Squid Game: En trussel mod den mentale sundhed?
Squid Game er Netflixs internationale sensation, men der er blevet rejst bekymring for mulige bivirkninger på den mentale sundhed. Først og fremmest advarer medicinske, psykologiske og sociale organisationer om, at børn kan være modtagelige for handlingen og billederne i denne serie.
En del af dens globale succes skyldes timingen af dens udgivelse. Med færre restriktioner efter indespærringen af COVID-19-pandemien bringer serien fortvivlelsen over forvirrende tider frem. Det er ikke svært at føle det samme som hovedpersonerne, når begivenheder uden for deres rækkevidde sætter dem i ekstreme situationer.
På samme måde fungerer Squid Game som en kritik og satire af det tv-system med quizspil, der er typisk for f.eks. Japan eller Korea. Manuskriptet er muligvis blevet udtænkt med et socialt budskab for øje. Men det har overskredet det til underholdning, der ikke virker harmløst for alle.
Volden i Squid Game
Denne Netflix-serie har et voldeligt indhold. Det fremgår af dens klassificering på platformen, der placerer den som ikke egnet for børn under 17 år. Men mere end 111 millioner konti så den i løbet af den første måned efter dens debut. Det viser, at børn helt sikkert ser den.
På samme måde er fremkomsten af virale udfordringer på sociale netværk som Instagram og TikTok, hvor teenagere efterligner scener fra serien, et yderligere bevis på, at den er trængt ind i denne aldersgruppe. Det var måske dette virale indhold, der gjorde forskellige medicinske og sociale organisationer opmærksomme på bivirkningerne ved Squid Game.
Hjemmesiden Common Sense Media mener, at det audiovisuelle produkt ikke bør ses af børn under 16 år. I beskrivelsen præciseres det, at der er ekstrem vold i episoderne.
Det er interessant, at den samme portal giver brugerne mulighed for at give deres mening om, hvorvidt de er enige eller uenige i denne klassificering. På nuværende tidspunkt har forældre sagt, at det bør være for personer over 17 år. Børn foreslår, at det bør være for personer over 14 år.
Det er muligt, at en af grundene til de forskellige holdninger, på trods af den eksplicitte vold, ligger i den kognitive dissonans, som serien skaber. Sadistiske scener og dødsscener opføres som børnelege. Dette er slående for seerens hjerne, som gerne vil vide, hvordan disse situationer løses.
Kognitiv dissonans er som en tilstand af ubehag i sindet. Vi opfattede to sådanne scener, og alligevel indeholder børnespillene ikke de dødsscener, der er i serien.
På denne måde forbindes bivirkningerne af Squid Game først og fremmest med mental sundhed. For børn er det sværere at fortolke den kognitive dissonans, hvilket gør det lettere for dem at fejlfortolke handlingen.
Reaktioner i verden
Forskellige statslige og private organisationer har reageret på resultaterne af visse bivirkninger på den mentale sundhed som følge af at se Squid Game. Også bevægelser anført af forældre har fået myndighederne til at blive opmærksomme.
Skolerne har indtaget en ledende rolle i dette scenario. De har vist sig at være de privilegerede områder, hvor de kan give voksne anbefalinger, drøfte nogle relevante emner med børn og opdage voldelig adfærd.
En skole i staten Atlanta i USA sendte en erklæring til forældrene for at informere dem om, at det var forbudt at tale om eller diskutere Squid Game på skolen. Ligeledes tillader de ikke, at eleverne genopfører scener fra serien i pausen.
En anden skole, denne gang i Belgien, kontaktede også forældrene om dette. De bemærkede, at flere elever på legepladsen genopførte scener fra Netflix-serien. Derefter bad de børnenes forældre om ikke at lade dem se serien. Ifølge dem ville den ikke være egnet for børn under 18 år.
En lignende tilgang er også blevet fulgt i England. Et uddannelsesråd i den sydlige del af landet anbefaler, at børn bør forhindres i at se scener fra Squid Game. Den australske organisation ReachOut, der fokuserer på unges mentale sundhed, har også givet samme advarsel og fremsat samme anbefaling.
Sundhedsmæssige bivirkninger af serier som Squid Game
Ingen videnskabelige undersøgelser har analyseret de sundhedsmæssige bivirkninger af Squid Game. Der er dog foretaget sociologiske analyser og undersøgelser for at fastslå forholdet mellem den vold, der ses i audiovisuel form, og voldsudøvelsen i virkeligheden.
Er det muligt, at det at se voldelige serier og programmer fører til efterfølgende aggression i det virkelige liv? Ifølge en undersøgelse foretaget i Portugal er tv-vold en faktor, der bidrager til, at skoleelever udtrykker fysisk aggression over for andre, så længe de har en ægte interesse for karaktererne i den historie, de ser.
