Spiral (IUD): Hvad er det, og hvad bruges det til?
Der findes i øjeblikket snesevis af alternativer og procedurer til prævention. Nogle af dem er reversible, mens andre er permanente. Hvert alternativ tilbyder et forskelligt sikkerhedsniveau samt bekvemmeligheder og funktioner, der passer til den individuelle smag. I dag lærer vi dig, hvad en spiral er, og hvordan den virker.
En spiral, betragtes som et langtidsvirkende reversibelt præventionsmiddel. Det er en af de mest udbredte metoder til prævention, og lande som Kina er førende i brugen af den i forhold til hele verden. Vi lærer dig alt, hvad du bør vide om det, og besvarer nogle ofte stillede spørgsmål.
Hvad er en spiral (IUD)?
En IUD er en lille anordning, der fungerer som en præventionsmetode for kvinder. Den indsættes i livmoderen, og dens særlige kendetegn er, at den er reversibel. Det vil sige, at den kan fjernes når som helst uden at påvirke bærerens frugtbarhed. Der findes mange typer af spiraler, men generelt skelnes der mellem to typer:
- Kobberspiral: Dette er en T-formet anordning, der indeholder massivt kobber i hver af sine arme og en kobbertråd, der omkranser den lodrette aksel. Forskere betragter den som en af de sikreste præventionsmetoder på verdensplan.
- Hormonspiral: Dette er en anordning (normalt T-formet), der frigiver en lille mængde progestin, et syntetisk hormon, der er identisk med progesteron. Specifikt frigiver den levonorgestrel, men der findes også anordninger, der frigiver andre hormoner. Eksperter angiver, at det er en sikker og effektiv mulighed for at undgå uønskede graviditeter.
Der findes andre typer af spiraler, f.eks. inaktive intrauterine anordninger. Disse er dog de mest almindelige. Begge distribueres i forskellige modeller, størrelser og mærker; så hvilke du kan få afhænger af den regionale eller nationale lovgivning. Ifølge eksperter varierer effektiviteten og brugstiden alt efter den anvendte model.
Vi tror, at du også vil kunne lide at læse denne artikel: Gængse bivirkninger ved prævention
Hvad er en spiral (IUD) til?
Spiraler anvendes hovedsageligt til prævention. Det er en præventionsmetode, der passer til millioner af kvinders behov og bekvemmelighed verden over. Fejlprocenten er mindre end 1%, og den kumulative langtidsprocent ligger mellem 1% og 5% (over en 10-årig periode).
Spiralen har nogle positive bivirkninger, som kan være gavnlige for nogle patienter. Der er f.eks. tegn på, at hormonelle spiraler delvist kan afhjælpe endometriose, bækkensmerter og dysmenoré.
De kan også reducere og endda forhindre menstruationsblødning. Derfor er de nyttige til behandling af menoragi.
Bortset fra dette anvendes spiraler hovedsagelig til prævention. De bruges som erstatning eller alternativ til metoder som f.eks. p-piller, kondomer, p-ring eller p-stav (blandt andre).
Hvordan virker en spiral?
Hvordan spiraler virker, varierer alt efter hvilken type du har valgt. Kobberspiraler virker ved at ændre sædets bevægelighed for at forhindre sædceller i at nå frem til ægget (de påvirker også æggets bevægelighed).
Når den er indsat, “registrerer” kroppen, at der sidder et eksternt apparat i livmoderen. Som følge heraf sætter den en række reaktioner i gang, som direkte påvirker sædcellerne og æggene.
Den øger f.eks. tilstedeværelsen af hvide blodlegemer, kobberioner og prostaglandiner. Summen af alt dette ændrer livmoderhalsslim og livmodervæsker.
Dette påvirker sædcellernes bevægelighed og pH-værdien, så sædcellerne dør, inden de når frem til ægget. Det ændrer også slimhinden i livmoderen, hvilket forhindrer ægget i at implantere sig i den efter befrugtningen.
På grund af ovenstående kan kobberspiralen bruges som prævention, så længe ægget ikke har implanteret sig i livmodervæggen. Hormonspiraler virker ved at fortykke livmoderhalsslimhinden.
