World AIDS Day: Alt, du skal vide om dagen

På World AIDS Day bør alle huske, at denne sygdom udgør en pandemi. Med andre ord er der personer i hele verden, som lider af sygdommen. Vi skal også huske på, at den nuværende videnskab kan behandle det og bremse dens fremgang, hvis sygdommen opdages tidligt. 

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

I de sidste 31 år er World AIDS Day blevet markeret d. 1. december. Denne dag har til formål at offentliggøre fremskridtene mod HIV/AIDS, samtidig med at der skabes opmærksomhed om vigtigheden ved at forebygge og behandle denne pandemi tilstrækkeligt.

Temaet for World AIDS Day i 2019 var “Fællesskaber gør en forskel”. Det hentyder til vigtigheden af, at forskellige aktører såsom lærere, sundhedsarbejdere og frivillige alle sammen bidrager til at tackle problemet. Det er vigtigt, at der bliver bidraget i hele verden til at bekæmpe denne pandemi.

Samfundet og fællesskaber er vigtige, fordi det vigtigste er ikke at finde nye typer medicin og bedre behandlinger mod denne pandemi, men at træffe forebyggende foranstaltninger for at forhindre spredningen af sygdommen.

Det er også nødvendigt, at samfundene i de forskellige lande anmoder om bedre service og større budgetter. Det er dét, som World AIDS Day i 2019 bad om.

Globalt overblik over HIV/AIDS

Ifølge data fra UNAIDS levede 38 millioner mennesker med HIV verden over i 2019. I blandt dem var 49% mænd, og 51% var kvinder. Omtrent 24 millioner af disse mennesker modtager en eller anden form for behandling for deres sygdom. Det vil sige, at omtrent 14 millioner mennesker ikke bliver behandlet for sygdommen.

Det mest bekymrende er, at omkring 8 millioner mennesker ikke ved, at de er smittet med HIV. Det betyder, at mange mennesker kan overføre sygdommen til andre, uden at de er klar over det. Derfor fokuserede World AIDS Day 2019 på samfund og fællesskaber. Vi har alle sammen et ansvar for at løse dette problem. 

Den højeste risikogruppe er homoseksuelle, som har 22 gange større risiko for at få AIDS. Intravenøse stofmisbrugere har 21 gange større risiko for at få det end andre, hvilket også er et tal, der gælder sexarbejdere. Transkønnede har 12 gange højere risiko.

Ting, som alle bør vide om AIDS

Den bedste måde at forhindre spredningen af AIDS på er sikker praksis, især hvad angår samleje. Uanset, hvad du mener om det, så er det altid bedst at bruge kondom under samleje, især hvis du ikke har en fast partner.

Man skal også udvise ekstrem forsigtighed i situationer, der involverer nåle, som skal stikkes ind i huden. Sådanne nåle må kun bruges én gang, og nålen må aldrig deles med andre. Dette gælder alle former for medicinske procedurer samt brugen af psykoaktive stoffer, der stikkes ind i huden med en nål.

Man skal huske på, at HIV i princippet ikke forårsager symptomer. Det vil sige, at du kan have virussen uden at være klar over det, hvis du for eksempel dyrker usikker sex.

Blot fordi man er HIV-positiv, betyder det ikke, at man har AIDS. HIV er virussen, mens AIDS er sygdommen, der opstår i den sidste fase af infektionen. Det kan kontrolleres i de tidlige stadier.

Beskeden, som World AIDS Day ønsker at sende

Målet for 2020 er “90-90-90”. Det betyder, at i 2020 bør 90% af dem, som har HIV, kende til deres diagnose. Ligeledes bør 90% af bærerne have adgang til antiretroviral behandling, som er den eneste behandling indtil videre, der kan stoppe infektionens spredning og forhindre den i at blive til AIDS.

Afslutningsvis er det meningen, at 90% af dem, som er under behandling, bør have stabile resultater.

Sidste år var der 770,000 AIDS-relaterede dødsfald i verden. Selvom tallet stadig er højt, så hjalp antiretroviral behandling med at reducere dødeligheden med 40% siden 2004. En anbefalet foranstaltning er at blive testet for HIV, hvis du har haft ubeskyttet sex. Det er meget simpelt, og det kan bogstavelig talt redde dit liv.

Forekomsten af AIDS i rækkefølge efter region er som følger: Subsaharisk Afrika, Syd- og Sydøstasien, Latinamerika, Østeuropa og Centralasien, Nordamerika, Østasien, Vest- og Centraleuropa, Mellemøsten og Nordafrika, de Caribiske Øer og Oceanien.