Ægdonation: En solidarisk handling
I dag er det meget almindeligt at få et barn takket være de forskellige assisterede reproduktionsteknikker. Til nogle af disse teknikker er der brug for donoræg og -sæd, og mens sæddonation er meget udbredt, er ægdonation mindre udbredt.
Dette skyldes måske den manglende viden om denne praksis.
F.eks. påpeger nogle undersøgelser som f.eks. Anonym ægdonation med henblik på assisteret reproduktion i Spanien, at denne form for donation er fuldstændig anonym, og at hvis dette ikke var tilfældet, er det muligt, at mange af donorerne ikke ville være donorer.
Selv om det er en mindre hyppig praksis end sæddonation, er den i de senere år vokset på grund af en øget efterspørgsel fra kvinder, der udskyder deres moderskab, og som har problemer med at blive gravide. Dette gør det utvivlsomt lettere for dem at blive mødre.
Hvad bruges donerede æg til?
Mange par er nødt til at ty til en ægdonor for at få børn. Årsagerne kan være mange: Manglende ægløsning, gentagne aborter, manglende succes med andre teknikker til assisteret reproduktion, høj alder eller tidlig overgangsalder, kvinder med arvelige sygdomme osv.
Den teknik, der oftest anvendes i disse tilfælde, er in vitro-befrugtning med donoræg og sæd fra en mand (fra parret eller fra en donor) og efterfølgende implantation af embryoet i den modtagende kvindes livmoder. Det er vigtigt at understrege, at dette er en fuldstændig anonym handling, så donor og modtager har ingen form for kontakt mellem dem.
Der er dog visse krav og procedurer, som vi skal tage hensyn til for at undgå skuffelser, hvis vi ønsker at ty til ægdonation.
Krav for at blive ægdonor
For at blive ægdonor skal en række krav opfyldes, som vi vil forklare nedenstående. Generelt kan alle kvinder dog være ægdonorer:
- Hvis du er mellem 18 og 35 år gammel.
- Du er fysisk og psykisk sund og rask.
- Du har en normal ægløsningsfunktion.
- Du har ingen smitsomme sygdomme.
- Du har ingen personlig eller familiemæssig historie med misdannelser eller arvelige sygdomme.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Uregelmæssig menstruation i ungdomsårene: Hvad er årsagen?
Ægdonationsprocedure
Selv om proceduren varierer alt efter den klinik eller det center, hvor den udføres, er der en række fælles faser i dem alle.
- Indledende samtale: Der foretages en anamnese, en blodprøve, andre diagnostiske prøver og en fysisk undersøgelse for at sikre et godt helbred, fravær af sygdomme, der gør det umuligt at være donor, og en korrekt ægløsningsfunktion.
- Stimulering af æggestokkene: Donoren undergår en stimulering af æggestokkene, der varer mindre end en måned og gør det muligt at få mellem 6 og 10 æg i en menstruationscyklus. I løbet af denne periode gennemgår hun analytiske og ultralydsmæssige kontroller.
- Ægudtagning: Ægudtagningsprocessen varer kun få minutter og foregår gennem skeden under bedøvelse eller let anæstesi. Det er en ambulant procedure, så kvinden kan næsten straks fortsætte med sin daglige rutine.
Selv om ingen medicinsk procedure er helt risikofri, er risikoen for donor meget lille. De mest almindelige er let ubehag svarende til menstruationsubehag. Derudover er det vigtigt at understrege, at hendes fertilitet slet ikke er kompromitteret. Derfor er denne type donation sikker.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Kan du stadig blive gravid med et gestagenimplantat?
Moralsk og monetær kompensation for ægdonation
Ægdonation er en meget tilfredsstillende oplevelse for donorkvinden, da det er en meget generøs og omsorgsfuld handling , der vil gøre det muligt for andre kvinder at blive mødre.
Ud over den følelsesmæssige fordel vil donorkvinden få en komplet klinisk undersøgelse af sit generelle helbred og sin fertilitet. Som nævnt bringer denne donation ikke donorens velbefindende eller fertilitet i fare.
Selv om ægdonation er en altruistisk handling, modtager man en lille økonomisk kompensation for hele den proces, som donoren skal gennemgå, og det eventuelle ubehag (svarende til menstruationskramper), som hun kan opleve.
Den monetære kompensation er 7000 kroner i Danmark. Det er dog vigtigt at bemærke, at mindre end halvdelen af de kvinder, der ønsker at donere, er egnede kandidater. Desuden fastsætter loven, at en kvinde højst kan få 6 børn ved hjælp af ægdonation.
Ægdonation: En altruistisk gestus
Har du nogensinde overvejet at donere dine æg? Hvis du ikke har gjort det, tror du så, at det skyldes, at der er for lidt information om det? Mens det er mere almindeligt at donere sæd eller endog blod, er andre typer donationer mere “i skyggen”. De er dog stadig lige så vigtige for at kunne hjælpe andre.
Spørg din gynækolog eller læge, om du er ved godt helbred til at donere æg.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cortiñas, S. (2001). Ética y donación del gameto femenino. Interciencia, 26(9), 404-411.
- Solari B, Daniela, Villa V, Sonia, Schwarze M, Juan Enrique, Balmaceda R, José, Albornoz G, Claudia, & Pommer T, Ricardo. (2012). Motivaciones y actitudes hacia la donación voluntaria de ovocitos: Experiencia de la Unidad de Medicina Reproductiva de la Clínica Monteblanco. Revista chilena de obstetricia y ginecología, 77(5), 342-346. https://dx.doi.org/10.4067/S0717-75262012000500004
- Zegers-Hochschild, Fernando. (1998). Dilemas de la reproducción asistida. Cadernos de Saúde Pública, 14(Suppl. 1), S7-S23. https://dx.doi.org/10.1590/S0102-311X1998000500002
