De spor psykologisk vold sætter i kroppen
Vold er en slags social eller personlig omgangsform, hvor der er en klar hensigt til at skade eller ødelægge den anden part. Der er mange typer og grader af vold. og det kan udføres så diskret, at man næsten ikke bemærker det. Psykologisk vold kan, selvom den ikke er fysisk, også efterlade spor i kroppen.
I denne artikel kan du lære mere om de effekter psykologisk vold har på kroppen. Hvordan det kan påvirke vores livskvalitet, og måderne hvorpå man kan forhindre denne desværre så udbredte mishandling. Denne sociale plage får den psykiske smerte som ofrene oplever til at føre til alvorlige, langvarige, helbredsproblemer.
Hvad er psykologisk vold?
Psykologisk vold er en slags verbal (ikke-fysisk) mishandling bestående af ydmygelse, nedgørelse, fornærmelse, kolde skuldre eller mobning. Da der ikke er nogle fysiske beviser, såsom buler, rifter eller blå mærker, kan det ofte være svært at påvise, da det er en persons ord mod en andens.
Det er en slags mishandling som går ud på at underkue personen, og ødelægge dem gennem vedvarende pres. Det foregår gennem råben eller ydmygelse, der krænker offerets værdighed.
Spor der sættes i kroppen
Anbefalet læsning efter “De spor psykologisk vold sætter i kroppen”:
1. Søvnproblemer
Psykologisk misbrug vil som regel resultere i søvnforstyrrelser. Det høje niveau af pres og verbal vold giver en psykisk tilstand af angst, stress og søvnløshed. Når man udsættes for forskellige former for ydmygelse risikerer man nerve- og hjerteproblemer.
Frygt for overgriberen medfører en søvnløshed, som yderligere svækker offeret. Det øger også tendensen til at isolere sig, som følger med den slags magtmisbrug. Dertil kommer, at søvnmangel gør kroppen svagere, og mere modtagelig for sygdomme.
2. Spiseforstyrrelser
Helt generelt oplever ofre for psykologisk vold at få spiseforstyrrelser. Ved manglende selvværd, føler personen at man ikke har fortjent noget, at alt er ens egen skyld. Denne forkerte virkelighedsopfattelse fører til:
- Mangel på appetit
- Tab af kontrol
- usikkerhed, og ligegyldighed over for hvad man spiser
En spiseforstyrrelse er en sygdom hvor der sker en forvrængning af ens kropsfornemmelse. Der er flere faktorer der kan give spiseforstyrrelser, for eksempel ensomhed, frustration, indestængt vrede eller følelsesmæssig smerte.
- Hos ofre for psykologisk vold ses også meget ofte mavekatar (akutte mavesmerter, halsbrand, kvalme).
3. Forhøjet blodtryk
Uregelmæssigt blodtryk er endnu et spor som psykologisk vold kan sætte i kroppen. Når man lever i en tilstand af konstant alarmberedskab vil blodtrykket stige. Hjernen sender signaler til kroppen om at den lever i risiko eller fare, og derfor skruer kroppen op for blodpumpen.
Mennesker som er i farezonen, eller oplever livet som konstant farefuldt, vil ofte udvikle forhøjet blodtryk. Det er kort sagt kroppens forsvarsmekanisme, som er tæt knyttet til folk der er ofre for psykologisk vold.
4. Depression
Psykologisk vold sætter offeret i en tilstand af depression og overvældende angst. Der findes mange tegn på psykologisk vold som resulterer i sygdom eller mentale problemer:
- Afpresning
- Ukontrolleret jealousi
- Fratagelse af frihed og rådighed over penge
- Fornærmende og ydmygende øgenavne
- Fuldstændig kontrol over sociale relationer
- Urimelig indtrængen i personlige sager
- Råb, fornærmelser og nedladenhed
- Kontrol over tøjvalg
- Seksuelle krænkelser
- Dominans og underkastelse
Med alt dette er det ikke så mærkeligt at offeret, selvom der ikke er tegn på fysisk vold, havner i en trøstesløs tilstand. Endda i sådan en grad at man overvejer selvmord, eller bliver ligeglad med livet.
