Akatisi: Symptomer, årsager, behandlinger og mere
Akatisi er et syndrom, der forårsager et ukontrollerbart behov for at bevæge sig. De ramte personer finder kun en vis lindring, hvis de er i kontinuerlig bevægelse. Hvis de står stille, oplever de et dybt ubehag.
Det er oftest en bivirkning af visse typer medicin, især antipsykotisk medicin. Det anslås, at op til en tredjedel af de personer, der regelmæssigt tager sådanne lægemidler, har syndromet.
Akatisi menes at være underdiagnosticeret, da symptomerne ofte overses. Dette fører til, at det lægemiddel, der forårsager reaktionen, ikke bliver trukket tilbage.
Hvad er akatisi?
Akatisi defineres som en bevægelsesforstyrrelse, der er kendetegnet ved store vanskeligheder med at forblive stille, ledsaget af en subjektiv følelse af rastløshed. Hvis personen ikke bevæger sig, oplever han eller hun f.eks. uro eller en kløende fornemmelse.
Dette syndrom påvirker livskvaliteten på en mærkbar måde. Det er endda blevet forbundet med aggressiv adfærd og endda med en øget risiko for selvmord.
Hos ældre voksne er det en risikofaktor for fald. Det anslås, at akatisi er til stede hos 20-75 % af de personer, der tager antipsykotisk medicin.
Afhængigt af hvornår tilstanden opstår, kan den være af forskellige typer:
- Akut: Det opstår kort tid efter, at man er begyndt at tage medicin, og varer mindre end seks måneder.
- Kronisk: Dette sker, når det varer mere end seks måneder.
- Sen: Dette opstår måneder eller år efter, at man er begyndt at tage det pågældende lægemiddel.
- Abstinens: Dette opstår i løbet af de seks uger efter, at man er stoppet med at tage et lægemiddel.
Akatisi forveksles undertiden med en anden lidelse kaldet tardiv dyskinesi. Sidstnævnte er også en bivirkning af antipsykotisk medicin.
Forskellen mellem den ene og den anden er, at ved dyskinesi er personen ikke bevidst om, at han eller hun bevæger sig. Ved akatisi er personen derimod bevidst om bevægelsen.
Akatisi anses primært for at være en bivirkning af antipsykotisk medicin.
Symptomer og diagnose
Det vigtigste symptom på akatisi er ønsket om konstant bevægelse og manglende evne til at sidde stille. Dette påvirker overkroppen, hænderne, armene og benene, især sidstnævnte. Af denne grund forveksles det nogle gange med rastløse ben syndrom.
Andre symptomer omfatter følgende:
- Kvalme.
- Aggressivitet og agitation.
- Depression og angst.
- Søvnproblemer.
- En følelse af rastløshed og psykisk ubehag.
- Tab af appetit og undertiden vægttab.
- I alvorlige tilfælde selvmordstanker eller -adfærd.
- Udførelse af gentagne bevægelser (det kan være vuggende eller svingende).
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Hvorfor vil nogle mennesker ikke se folk i øjnene?
Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen og en fysisk undersøgelse. Lægen vil spørge om eventuelle lægemidler, som personen tager.
Lægen vil se på personens bevægelser og reaktioner på at sidde stille. De kan også bruge et vurderingsredskab kaldet en Barnes evalueringsskala for akatisi.
I nogle tilfælde foretages der yderligere undersøgelser for at udelukke lignende problemer:
- Mani.
- Psykose.
- Tardiv dyskinesi.
- Agiteret depression.
- Angst eller søvnløshed.
- Afholdenhed fra stoffer.
- Rastløse ben syndrom.
- ADHD (Attention deficit hyperactivity disorder).
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 6 ikke særlig kendte virkninger af angst på kroppen
Årsager og risikofaktorer for akatisi
Akatisi er mere udbredt hos personer, der tager antipsykotisk medicin fra første generation. Disse typer medicin er de ældste og omfatter lægemidler som chlorpromazin, haloperidol og Loxitane ®.
Antidepressiva og antiemetika kan også forårsage akathisia.