Hvis slimen i livmoderhalsen er tykkere, kan sædcellerne ikke nå frem til deres bestemmelsessted. Som følge heraf sker der ingen befrugtning, og der opstår derfor ingen graviditet.
Disse anordninger kan også forhindre, at æg løsnes fra æggestokkene eller indlejrer sig i livmodervæggen. Selv om virkemåden er forskellig, er resultatet i begge tilfælde det samme: Der sker ingen undfangelse, eller hvis der sker en undfangelse, bliver den ikke til en graviditet. Dette er mekanismen bag spiral.
Ofte stillede spørgsmål om spiral
Da du sikkert stadig er i tvivl om, hvordan disse metoder virker, eller hvad du kan forvente efter implantation, giver vi dig her nogle svar på ofte stillede spørgsmål om spiral.
Hvor længe holder spiralen?
Det afhænger af den type, du bruger, da den kan holde i mellem 3 og 10 år.
Er det smertefuldt at sætte den op?
Under implantation kan du føle en let smerte, prikken eller ubehag. For at modvirke dette anbefaler eksperter at tage ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) eller lokal bedøvelse af livmoderhalsen.
Er der risiko for infektioner?
Som ved enhver form for medicinsk indgreb med en vis grad af invasion er der sandsynlighed for infektiøse processer efter indgrebet. Denne situation kan nemt kontrolleres af din specialist.
Vi ved, at du vil finde denne artikel interessant: En falsk menstruation: Hvad er det, og hvorfor sker det?
Kan min partner mærke det?
Generelt nej, selv om de kan mærke den snor, der gør det muligt at trække den ud. Den bliver blødere, efterhånden som dagene går efter implantationen. Den giver ikke anledning til større ubehag, selv om den kan trimmes lidt, hvis det skulle være tilfældet.
Er der risiko for, at den bliver udstødt?
I nogle tilfælde kan spiralen blive udstødt, enten fordi den er blevet placeret forkert, eller fordi sammentrækningerne i livmoderen under menstruationen flytter den og fremmer udstødning af den.
Kan jeg fjerne den når som helst?
Ja, du kan fjerne spiralen når som helst. Forskere understreger, at det ikke påvirker din fertilitet overhovedet, så du kan blive gravid når som helst et par uger efter fjernelse.
Hvem kan ikke bruge spiralen?
Spiralen anbefales ikke til kvinder med kræft i æggestokkene, aids, graviditet, bækkenbetændelse, bækkentuberkulose, anatomiske abnormiteter i livmoderen eller livmoderhalsen osv. Spørg din specialist om alle de sammenhænge, hvor risiciene opvejer fordelene.
Husk, at spiralen ikke beskytter dig mod seksuelt overførte sygdomme. Du bør træffe passende foranstaltninger for at undgå dem. Generelt er spiralen et effektivt og sikkert alternativ til prævention.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Allen, R. H., Bartz, D., Grimes, D. A., Hubacher, D., & O’Brien, P. Interventions for pain with intrauterine device insertion. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2009; (3).
- Arrowsmith, M. E., Aicken, C. R., Saxena, S., & Majeed, A. Strategies for improving the acceptability and acceptance of the copper intrauterine device. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2012; (3).
- Grimes, D. A. Intrauterine device and upper-genital-tract infection. The Lancet. 2000; 356(9234): 1013-1019.
- McNicholas, C., Maddipati, R., Zhao, Q., Swor, E., & Peipert, J. F. Use of the etonogestrel implant and levonorgestrel intrauterine device beyond the US Food and Drug Administration–approved duration. Obstetrics and gynecology. 2015; 125(3): 599.
- Nelson, A. L., & Massoudi, N. New developments in intrauterine device use: focus on the US. Open access journal of contraception. 2016; 7: 127
- Vercellini, P., Viganò, P., & Somigliana, E. (2005). The role of the levonorgestrel-releasing intrauterine device in the management of symptomatic endometriosis. Current Opinion in Obstetrics and Gynecology. 2005; 17(4): 359-365.
