Verdensdag mod smerte: Omsætte viden til praksis
Verdensdag mod smerte fejres den 17. oktober hvert år med det formål at forbedre livskvaliteten for dem, der lider af smerte. Datoen blev fastsat den 11. oktober 2004 af International Association for the Study of Pain, European Pain Federation og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Smerter er mere almindelige hos kvinder og er meget udbredt hos kvinder i den fødedygtige alder. I sin kroniske form er smerte især almindelig hos ældre.
Denne dag opstod ud fra det presserende behov for at finde bedre metoder til lindring af den fysiske og følelsesmæssige lidelse, der er en følge af smerte. Derfor er hovedformålet med Verdensdag mod smerte at give større synlighed til dem, der ønsker at finde en måde at lindre smerten på hos mennesker, der lever med kroniske sygdomme.
Verdensdag mod smerte: Smertelindring som en rettighed
Forskellige kampagner søger at øge bevidstheden både i samfundet som helhed og i forskellige institutioner og organisationer, både offentlige og private, om behovet for at bruge ressourcer på at fremme forskning i smertebehandling. Dette skulle mindske kløften mellem viden og dens anvendelse i klinisk praksis.
I år har International Association for Pain udnævnt 2022 til “Global Year for Translating Pain Knowledge into Practice” (det globale år for omsættelse af viden om smerte til praksis). Målet er at øge viden, både klinisk og videnskabelig, for at samle viden, der vil få indflydelse på smertebehandlingen.
Da kroniske smerter har fysiske og følelsesmæssige, individuelle og sociale konsekvenser, er lindring af dem blevet en vigtig opgave. Siden 2000, længe før verdensdag mod smerte blev indført, har smertestillende behandling været opført som en universel menneskerettighed. Den er endda fastsat i FN’s erklæring om menneskerettigheder.
Mennesker med kroniske smerter påvirkes på alle områder af deres liv, lige fra hvile til fritid.
Smerter som en sygdom
På grund af deres store udbredelse og konsekvenser klassificerer Verdenssundhedsorganisationen kroniske smerter som en sygdom. Det er den hyppigste årsag til konsultation (op til halvdelen af tilfældene) i den primære sundhedspleje.
Det omfatter følgende typer:
- Akut: En følge af et traume, en sygdom eller en operation.
- Kronisk: Af multikausal oprindelse, der påvirker den ramtes og de pårørendes livskvalitet.
Kroniske smerter er til stede i mere end 3 måneder og er relateret til gynækologiske sygdomme (endometriose eller dysmenoré) og bevægeapparatet (reumatoid arthritis, fibromyalgi, brud eller lændesmerter). Den er også hyppig i tilfælde af neuropatier og kræft.
Kroniske smerter er oftest moderate til alvorlige. De begrænser de daglige aktiviteter.
I 2020 definerede International Pain Association den som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med eller ligner den smerte, der er forbundet med en faktisk eller potentiel vævsskade.
Ikke alene er det en af de årsager, der forårsager flest konsultationer i primærsektoren, men smerten kan være så intens, at den ikke tillader den lidende at leve et normalt liv. Kroniske smerter forstyrrer de daglige aktiviteter, f.eks. søvn, deltagelse i sociale aktiviteter eller arbejde.
Det er også den vigtigste årsag til arbejdsfravær og invaliditet. De socioøkonomiske konsekvenser gør det derfor til et folkesundhedsproblem.
Læs mere her: Smerter i ribbenene; vigtige mulige årsager
Smerter har en subjektiv komponent
Smerter er en ubehagelig fornemmelse, der har en følelsesmæssig komponent, som styres af nervesystemet. Derfor er dens subjektive del vanskeligere at kontrollere.
Smerteskalaen og smertetolerancen er individuel. Det samme gælder indvirkningen på det personlige liv samt på familie, arbejde, det sociale og økonomiske liv. Den psykologiske bearbejdning af situationen gør psykisk intervention relevant hos disse patienter.
Behandlingen bør ikke kun være farmakologisk. Nogle gange bør den omfatte fysisk og psykologisk terapi.
Brugen af smertestillende bør være ansvarlig.
Behandling af kroniske smerter kan ikke alene baseres på medicin. Psykologisk støtte er afgørende.
Verdensdag mod smerte fremhæver vigtigheden af korrekt smertebehandling
Kroniske smerter kræver ofte palliativ pleje og støtte fra familien. Tilgangen bør være individualiseret, og Verdenssundhedsorganisationens smertetrappe anvendes generelt.
Utilstrækkelig smertebehandling er et almindeligt problem, da ukontrollerede alvorlige smerter kan have alvorlige konsekvenser med økonomiske, erhvervsmæssige og sociale tab. Invaliditet og arbejdsfravær er situationer, der skal løses inden for folkesundheden.
Idéen med at fremme smertelindring som en universel rettighed er også at bryde de paradigmer, der forhindrer en effektiv kontrol af smerterne. Verdensdag mod smerte understreger det presserende behov for en passende og global reaktion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Brennan F, Cousins M. Rev. Soc. Esp. Dolor 2005;12. Disponible en https://scielo.isciii.es/pdf/dolor/v12n1/colaboracion.pdf.
- González C, Moreno M. Manejo del dolor crónico y limitación en las actividades de la vida diaria. Rev. Soc. Esp. Dolor 2007;6. Disponible en https://scielo.isciii.es/pdf/dolor/v14n6/original3.pdf.
- International Association For Study of Pain. Disponible en https://www.iasp-pain.org.
- Berrocoso Martínez, Alberto, Leonor de Arriba Muñoz, and Adriana Arcega Baraza. “Abordaje del dolor crónico no oncológico.” Revista Clínica de Medicina de Familia 11.3 (2018): 154-159.
- Margarit, César. “La nueva clasificación internacional de enfermedades (CIE-11) y el dolor crónico. Implicaciones prácticas.” Revista de la sociedad española del dolor 26.4 (2019): 209-210.
- Muñoz-Sanjosé, Ainoa, et al. “Intervenciones basadas en Mindfulness y compasión en dolor crónico.” Revista de Investigación y Educación en Ciencias de la Salud (RIECS) 4.S1 (2019): 112-122.
