Trent Alexander-Arnold: Synet i hjertet af hans træning
For det engelske Liverpool er brugen af alternative strategier til de traditionelle strategier i træningen af spillerne ikke noget nyt. Men selv i en klub, der er så ukonservativ i denne henseende, virker strategien for Trent Alexander-Arnold til at forbedre hans syn som taget ud af science fiction.
Backen har fortalt, at han fik sit syn vurderet af et specialiseret sted, og at de opdagede nogle fejl. Ikke noget alvorligt, men små mangler, som kunne forbedres og påvirke hans præstationer på banen.
Så der blev oprettet et synstræningsprogram for Trent Alexander-Arnold, som består af virtual reality-øvelser, gentagelse af reflekser og koncentration i synsfeltet. De resultater, der blev analyseret efter forløbet, synes at understøtte planen. Vi vil se, om det i det virkelige liv udmønter sig i forbedrede præstationer.
Hvordan trænede Trent Alexander-Arnold sit syn?
I seks uger blev Alexander-Arnold vejledt af den amerikanske øjenlæge Daniel Laby. Denne læge er ejer af det New York-baserede firma Sports Vision NYC, der er baseret i New York, og er medlem af fakultetet på Harvard Medical School.
Laby er i det væsentlige specialist i synsforbedring til højtydende sportsudøvere. Hele hans karriere har været orienteret mod at fastlægge de parametre, der kan ændre små aspekter af synet for at gøre atleterne mere effektive.
Ifølge hans beretning bemærkede han, da han analyserede Trent Alexander-Arnolds syn, at det var godt, men at der var begrænsninger på bestemte områder. Disse ikke så positive resultater ville ikke være et problem for folk, der ikke dyrker sport, men med de krav, der stilles i internationale fodboldligaer, bliver de afgørende.
“I fodbold er det meget vigtigt at være to skridt foran, og jeg tror, at den træning af synet, jeg har fået, har hjulpet mig til at sætte endnu mere pris på det. Oplevelsen har fået mig til at indse, at øjnene kan trænes og forbedres lige så meget som alle andre dele af kroppen.”
-Trent Alexander-Arnold til Red Bull
Kort sagt brugte Liverpool-backen halvanden måned på at skyde på oplyste objekter i et specielt designet mørkekammer. Han trænede også med elektroniske pedallignende trykknapper, for at træde efter de modtagne stimuli. Og han oplevede virtual reality med briller, der nedsænkede ham i 3D.
Virtual reality-træning er i stigende grad efterspurgt blandt atleter.
Trent Alexander-Arnold: Forbedringen i tallene
Efter Trent Alexander-Arnolds seks ugers synstræning blev de visuelle parametre målt igen. Laby og hans team fandt ud af, at forbedringen af resultaterne var mere end 40 %.
Faktisk viste reflekserne en stigning på 44 %, da de blev testet til at identificere små objekter med lav kontrast. Men det er ikke det hele. Ved vurdering af sporing af flere objekter ved forskellige hastigheder var forbedringen i størrelsesordenen 241 %.
Det blev også rapporteret, at Liverpool-spilleren er mere præcis, når han skyder på oplyste objekter, og at hans synsfelt er mere koncentreret på ét punkt uden at negligere resten.
Dette skulle gøre det muligt for ham at vide, hvor hans holdkammerater befinder sig, uden at han behøver at fjerne blikket fra bolden. På banen fører det til hurtigere og mere præcise beslutninger.
Kan du lide denne artikel? Vi tror, at du måske også vil finde denne interessant: Kylian Mbappé: Den næste store fodboldstjernes strenge trænings- og kostrutine
Videnskaben om træning af synet
Træning af synet er ikke kun et anliggende for Liverpool som klub, og det er heller ikke en opfindelse af Dr. Daniel Laby. Videnskabelige undersøgelser om emnet kan findes i sportsmedicinske tidsskrifter, hvor der foreslås forskellige øvelser til forbedring af denne sans.
En reference af Chacha og medarbejdere (2020) viser imidlertid, hvor lidt indflydelse denne virkelighed har på træningen. Ifølge forfatterne er tekniske ledere og fysiske trænere ikke opmærksomme på betydningen af det perifere syn i spillet.
Selv om deres spillere klarer sig bedre end ikke-idrætsudøvere i øjentest, er der næsten ingen, der bekymrer sig om at træne øjet.
Forskerne er enige i, at det perifere syn er afgørende i holdsport. Her tænkes på fodbold, men også på basketball, rugby og hockey.
Labys mål med Trent Alexander-Arnolds syn går i samme retning. Hvis en spiller, der står for lange afleveringer, lærer at forbedre sit synsfelt ved at holde øjet fokuseret, bliver han mere præcis i sine afleveringer.
Øjet indeholder flere strukturer. Flere af disse kan trænes og kombineres med neurovidenskab.
Det stillestående øje er et kritisk begreb og en vigtig færdighed. Dets udvikling forbedrer sportspræstationer og gør forskellen mellem sejr og fiasko.
Neurokognition, sportstræning og synet
Nye videnskabelige beviser på dette område støtter det, som Trent Alexander-Arnold har gjort for sit syn. I stigende grad ses neurovidenskab som en vigtig del af eliteidrætspræstationer.
En undersøgelse offentliggjort i Human Kinetic Journal viste, at risikoen for skader på banen reduceres, når atleter har trænet deres øjenbevægelser. Dette ville gøre dem hurtigere til at reagere og undvige farlige situationer.
Den teknologiske stjerne i dette er virtual reality. Flere beviser peger på, at 3D-simulering af konkrete spilsituationer stimulerer de kognitive færdigheder. Fremtiden for denne udvikling ligger i kunstig intelligens og i skabelsen af virtuelle miljøer, der i stigende grad ligner kampbetingelserne.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse dette: Pintus-metoden: Hemmeligheden bag Real Madrids succes
Det er aldrig nok at være den bedste
Fodbold kan ikke længere kun handle om at træne løb og aerob udholdenhed. Spillere i verdens bedste ligaer har styrkerutiner, psykologisk overvågning og endda styrkelse af deres sanser.
“Når folk har set eksperimentet, og hvordan hele processen har været, ja, så vil jeg sige, at der vil være flere spillere, der vil være interesseret i sportssyn.”
-Trent Alexander-Arnold
At være den bedste kræver en superlativ indsats. For Trent Alexander-Arnold var en del af den rejse synstræning, hvor han forsøgte at skille sig ud fra de andre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Chacha, W. H. S., Cuenca, G. M. V., Mediavilla, C. M. Á., & Arcos, H. G. A. (2020). Efectos del entrenamiento de la visión periférica en el rendimiento deportivo del jugador de fútbol. Polo del Conocimiento: Revista científico-profesional, 5(11), 468-481.
- Junyent, L. Q., & Fortó, J. S. (2007). Visión periférica: propuesta de entrenamiento. Apunts. Educación física y deportes, 2(88), 75-80.
- Wilkerson, G. B., Simpson, K. A., & Clark, R. A. (2017). Assessment and training of visuomotor reaction time for football injury prevention. Journal of sport rehabilitation, 26(1), 26-34.
- Appelbaum, L. G., & Erickson, G. (2018). Sports vision training: A review of the state-of-the-art in digital training techniques. International Review of Sport and Exercise Psychology, 11(1), 160-189.
