5 risikofaktorer for depression
Kender du til de forskellige risikofaktorer for depression?
Depression er klassificeret som en humørforstyrrelse. Personer, som er deprimerede, har dybe følelser af sorg, foruden at være irritable, miste interesse for livet og opleve ændringer i adfærd.
Denne tilstand kan have et biologisk grundlag eller være baseret på omstændigheder. Eksperter siger, at depression ofte er forårsaget af forandringer i hjernekemien, hvad end det er på grund af hormonelle ubalancer, miljømæssige faktorer eller effekterne af bestemte begivenheder eller situationer.
Depression kan dog også komme fra bestemte dårlige vaner.
Du vil måske også kunne lide: 6 midler til at håndtere depression
Risikofaktorer for depression
Det er vigtigt at have i tankerne, at ikke alle perioder med voldsom sorg er depression. En person kan gå igennem triste og traumatiske begivenheder uden at opleve symptomer, der er voldsomme nok til at blive diagnosticeret som depression.
Medicinske professionelle identificerer denne tilstand som en seriøs medicinsk tilstand, eftersom den kan have fatale konsekvenser, hvis den ikke behandles ordentligt.
En person med depression oplever, at livskvaliteten sænkes drastisk og de vil måske nå et punkt, hvor de føler sig ude at stand til at gennemføre deres daglige aktiviteter.
Depression er en meget kompleks lidelse. Af den grund er der ikke en enkelt årsag, der forklarer udviklingen af denne lidelse. Faktisk har forskere identificeret dusinvis af faktorer, som kan føre til depression.
Det mest foruroligende er, at vi har tendens til at overse mange af disse ting, eftersom de er en del af vores livsstil.
Find ud af, hvad disse risikofaktorer er i denne artikel.
1. En dårlig kost kan føre til depression
At spise fed mad har været forbundet med et utal af helbredsmæssige problemer, inklusiv højere modtagelighed overfor stress og depression.
Dårlig ernæring er meget tæt relateret til problemer med det mentale helbred, inklusiv depression. Det er nemt at ignorere behovet for at spise ordentligt, men en dårlig kost kan forårsage ændringer i nervesystemet og hjernekemien.
For eksempel er hyppigt indtag af fed mad forbundet med en større risiko for depression og stress. Selvom fed mad kan give dig midlertidig nydelse, kan det også føre til depression på grund af forandringer i hormonel aktivitet.
Prøv derfor at spise en sund kost rig på kilder til omega-3 fedtsyrer, proteiner, antioxidanter, vitaminer og mineraler.
2. Ikke at få nok søvn er en af de vigtigste risikofaktorer for depression
Hvis du ønsker at have en god livskvalitet, har du ideelt brug for at sove mellem 7 og 8 timer om dagen uden forstyrrelser.
I denne periode udfører kroppen en række processer, som den ikke kan udføre på andre tider af dagen. Hvis du oplever forstyrrelser i din søvn eller har problemer med at falde i søvn, kan du derfor opleve flere negative effekter.
Det er vigtigt at bemærke, at søvnløshed og andre søvnlidelser er tæt forbundet med depression. Nogle studier antyder, at personer, som ikke sover ordentligt, har op til 20 gange større risiko for at opleve depression i forhold til dem, der sover ordentligt.
3. Det kan føre til depression at bruge sociale netværk for meget
Nylige studier har vist en forbindelse mellem overforbrug af sociale netværk og depressiv adfærd.
De seneste år er flere studier blevet udført vedrørende anvendelsen af sociale netværk og lidelser forbundet med mentalt helbred.
En studie udgivet i Journal of Social and Clinical Psychology konkluderede, at anvendelsen af sociale netværk kan spille en rolle i negative følelser, såsom depression og en følelse af ensomhed. Faktorer, såsom konstant social sammenligning eller mobning, kan forklare disse negative effekter.
Selvom det som regel ikke har en stor indvirkning at anvende sociale netværk i moderate mængder, kan det være negativt at være på disse platforme i længere perioder. Den generelle anbefaling er derfor at sætte grænser eller mindske sit forbrug.
4. At drikke for meget alkohol er også en af de mest almindelige risikofaktorer for depression
Overforbrug af alkoholiske drikkevarer kan forårsage ændringer i hjernens aktivitet, hvilket forårsager eller forværrer episoder med depression.