Det er naturligvis ikke en umiddelbar konsekvens, da unge mennesker ikke bliver voldelige blot ved at se en serie. Som eksperterne Huesmann og Taylor påpeger, er der modererende faktorer, der bestemmer, hvordan en person assimilerer det, han/hun ser, og omsætter det til adfærd.
Ifølge disse forfattere har den vold, der ses i en tv-serie, konsekvenser i hverdagen gennem to klare mekanismer. Den ene er selvmordsforsøg, som er mere udbredt blandt unge, og den anden er udførelsen af voldsscener som en leg eller efterligning. Sidstnævnte er det, som skoler i Belgien, USA og England har rapporteret om.
Desensibilisering over for vold
Når vold naturaliseres, dvs. når den bliver en dagligdags hændelse, der bliver en del af normen, så fordømmes den ikke. For yngre mennesker har dette en klar komponent, der kommer fra reklamer, sociale netværk og forbruget af underholdningsprodukter.
Da deres personlighed stadig er under dannelse, er det svært for unge at vide, hvordan de skal skelne mellem rigtigt og forkert, ligesom det er svært for dem at adskille den virkelige verden fra den fiktive. På kort sigt præsenteres muligheden for at efterligne det, de ser i serien, som en mulighed for at afprøve egne grænser.
Ifølge det, der er blevet offentliggjort af en psykologisk undersøgelsesgruppe fra Det Forenede Kongerige, skaber vold i massemedierne spænding, især hos yngre drenge. Og denne ophidselse er større, jo mere de tidligere er blevet udsat for andre audiovisuelle former for vold.
Gruppepressets rolle
For børn og unge er effekten af gruppepres ikke mindre vigtig end de audiovisuelle produkter, de ser. De psykiske bivirkninger af Squid Game er forbundet med behovet for at høre til og ikke blive afvist.
Hvis en klassekammerat eller ven ser Netflix-serien og kommenterer noget fra serien, vil den anden person også gerne se den for ikke at føle sig udenfor. Hvis den første inviterer dem til at efterligne en scene, vil den anden have en tendens til at acceptere invitationen. Det gør de, så de ikke bliver afvist.
I en ond cirkel reproduceres og spredes de negative påvirkninger fra audiovisuelle serier, fordi der er et behov hos unge for at blive accepteret. Udbredelsen af efterligningslege i pausen har sit udgangspunkt i denne adfærd.
De sociale bivirkninger af Squid Game dukker op hos unge
Den største sociale fare ved naturalisering af vold er manglen på empati. Hvis det virker normalt og acceptabelt at mishandle andre for egen vindings skyld, ødelægges det sociale væv.
Unge mennesker er mere modtagelige for at tilegne sig denne efterlignede adfærd, fordi de ikke helt forstår forskellen mellem fiktion og virkelighed. Det er her, at forældrenes vejledning bliver uundværlig. Bivirkningerne af serien Squid Game ville ikke opstå, hvis voksne tog sig tid til at sætte sig ved siden af og tale med deres børn.
En reduktion af vold blandt unge afhænger ikke så meget af at forbyde en Netflix-serie, men af at forstærke de voksnes rolle i opdragelsen. Børn under 17-18 år bør ikke se den, og det er klart. De ville ikke forstå dybden i argumenterne. Men hvis de alligevel ser den, måske i smug, så bør de lære at forstå den.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Matos AP, Ferreira JA, Haase RF. Television and aggression: a test of a mediated model with a sample of Portuguese students. J Soc Psychol. 2012 Jan-Feb;152(1):75-91. doi: 10.1080/00224545.2011.555645. PMID: 22308762.
- Huesmann LR, Taylor LD. The role of media violence in violent behavior. Annu Rev Public Health. 2006;27:393-415. doi: 10.1146/annurev.publhealth.26.021304.144640. PMID: 16533123.
- Nicklin LL, Swain E, Lloyd J. Reactions to Unsolicited Violent, and Sexual, Explicit Media Content Shared over Social Media: Gender Differences and Links with Prior Exposure. Int J Environ Res Public Health. 2020 Jun 16;17(12):4296. doi: 10.3390/ijerph17124296. PMID: 32560142; PMCID: PMC7345319.
- Kousha M, Mehdizadeh Tehrani S. Normative life events and PTSD in children: how easy stress can affect children’s brain. Acta Med Iran. 2013;51(1):47-51. PMID: 23456584.
- Mrug S, Madan A, Cook EW 3rd, Wright RA. Emotional and physiological desensitization to real-life and movie violence. J Youth Adolesc. 2015 May;44(5):1092-108. doi: 10.1007/s10964-014-0202-z. Epub 2014 Oct 19. PMID: 25326900; PMCID: PMC4393354.
