundhedsperson anbefaler at ledsage visse behandlinger med psykoterapi. I øjeblikket er det en praksis, der er indarbejdet i onkologien, som det fremgår af en artikel i Dialogues in Clinical Neuroscience.

Hvornår skal jeg gå til en psykiater?

Nogle af de situationer, der kan motivere et besøg hos en psykiater, er følgende:

• Ved tilstedeværelse af en psykisk sygdom, f.eks. bipolar lidelse eller skizofreni. Ligeledes kan behandlingen også suppleres med psykoterapi.
• Når der konstateres tilstedeværelse af vrangforestillinger eller hallucinationer.
• Hvis en anden sundhedsperson anbefaler det som en del af behandlingen.

Opgiv ikke psykologien

Psykologi og psykiatri er forskellige videnskabelige discipliner, men kan arbejde sammen, hvis sagen kræver det. Fagfolk bør forsøge at informere patienterne om omfanget af deres profession, da dette er en grundlæggende rettighed.

Desuden bør der opretholdes en flydende kommunikation for gensidig forståelse, så man ikke vildleder med modstridende indikationer, og for at patienten kan føle sig tryg.

Afslutningsvis er det fint at blive ved med at lede efter en ekspert på disse områder for at finde den rigtige for os. Vi vil ikke altid føle os trygge ved den første psykolog eller psykiater, vi besøger. Det terapeutiske bånd er noget, der tager tid i viden og tillid, så det er vigtigt, at vi ikke udelukker muligheden for at blive hjulpet, hvis vi ikke føler os trygge.