Alkoholikere kan som regel ikke udføre deres arbejde og familiemæssige forpligtelser, hvilket bidrager til de negative effekter. Det mest foruroligende er, at når nogen lider af både alkoholisme og depression, bliver det endnu sværere at stoppe afhængigheden.
De personer, som lider af depression og alkoholafhængighed, kræver derfor konstant støtte fra professionelle og familie. Personen bør også tage del i forskellige former for terapi.
5. Et giftigt arbejdsmiljø kan føre til depression
Dit arbejdsmiljø har en betydelig magt over dit humør og kan derfor påvirke dit mentale helbred negativt.
Mange patienter, som lider af stress, angst og depression, døjer også med et anspændt eller giftig arbejdsmiljø.
Hvad betyder det?
Dette kan involvere alt lige fra chikane, overbebyrdede medarbejdere, dårlig løn og usunde forhold mellem medarbejdere og chefer. Alle disse faktorer kan føre til depression, eftersom de bidrager til psykologiske forstyrrelser. Overdrevet stress øger produktionen af kortisol og andre hormoner.
Du kan hjælpe med at undgå dette ved at prøve nogle simple strategier.
Tag for eksempel pauser til at hvile dig, undgå at overarbejde og forbedr din arbejdsplads med beroligende musik og aromaterapi.
Pas godt på dit helbred
Kan du relatere til nogen af disse fem risikofaktorer for depression?
Hvis svaret er ja, så begynd at gøre nogle ting for at prøve at ændre din livsstil, så du kan undgå de negative konsekvenser.
Glem ikke, at depression er en seriøs lidelse, som kræver professionel behandling. Hvis du oplever symptomer på depression, så søg professionel hjælp med det samme.
Husk, at depression kan behandles, men det kan ikke altid forebygges. I hvert tilfælde bør du prøve at have disse risikofaktorer for depression i baghovedet, så du kan mindske din risiko.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tsuno, N., Besset, A., & Ritchie, K. (2005). Sleep and depression. Journal of Clinical Psychiatry. https://doi.org/10.4088/JCP.v66n1008
- Benca, R. M., & Peterson, M. J. (2008). Insomnia and depression. Sleep Medicine. https://doi.org/10.1016/S1389-9457(08)70010-8
- Woods, H. C., & Scott, H. (2016). #Sleepyteens: Social media use in adolescence is associated with poor sleep quality, anxiety, depression and low self-esteem. Journal of Adolescence. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2016.05.008
- Hunt, M. G., Marx, R., Lipson, C., & Young, J. (2018). No More FOMO: Limiting Social Media Decreases Loneliness and Depression. Journal of Social and Clinical Psychology. https://doi.org/10.1521/jscp.2018.37.10.751
- Taylor, D. J., Lichstein, K. L., Durrence, H. H., Reidel, B. W., & Bush, A. J. (2005). Epidemiology of insomnia, depression, and anxiety. Sleep. https://doi.org/10.1093/sleep/28.11.1457
- Boden, J. M., & Fergusson, D. M. (2011). Alcohol and depression. Addiction. https://doi.org/10.1111/j.1360-0443.2010.03351.x
- Bonde, J. P. E. (2008). Psychosocial factors at work and risk of depression: A systematic review of the epidemiological evidence. Occupational and Environmental Medicine. https://doi.org/10.1136/oem.2007.038430
- Health and Safety Executive. (2018). Work related stress, anxiety and depression statistics in Great Britain, 2018. In Health and Safety Executive. https://doi.org/10.1083/jcb.201205106
-
Li, Y., Lv, M. R., Wei, Y. J., Sun, L., Zhang, J. X., Zhang, H. G., & Li, B. (2017). Dietary patterns and depression risk: a meta-analysis. Psychiatry research, 253, 373-382.
-
Riemann, D., & Voderholzer, U. (2003). Primary insomnia: a risk factor to develop depression?. Journal of affective disorders, 76(1-3), 255-259.
-
Thase, M. E., Salloum, I. M., & Cornelius, J. D. (2001). Comorbid alcoholism and depression: treatment issues. The Journal of Clinical Psychiatry.
-
Evolahti, A., Hultcrantz, M., & Collins, A. (2006). Women’s work stress and cortisol levels: a longitudinal study of the association between the psychosocial work environment and serum cortisol. Journal of psychosomatic research, 61(5), 645-652.