Fire lækre urteteer, som du skal prøve

4. maj 2018
Der findes mange forskellige teer og infusioner. Hvis du elsker te, så har du sikkert allerede prøvet mange af dem. Men har du prøvet de her fire teer?

Er du også vild med te? Hvis du foretrækker en kop te over en kop kaffe, så læs med her. Vi deler fire lækre teer, som vi synes er virkelig lækre, og som du helt sikkert skal prøve.

Mange af os drikker vores yndlingste hver dag uden at prøve noget nyt. Men det er ærgerligt, for der er et væld af forskellige slags te derude.

De her fire teer er super lækre. De brygges ved at bruge urternes blade i løs form, enten tørre eller friske.

Du kan købe dem i supermarkedet eller helsekostbutikker.

Hvordan brygger du te på den bedste måde?

Der er ingen nemme løsninger når det kommer til blodsukker

Det er nemt at brygge te derhjemme. Det eneste du har brug for er følgende:

Ingredienser

  • Et krus kogt vand
  • Den urt, du vil brygge teen af. Du skal bruge 1 spsk, hvis den er tørret, eller 2 spsk, hvis den er frisk.

Køkkenudstyr

  • En tekande eller gryde
  • Et krus

Sådan gør du

  • Kom urten og vandet i en tekande eller krus med tefilter. Du kan også bruge et teæg.
  • Lad det trække i 7 minutter.
  • Når det har trukket nok, sier du urten fra eller fjerner teægget.

Du kan også blande en teskefuld honning i teen for at gøre den lidt sødere. Du skal bare huske på, at honning hæver dit blodsukker og inderholder også mange hurtige kalorier.

De fleste urteteer kan brygges på denne måde. Men du kan altid læse instruktionerne på pakken, hvis du er i tvivl.

Er te sundt?

Er te sundt.

Ægte te, som kommer fra teplanten Camellia sinensis har vist sig at være sundt for kroppen på flere forskellige måder. Meget tyder på, at det kan forebygge hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes, selvom der stadig mangler forskning på området.

Grøn te, hvid te og sort te kommer alle fra Camellia sinensis og adskiller sig kun ved, hvornår de er høstet og hvordan de behandles.

De indeholder bioaktive forbindelser, der har fordele for helbredet. Bioaktive forbindelser har ikke næringsmæssig værdi, men har alligevel indflydelse på helbredet. Ægte te indeholder følgende sunde bioaktive forbindelser:

  • Katekiner: En bitter gruppe kemikalier, der har antioxidantegenskaber.
  • Koffein: Et organisk stof, der stimulerer centralnervesystemet, er opkvikkende og har en vanddrivende effekt.
  • L-theanin: En unik aminosyre, der kun findes i teplanten, og som virker afslappende.

Ægte te fra teplanten har en række sundhedsfordele, men det er vigtigt at huske på, at andre typer teer, deriblandt urteteer, ikke har den samme beviselige indflydelse på helbredet.

Fire lækre urteteer, som du skal prøve

Urtete smager på den anden side fantastisk godt. Og de her fire lækre urteteer er bestemt værd at prøve:

1. Bukkehornsfrø

Bukkehornsfrø kommer fra en bælgplante, der gror i Europa og Sydasien. Det bruges som krydderi og er for eksempel en af de ingredienser, der altid bruges i karry.

Bukkehornsfrø er små, aflange og lysebrune. De har en sød, let bitter smag. Som sagt kan de bruges i madlavningen, men de fleste ved ikke, at man også kan brygge te af dem.

Sådan brygger du te af bukkehornsfrø

  • Du skal bruge 1 teskefuld bukkehornsfrø til 1 kop te
  • Knus bukkehornsfrøene groft med en morter. Det må ikke blive et pulver, men skal stadig være relativt grove stykker.
  • Hæld kogende vand over bukkehornsfrøene, enten i et teæg eller i en tekande eller kop med si.
  • Lad trække i tre til syv minutter.
  • Tag teægget op eller si bukkehornsfrøene fra.

 

2. Ginseng

Drik ginseng te

Ginseng er en gruppe med flere arter i Panax-familien.

Det vokser vildt i bjergområder fra Nepal til Manchurien og fra Vestsibirien til Korea. Men på grund af dens efterspørgsel bliver den også produceret i andre lande.

Ginseng har en naturlig, sødlig smag med et strejf af bitterhed. Ginseng bliver brugt som et tilskud, der efter sigende skulle give mere energi i løbet af dagen.

Sådan brygger du te af ginseng

  • Du kan lave ginsengte på to forskellige måder: Du kan enten købe en pakke ginsengte fra supermarkedet og følge instruktionerne på pakken, eller du kan brygge teen af frisk ginseng.
  • Sådan brygger du te af frisk ginseng:
  • Køb en ginsengrod, vask den grundigt og skær den i fine skiver.
  • Du skal bruge omkring tre skiver til en kop te, men du kan også bruge flere hvis du godt kan lide din te stærk.
  • Hæld kogende vand over ginsengskiverne.
  • Lad trække i syv minutter.
  • Si ginsengskiverne fra eller lad dem være i vandet, mens du drikker teen, hvis du godt kan lide en stærkere smag.

3. Kamille

Kamille er en årlig plante, der er kendt for sine afslappende egenskaber og fordele for fordøjelsen.

Kamille smager en smule krydret og sødt. Det har en tung, aromatisk smag, som man enten hader eller elsker.

Du kan finde kamillete i de fleste supermarkeder og helsebutikker, men du kan også bruge løse, tørrede kamilleblomster til teen.

Kamillete kan også smage godt sammen med andre urter, for eksempel lakridste.

Sådan brygger du te af kamille

  • Du kan købe kamille i teposer, eller du kan bruge løse, tørrede kamilleblomster.
  • Hvis du bruger teposer, skal du bare følge instruktionerne på pakken.
  • Hvis du bruger tørrede blomster, så skal du bruge omkring 1 tsk kamilleblomster til 1 krus vand.
  • Læg kamillen i et teæg eller i en tekande eller krus.
  • Hæld kogende vand over og lad trække i tre til syv minutter.
  • Si kamillen fra eller tag teægget op.

4. Lakridste

Lakrids

Lakridste har en stærk, sød smag. Den brygges på lakridsrod. Lakridste er en meget tilfredsstillende te, fordi den smager helt anderledes end andre slags teer.

Den kraftige smag er næsten slikagtigt.

Sådan brygger du te af lakridsrod

  • Du kan købe lakridsrod i teposer, eller du kan købe det i løsvægt.
  • Hvis du bruger teposer, skal du bare følge instruktionerne på pakken.
  • Hvis du bruger løse lakridsrodsstumper, så skal du bruge omkring 1 tsk lakridsrod til 1 krus vand.
  • Læg lakridsroden i et teæg eller i en tekande eller krus.
  • Hæld kogende vand over og lad trække i tre til syv minutter.
  • Si lakridsroden fra eller tag teægget op.

Hvilken en af de her lækre urteteer skal du prøve næste gang?

FRA INTERNETTET