Wienerkredsen og dens betydning for den moderne verden

Wienerkredsen var en videnskabelig og filosofisk bevægelse, der blev grundlagt i 1921. Dens formål var at opbygge en videnskabelig filosofi. Hvad bidrog den med til verden? Få svaret her!

Wienerkredsen var en videnskabelig og filosofisk bevægelse, der blev grundlagt i 1921 af Moritz Schlick i den østrigske by Wien. Den bestod af en ekstraordinær gruppe af filosoffer, matematikere, naturvidenskabsfolk og humanistiske forskere, som mødtes regelmæssigt for at udvikle og udbrede et videnskabeligt verdensbillede.

Denne bevægelse, der oprindeligt var kendt som Wienerkredsen for det videnskabelige verdensbillede, beskæftigede sig primært med videnskabens logik. Den satte sig derfor for at skabe et fælles sprog inden for alle videnskaberne, baseret på fysik og fremmet af filosofien.

Desuden mente den, at filosofien som disciplin havde til formål at skelne mellem, hvad videnskab er, og hvad den ikke er. Lad os tage et detaljeret kig på, hvad bevægelsen bestod af, og hvilken betydning den havde i den moderne verden.

Baggrund

Wienerkredsens rødder kan sammenfattes i flere kanter. Vi giver dig et resumé her.

Aristoteles’ sandhedsbegreb

For Aristoteles henviser sandhed til en overensstemmelse mellem det at sige og det at være. Det betyder, at det at sige tingene, som de virkelig er, er synonymt med sand diskurs.

Wienerkredsen tilegnede sig imidlertid dette begreb, men omformulerede det og fastslog, at sandhed er en korrespondance mellem sætninger og kendsgerninger. Derfor kan videnskabelige udsagn verificeres i det omfang, de svarer til kendsgerninger, eller empiriske observationer skal stemme overens med videnskabens forudsigelser.

Aristoteles og hans idéer ligger til grund for Wienerkredsen og dens tankegang, men med nogle omformuleringer.

Logisk empirisme

Også kaldet logisk positivisme eller neopositivisme. Det er en filosofisk strømning, der begrænser videns gyldighed til det empiriske og verificerbare. Denne opfattelse anses for at være mere ekstrem og sofistikeret end den rene positivisme.

Den definerer videnskabelig viden som en præcis beskrivelse af teoretiske modeller, der er invariante i tid og rum, og som er udarbejdet ud fra observerede fænomener.

Wienerkredsen slutter sig til denne strømning og bekræfter, at der ikke findes nogen gyldig viden, der udelukkende er baseret på fornuft eller a priori. Derfor er de eneste grønne udsagn de udsagn, der kan modstilles og verificeres ved hjælp af objektive beviser.

En revolution i fysikken

Einsteins bidrag til forståelsen af rum-tid og tyngdekraft samt udviklingen af kvantemekanikken med dens forklaringer på virkelighedens atomare og nukleare struktur var nøglebegivenheder, der drev skabelsen af denne videnskabelige og filosofiske bevægelse frem.

Matematisk logik

Bertrand Russells og Alfred Whiteheads skabelse af matematisk logik i 1905 samt Gottlob Freges forskning i den sproglige repræsentations natur havde indflydelse på oprettelsen af Wienerkredsen.

Disse bidrag førte til opbygningen af et logisk sprog, der blev udarbejdet på grundlag af visse sætninger, og som ville gøre det muligt at analysere videnskabelige begreber og afklare filosofiske problemer.

Grundlæggelse og udvikling af Wienerkredsen

Som vi allerede har sagt, blev Wienerkredsen oprettet i 1921 af Moritz Schlick i byen Wien. I begyndelsen var formålet med organisationen at danne en uformel diskussionsgruppe om videnskabelige spørgsmål. Den blev imidlertid den vigtigste ideologiske kerne for logisk neopositivisme og videnskabsfilosofi.

Mange af medlemmerne var fysikere, matematikere, videnskabsmænd og filosoffer, som delte fælles interesser i filosofi inden for videnskab. De afviste også den akademiske metafysik, som på det tidspunkt var fremherskende i Centraleuropa.

Blandt de mest fremtrædende medlemmer kan nævnes følgende:

• Otto Neurath
• Philipp Frank
• Victor Kraft
• Felix Kaufmann
• Friedrich Waismann

Selv om de blev grundlagt i 1921, var det først i 1929, at de udarbejdede deres første officielle manifest med titlen The Scientific Worldview.

I dette værk foreslog de filosofien som det vigtigste instrument til at skabe et fælles sprog for de forskellige videnskabelige discipliner og henviste den til denne eneste funktion. Bevægelsens grundlæggere stræbte efter at opbygge en videnskabelig filosofi.

Karaktertræk for Wienerkredsen

For bedre at forstå, hvad denne bevægelse bestod af, og hvad der var dens vigtigste bidrag, vil vi præsentere dens vigtigste karakteristika nedenstående:

• Wienerkredsens projekt var at opbygge en videnskabelig filosofi.
• Den afviste metafysik og teologi, for så vidt som dens postulater ikke tog hensyn til det fornuftige og empiriske. Derfor antog den, at disse discipliners forudsætninger manglede mening, da de ikke var relateret til observerbare kendsgerninger.
• Medlemmernes syn på virkeligheden og på videnskaben blev indrammet inden for logisk positivisme. Den symbolske logik spillede en vigtig rolle med hensyn til videnskabelig viden.
• Den gik ind for, at filosofiens opgave udelukkende bestod i at afklare sine egne problemer.
• Den påvirkede en lang række discipliner som f.eks. fysik, matematik, geometri, biologi, psykologi og samfundsvidenskab.

For Wienerkredsen var metafysikken ikke en videnskab, og dens kriterier kunne ikke værdsættes på grund af deres manglende støtte i virkeligheden.

Opløsningen af Wienerkredsen

Wienerkredsen bød på vigtige bidrag og fremskridt både inden for filosofien og inden for de forskellige grene af videnskaben. Hitlers magtovertagelse og de antisemitiske kræfter satte imidlertid en stopper for denne organisation.

Begyndelsen til opløsningen kom i 1936 med mordet på Moritz Schlick af en tidligere elev, der sympatiserede med den nazistiske ideologi. Gerningsmanden blev fængslet, men han blev løsladt to år senere med den begrundelse, at hans handlinger forhindrede udbredelsen af skadelige og truende doktriner for nationen.

Dette mord ville sammen med den senere fremkomst af nazismen, Østrigs tilknytning til det tyske styre og den efterfølgende jødeforfølgelse medføre, at næsten alle medlemmer af Wienerkredsen besluttede at flygte til forskellige lande (de fleste af dem til USA). Her ville de fortsætte med at udvikle deres filosofi, men ikke længere som en gruppe.

I 1938 blev kredsens udgivelser forbudt i Tyskland. Et år senere blev gruppens sidste værk med titlen International Encyclopedia of Unified Science udgivet.

I dag repræsenterer Wienerkredsen en af de vigtigste internationale filosofiske bevægelser i det 20. århundrede. Dens bidrag har påvirket udviklingen af den analytiske filosofi og videnskabsfilosofien.