Få mere at vide om børns sproglige udvikling

Børns sprogudvikling gennemgår 4 faser, uanset hvilket sprog der er tale om. Lær alt om dem i denne artikel.

Den sproglige udvikling hos børn sker gradvist og kumulativt. Det betyder, at de lærer lidt efter lidt og tilegner sig sproglige færdigheder gradvist. Denne udvikling sker på mere eller mindre samme måde og i samme alder hos alle.

Gennem sproget er det muligt at interagere med andre mennesker og at foretage generel læring. Sprogudviklingen hos børn er meget mere intens i løbet af de første 3 leveår. Derefter forbliver den meget aktiv indtil 7-årsalderen.

Det er ligegyldigt, hvilket sprog det drejer sig om. I alle tilfælde er det nødvendigt med modning af nervesystemet samt kognitiv og socioemotionel udvikling for at tilegne sig sprog.

Et barn, der ikke udsættes for sprog, vil ikke lære at tale.

Børns sproglige udvikling

Barnet begynder at kommunikere med verden gennem gråd. Barnet lærer, at ved at græde kan han eller hun få opfyldt sine behov, hvad enten det er mad, husly eller selskab. Senere lærer spædbørn også at genkende deres mors stemme og stemmer fra mennesker i deres nærhed.

Efterhånden som de bliver ældre, lærer spædbørn at skelne mellem talelyde. Når de er 6 måneder gamle, kan de fleste af dem genkende de grundlæggende lyde i modersmålet. Efterhånden udvikler de også evnen til at tale.

Under børns sprogudvikling er der kritiske faser. Det er tidspunkter, hvor barnet tilegner sig specifikke kommunikationsfærdigheder. Overvågning giver forældre og læger mulighed for at vide, om alt skrider frem som forventet, eller om der er vanskeligheder.

Faser af den sproglige udvikling hos børn

Sprogudviklingen hos børn foregår i 4 faser:

1. Prælingvistisk.
2. Holofrasisk.
3. Kombination.
4. Avanceret.

Kommunikationsstimulering bør ske fra en tidlig alder for at lette sprogtilegnelsen.

1. Præverbale eller prælingvistiske fase i den sproglige udvikling

Den første fase af sprogudviklingen hos børn er den præverbale eller prælingvistiske fase, som er fra fødslen, til barnet er 1 år gammelt. I løbet af denne fase gennemføres 3 milepæle:

• Fra 0 til 3 måneder: Barnet er følsomt over for støj. Barnet laver små lyde, når der tales til ham eller hende, og laver også fagter. Der forekommer pludren og skrig.
• Fra 4 til 7 måneder: Babyen er parat til at lave vokallyd. Udtrykker stemninger gennem lyde som f.eks. latter eller beklagelse. Slapper af, når han eller hun hører forældrenes stemme. Forsøger at sige vokaler, og opmærksomheden er meget mere fokuseret.
• 8 til 12 måneder: Udtrykker stavelser med henblik på at kommunikere. Forstår ordet “nej” og reagerer på sit eget navn. Forsøger at kommunikere med fagter. “Laleo” eller gentagne konsonant- og vokallyd som f.eks. “paaa” dukker op.

I dette sidste stadium opstår også de såkaldte proimperativer. Det vil sige, at barnet peger på det, han eller hun vil have, og kigger mod sit mål. Også de prodeklarative udtryk, hvor barnet overfører følelser gennem stavelser eller lyde.

2. Holofrasisk periode

Denne fase i børns sproglige udvikling er kendetegnet ved opbygningen af sætninger, der består af et enkelt ord. Hvert udtryk opfylder den funktion, som senere vil blive opfyldt af sætningen. Betydningen af det, de siger, afhænger af konteksten. Hvis de f.eks. siger “vand”, kan det betyde “jeg vil have vand”.

Barnet reagerer også på enkle spørgsmål med gestikulerende sprog. Hvis han eller hun bliver spurgt “hvor er bamsen?”, peger barnet på legetøjet. Efter 18 månedersalderen er barnet i stand til at bede om mad ved navn, udsende onomatopoesi (dyr, biler) og har et ordforråd på ca. 50 ord.

3. Kombinationsfase

Omkring 2-årsalderen sker der en ny milepæl i børns sprogudvikling. De er nu i stand til at kombinere ord og naturligvis også betydninger. Faktisk danner de meningsfulde sætninger, der omfatter subjekt og prædikat. De begynder at bruge verber.

Denne fase er kendt som telegrafisk tale, da barnet afstår fra flere mindre elementer i sproget, f.eks. bindeord. I 3-årsalderen er barnet også i stand til at stille spørgsmål og konstruere udråbende sætninger med stemmebøjninger.

4. Det avancerede stadie af den sproglige udvikling hos børn

Denne fase afslutter børns sproglige udvikling i grundlæggende termer. Den kan begynde så tidligt som 16 månedersalderen og går op til 4 årsalderen. På dette tidspunkt minder småbørns tale meget om voksnes tale. De er dog mere i stand til at forstå sprog end til at producere det.

De har det sjovt med sproget og griner af absurditeter. To grundlæggende fejl er karakteristiske for denne fase:

• Overudvidelser: Brug af det samme ord til at betegne genstande af samme slægt. F.eks. “hund” til at tale om alle dyr.
• Underudvidelser: Det modsatte af ovenstående. F.eks. kalder han/hun hunden derhjemme for “hund”, men bruger ikke det samme ord om hunde, han/hun ikke kender.

Det lille barn er allerede i stand til at lave længere sætninger, bøje verber til gerundium og stille konkrete spørgsmål. De kan også henvise til genstande, der ikke er til stede.

Terapi for sprogforsinkelse bør etableres af fagfolk, der diagnosticerer, hvad problemet er.

Hvad skal man gøre, hvis noget er galt?

Sprogudvikling hos børn kan i særlige tilfælde udgøre nogle hindringer. Nogle gange er børn ikke i stand til at forstå, hvad der bliver sagt til dem. Andre gange er de ikke i stand til at udtrykke, hvad de ønsker. Disse vanskeligheder er kendt som specifikke sprogforstyrrelser.

Det kan også være, at barnet ikke er i stand til at producere talelyde korrekt eller stammer. I disse tilfælde kan barnet have en taleforstyrrelse.

I princippet bør børnelægen konsulteres. Børnelægen kan henvise barnet til en talepædagog eller en specialiseret terapeut.

Vi er ikke alle ens

Sprogudvikling hos børn er ikke ens for alle. Nogle tager lidt længere tid, og andre udvikler sig hurtigt. De gennemgår dog de samme faser som beskrevet ovenstående.

Hvis forældrene har mistanke om, at der er nogle vanskeligheder, er det bedst at konsultere en børnelæge. Sætningen “han vil ende med at tale” er ikke gyldig. Det kan i stedet forsinke opmærksomheden på et problem, som har en bedre prognose, hvis det opdages tidligt.