En forstærkende faktor er også, at voldsudøveren oftest er en partner eller et nærtstående familiemedlem.
Tips til at undgå psykologisk vold
Husk på disse tips, så du undgår at blive offer for psykologisk vold:
- En der elsker dig får dig ikke til at græde.
- Du skal ikke acceptere eller vænne dig til råberi eller vredesudbrud.
- Find dig aldrig i fornærmelser, verbale angreb eller hån.
- Din mening eller lige så meget værd som andres.
- Ingen ejer et andet menneske.
- Du skal ikke retfærdiggøre eller forsvare voldshandlinger.
- Man kan ikke tilgive alt.
- Hvis du frygter din partner, så er det ikke kærlighed.
Hvis du genkender disse ting, tænk over det, saml mod til dig, og bed om hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Coker, A. L., Davis, K. E., Arias, I., Desai, S., Sanderson, M., Brandt, H. M., & Smith, P. H. (2002). Physical and mental health effects of intimate partner violence for men and women. American Journal of Preventive Medicine, 23(4), 260–268. https://doi.org/10.1016/s0749-3797(02)00514-7
- Dokkedahl, S., Kok, R. N., Murphy, S., Kristensen, T. R., Bech-Hansen, D., & Elklit, A. (2019). The psychological subtype of intimate partner violence and its effect on mental health: protocol for a systematic review and meta-analysis. Systematic Reviews, 8(1), 198. https://doi.org/10.1186/s13643-019-1118-1
- Kimber, M., McTavish, J. R., Couturier, J., Boven, A., Gill, S., Dimitropoulos, G., & MacMillan, H. L. (2017). Consequences of child emotional abuse, emotional neglect and exposure to intimate partner violence for eating disorders: a systematic critical review. BMC Psychology, 5(1), 33. https://doi.org/10.1186/s40359-017-0202-3
- Koo, D. L., Nam, H., Thomas, R. J., & Yun, C. H. (2018). Sleep Disturbances as a Risk Factor for Stroke. Journal of Stroke, 20(1), 12–32. https://doi.org/10.5853/jos.2017.02887
- Mwakanyamale, A. A., & Yizhen, Y. (2019). Psychological maltreatment and its relationship with self-esteem and psychological stress among adolescents in Tanzania: a community based, cross-sectional study. BMC Psychiatry, 19(1), 176. https://doi.org/10.1186/s12888-019-2139-y
- Rantala, M. J., Luoto, S., Krama, T., & Krams, I. (2019). Eating Disorders: An Evolutionary Psychoneuroimmunological Approach. Frontiers in Psychology, 10, 2200. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.02200
- Rivera, P. M., Fincham, F. D., & Bray, B. C. (2018). Latent Classes of Maltreatment: A Systematic Review and Critique. Child Maltreatment, 23(1), 3–24. https://doi.org/10.1177/1077559517728125
- Simmons, J., Wijma, B., & Swahnberg, K. (2015). Lifetime co-occurrence of violence victimisation and symptoms of psychological ill health: a cross-sectional study of Swedish male and female clinical and population samples. BMC Public Health, 15, 979. https://doi.org/10.1186/s12889-015-2311-3
- Wassing, R., Benjamins, J. S., Dekker, K., Moens, S., Spiegelhalder, K., Feige, B., Riemann, D., van der Sluis, S., Van Der Werf, Y. D., Talamini, L. M., Walker, M. P., Schalkwijk, F., & Van Someren, E. J. (2016). Slow dissolving of emotional distress contributes to hyperarousal. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 113(9), 2538–2543. https://doi.org/10.1073/pnas.1522520113
- Wilkins, N., Myers, L., Kuehl, T., Bauman, A., & Hertz, M. (2018). Connecting the Dots: State Health Department Approaches to Addressing Shared Risk and Protective Factors Across Multiple Forms of Violence. Journal of Public Health Management and Practice, 24, S32–S41. https://doi.org/10.1097/phh.0000000000000669; texto completo
