5 psykologiske træk hos undergivende mennesker
Undergivende mennesker hæver typisk ikke deres stemme, de holder sig på andenpladsen og overholder det, som mere autoritative mennesker måtte kræve af dem.
Denne type holdning kan imidlertid nogle gange føre til, at en person bliver involveret i et skadeligt og usundt forhold. I sidste ende kan de blive et offer. Det er imidlertid kompliceret at ændre denne måde at være på.
Det er ikke sådan, at denne type mennesker ikke vil stoppe med at være undergivende, men snarere fordi deres tidligere erfaringer har fået dem til at erhverve visse psykologiske træk, der gør at de ikke nemt kan slippe af med det.
1. Undergivende mennesker er ikke selvsikre
Undergivende mennesker prioriterer ikke deres behov eller deres ønsker. I stedet sætter de altid andres behov og ønsker først.
Deres mangel på selvsikkerhed skubber dem til at tage en sekundær position i et gruppearbejde, for eksempel. Alt dette skyldes deres store kamp for at udtrykke deres synspunkt eller meninger.
Selv om de måske ønsker at gøre det, føler de sig selvbevidste og trækker sig tilbage. De tror, at det, de tror, ikke vil blive taget i betragtning og ender endda oftest med at tvivle på deres egne meninger.
2. Deres fortid er fyldt med smerte
Undergivende mennesker er ikke nødvendigvis født på denne måde, men har i stedet gennemgået erfaringer, der lidt efter lidt har fået dem til at trække sig ind i sig selv og blive som de er.
En barndom, hvor forældre havde et usundt forhold eller teenageår fyldt med konstant mobning, kan være mere end grund nok til, at nogen kan påtage sig en helt undergivende rolle.
Lavt selvværd og usikkerhed får dem til at føle sig ubrugelige, medmindre de tilbyder sig til andres rådighed.
Dette er ikke sundt for dem, fordi de i det lange løb bliver meget sårbare over for at blive let skadet.
3. Undergivende mennesker undgår enhver form for konflikt
Du vil aldrig se undergivende mennesker på udkig efter konflikt. Tværtimod: de vil undgå det for enhver pris.
Konflikter gør dem meget nervøse, måske fordi det minder dem om en tidligere erfaring.
Problemet med dette er, at for at undgå konflikt vil de sænke deres hoveder, tage på det, de ikke er villige til at acceptere og ikke give sig selv det, de fortjener.
Denne bekymring for at undgå enhver form for konflikt eller diskussion medfører en masse udmattelse.
4. Undergivende mennesker kan ikke lide at tegne opmærksomhed
Nogle kan forveksle det med at være generet, men i virkeligheden, er det en måde at være ubemærket og en måde ikke at skille sig ud på.
Undergivende mennesker oplever stor angst over, hvad andre kan tænke over dem. Det er derfor, de har tendens til at klæde sig og handle på en ekstremt diskret måde.
Dette vil sikre dem at de undgår enhver situation, der kan resultere i ydmygelse eller måske generere en form for konflikt.
Læs også:
5. De har tendens til at være følelsesmæssigt afhængige
Undergivende mennesker har en tendens til at tænke for meget om andre og er så sårbare, at de har brug for nogen til at beskytte dem.
Derfor er det helt naturligt for dem at ende i afhængige forhold , hvor den anden person giver deres liv mening og samtidig giver beskyttelse.
Dette menes også at være sandt for forhold, hvor misbrug er til stede. Selv om den anden person ikke behandler dem godt, siger de i deres tanker: “… jeg har i hvert fald nogen”.
Dette er virkelig et synspunkt, som udsætter dem for meget lidelse i deres forhold.
Har du været i kontakt med undergivende mennesker? Er du en undergivende person? At bryde væk fra denne tilstand af maksimal indsendelse er mulig, men det kræver hårdt arbejde og bevidsthed om, hvad der rent faktisk foregår.
Trods alt har undergivende mennesker en tendens til at lide meget.
Deres holdning tiltrækker voldelige og aggressive mennesker, så meget, at de med tiden og lidt skade må erkende behovet for at begynde at give sig selv den anerkendelse, de fortjener.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Moors, A., & De Houwer, J. (2005). Automatic processing of dominance and submissiveness. Experimental Psychology. https://doi.org/10.1027/1618-3169.52.4.296
- Fournier, M. A., Moskowitz, D. S., & Zuroff, D. C. (2009). The interpersonal signature. Journal of Research in Personality. https://doi.org/10.1016/j.jrp.2009.01.023
- Yüksel-Şahin, F. (2015). An Examination of Bullying Tendencies and Bullying Coping Behaviors Among Adolescents. Procedia – Social and Behavioral Sciences. https://doi.org/10.1016/j.sbspro.2015.04.415
- Perren, S., & Alsaker, F. D. (2006). Social behavior and peer relationships of victims, bully-victims, and bullies in kindergarten. Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied Disciplines. https://doi.org/10.1111/j.1469-7610.2005.01445.x
- Olweus, D. (2000). Bullying. In Encyclopedia of Psychology. https://doi.org/10.1016/B978-012617955-2/50012-6