Denne virkning er også blevet påvist, om end i mindre grad, i andengenerations antipsykotika og endda i nyere antipsykotika. Videnskaben har ikke fundet frem til årsagen til, hvorfor dette sker. Man mener, at det kan skyldes, at disse lægemidler blokerer dopaminreceptorer, en neurotransmitter, der påvirker bevægelse.
Man har dog også mistanke om, at andre neurotransmittere, såsom serotonin, acetylcholin og GABA, er involveret i akatisi. Denne bivirkning forekommer også hos personer, der tager anden medicin:
- Beroligende midler.
- Calciumkanalblokkere,
- Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI).
Denne tilstand er mere sandsynlig hos personer, der får høje doser af lægemidlet, som øger doserne meget hurtigt, eller som er midaldrende eller ældre voksne. Der er andre medicinske tilstande, der kan forårsage denne lidelse, såsom Parkinsons sygdom, hjernebetændelse og traumatisk hjerneskade.
Blandt sygdomme med bevægelsesforstyrrelser er Parkinsons sygdom en af dem, der kan føre til akatisi.
Behandling af akatisi
Den første behandlingsmulighed for akatisi er at reducere dosis af det lægemiddel, der forårsager lidelsen. Dette er mest effektivt i milde tilfælde, men det kan tage noget tid at komme sig.
Hvis lægemidlet ikke kan reduceres i dosis, er det bedst at skifte til et andet lægemiddel, der ikke giver denne bivirkning.
Hvis tilfældet er mere alvorligt, kan det være nødvendigt at indføre en specifik medicin til behandling af akatisi. Dette kan dog medføre risiko for polyfarmaci. Når man vælger dette alternativ, anvendes normalt betablokkere, benzodiazepiner eller visse antidepressiva.
Personer med denne lidelse har ofte gavn af at øge deres indtag af B6-vitamin, som findes i fødevarer som kød, fisk, nødder og grøntsager. Det anbefales også, at de dyrker fysisk motion for at reducere stress.
Nogle yderligere tips
Det er meget vigtigt, at hvis en person bemærker symptomer på akatisi, så konsulterer vedkommende sin læge så hurtigt som muligt. Dette er endnu vigtigere, hvis der er symptomer på depression eller selvmordstanker.
Ligeledes er der nogle foranstaltninger, der kan træffes for at kontrollere og reducere virkningerne:
- Forebygge depression og angst: Psykoterapi, regelmæssig fysisk aktivitet, hobbyer, reduktion af sukkerindtag, tilstrækkelig hvile, en sund kost med et højt indhold af omega-3 og støttegrupper er nyttige.
- Øve dig i stresshåndtering: Dette omfatter foranstaltninger som at få nok søvn, drikke beroligende urtete, planlægge aktiviteter og anvende meditationsteknikker.
- Kosttilskud: Det kan være en god idé at tage et vitamin B6- eller magnesiumtilskud.
Akatisi er en reversibel lidelse. Det største problem er dog, at mange af dem, der rammes af den, ikke melder symptomerne til lægen.
Prognosen er meget bedre, når behandlingen sættes tidligt i gang. Det skal bemærkes, at alvorlige, ubehandlede tilfælde kan føre til meget alvorlige komplikationer, såsom lammelse.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Escobar-Córdoba, F., Álvarez-Vanegas, C., & Torres-Espinosa, L. (2015). Farmacoterapia de la acatisia aguda inducida por neurolépticos. Acta Neurol Colomb, 31(4), 447-453.
- Caqueo-Urízar, A., Urzúa, A., & Rus-Calafell, M. (2017). Efectos secundarios de la medicación antipsicótica y calidad de vida en pacientes con esquizofrenia latinoamericanos. Terapia psicológica, 35(1), 111-114.
- Martínez-Aguayo, J. C., Silva, H., Arancibia, M., Angulo, C., & Madrid, E. (2016). Antipsicóticos y suicidio. Revista chilena de neuro-psiquiatría, 54(2), 141-150.
- Molero-Mateo, P., & Molina-Rueda, F. (2022). Tratamiento fisioterápico del paciente con trastorno del movimiento funcional: una revisión sistemática. Neurología.
- Gómez, M. A., & Rivas, S. A. (2014). La acatisia: algo más que un trastorno del movimiento. Revista española de trastornos del movimiento, 6(2), 6-9.
