Anæmi efter fødslen: Årsager og behandlinger
Anæmi efter fødslen er en af de hyppigste komplikationer, der følger med fødselsprocessen. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO ) er anæmi en tilstand, hvor antallet af røde blodlegemer eller koncentrationen af hæmoglobin i de røde blodlegemer er lavere end normalt.
Hæmoglobin er ansvarligt for at transportere ilt til forskellige væv, så de vigtigste manifestationer i forbindelse med anæmi er relateret til reduceret iltindhold i blodet (hypoxæmi) og vævene (hypoxi).
Behandlingen af anæmi efter fødslen afhænger af årsagen, sværhedsgraden og de tilknyttede risikofaktorer eller sygdomme hos moderen.
Definition af anæmi efter fødslen
Anæmi efter fødslen defineres som tilstedeværelsen af hæmoglobinværdier på under 11 gram pr. deciliter i den første uge efter fødslen eller 12 gram pr. deciliter indtil den ottende uge efter fødslen. Forekomsten anslås at være 50 % i de første 48 timer, og de fleste tilfælde forsvinder normalt spontant.
Symptomerne på anæmi efter fødslen afhænger af dens sværhedsgrad. Den milde form har normalt ingen synlige tegn.
Når anæmi er symptomatisk, er det mest almindelige symptom overdreven træthed og generel svaghed. Den kan også være forbundet med svimmelhed, bleg hud, vægttab, lavt blodtryk, hjertebanken, kolde ekstremiteter, hovedpine, søvnløshed, irritabilitet og depression.
Flere blodprøver er nødvendige for at diagnosticere anæmi. Det vigtigste er en komplet blodtælling og måling af blodets jernindhold. Der kan også blive tjekket for vitamin B12-, folinsyre- og andre vitaminniveauer.
En diagnose af anæmi kan kun stilles ved laboratorieanalyser.
Find ud af mere her: Konsekvenserne af jernmangel
Årsager til anæmi efter fødslen
Anæmi efter fødslen skyldes normalt en kombination af blødning under fødslen sammen med kronisk jernmangel, der har været til stede under graviditeten. Jernmangel opstår i graviditetens tredje trimester på grund af det øgede næringsstofforbrug til barnets vækst.
På den anden side vil virkningen af blodtab afhænge af kvindens kropsmasse og hendes anslåede samlede blodvolumen. Det afhænger også af eventuelle andre tilstande, som hun måtte have. For eksempel har en kvinde med en hjertefejl større dekompensation med mindre blodtab.
Postpartumblødning forekommer hos op til 15 % af de gravide kvinder og er blødning på mere end 500 milliliter efter afslutningen af tredje fase af fødslen. Ved en naturlig fødsel anslås blodtabet at være mellem 500 og 700 milliliter, mens det ved kejsersnit kan være op til 1000 milliliter.
De mest almindelige årsager til postpartumblødning er følgende:
- Livmoderatoni (livmoderen trækker sig ikke sammen).
- Bristning under vaginal fødsel.
- Tilfældige skader under kejsersnit.
Associerede risikofaktorer
De risikofaktorer, der er mest forbundet med anæmi efter fødslen, er tilstedeværelsen af anæmi før fødslen og fødselstypen. Anæmi er mere almindeligt, når der anvendes tang og sugekop. Det nyfødte barns vægt, tidligere fødsler, kvindens etnicitet, bristninger og det snit, der er foretaget i skeden for at lette fødslen, har også en indflydelse.
Behandling af anæmi efter fødslen
Behandlingen af anæmi afhænger af årsagen og sværhedsgraden. I tilfælde af mild anæmi, der skyldes jernmangel, vil oral indtagelse af jern kunne behandle det. Når anæmien er alvorlig, kan det være nødvendigt med intravenøst jern, men dette er dog ikke den mest almindelige procedure.
Når oprindelsen er postpartumblødning, skal blødningen stoppes, og der skal foretages volumenerstatning, afhængigt af blødningens sværhedsgrad. Umiddelbar udskiftning med fysiologiske opløsninger kan være nødvendig for at opretholde perfusionen og efterfølgende transfusion af heterologt blod.
Blodtransfusioner til anæmi efter fødsel bør dog forbeholdes nødstilfælde. Det vil sige, når følgende omstændigheder er til stede:
- Alvorligt blodtab efter spontan fødsel.
- Alvorlig anæmi med tegn på chok.
- Alvorlig anæmi under graviditet i forbindelse med moderens dekompensation.
Kejsersnit øger blodtabet, hvilket øger risikoen for anæmi.
Den bedste behandling er forebyggelse
Den vigtigste måde at forebygge anæmi efter fødslen på er med en passende behandling og forebyggelse af anæmi i graviditetens tredje trimester. Hertil tilføjes rettidig behandling af blødning under og efter fødslen.
Ideelt set bør der gives orale jerntilskud i lav dosis i anden halvdel af graviditeten, og der bør opretholdes en afbalanceret kost. Der anbefales en jernrig kost med indtagelse af mørkt kød eller veltilberedt indmad samt frugt og grøntsager med C-vitamin.
Den bedste forebyggelse er at opretholde et tilstrækkeligt jernniveau under graviditeten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dodd J, Dare M, Middleton P. Tratamiento de las mujeres con anemia ferropénica posparto. Cochrane Library 2004. Disponible en https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD004222.pub2/full/es.
- Karlsson H. Pérez C. Hemorragia postparto. Anales Sis San Navarra 2009;32(1):159-167. Disponible en http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1137-66272009000200014&lng=es.
- Milman N. Postpartum anemia I: definition, prevalence, causes, and consequences. Ann Hematol 2011;90(11):1247-53. Disponible en https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21710167/.
- Urquizu X, Rodriguez M, García A, Pérez E. Anemia en el embarzo y el postparto inmediato. Prevalencia y factores de riesgo. Medicina Clínica 2016;146(10). Disponible en https://www.elsevier.es/es-revista-medicina-clinica-2-articulo-anemia-el-embarazo-el-posparto-S0025775316000646.