Bag om diæter med et lavt kulhydratindhold
De fysiske fordele ved diæter med et lavt kulhydratindhold er ret velkendt blandt dem, som er interesseret i ernæring og vægttab. Men ved du, hvordan de påvirker dig på et kognitivt og følelsesmæssigt plan? Er de virkelig holdbare på længere sigt?
Kroppen kan faktisk få glukose fra ethvert makronæringsstof: Kulhydrater, fedtstoffer eller proteiner. Når den ikke bruger kulhydrater, er effektiviteten, den gør det med, meget lavere, og dette kan have negative konsekvenser for hjernens funktion.
Diæter med et lavt kulhydratindhold
Diæter med et lavt kulhydratindhold hentyder til diæter, hvor en person får mindre end 30% af deres samlede energi fra fødevarer med et rigt indhold af kulhydrater. I de seneste år er de blevet den mest anvendte ernæringsstrategi til at tabe kropsfedt.
Årsagen til den udbredte anvendelse mod fedme ligger i betydningen af kulhydraters rolle i akkumulationen af kropsfedt. Men der er andre løsninger som, i stedet for at forbyde dem, søger at moderere indtaget og justere deres glykæmiske indeks.
Vi anbefaler: Ting du bør vide, før du går på citronkur
Diæter med et lavt kulhydratindhold og intellektuel præstation
Selvom menneskehjernen kun repræsenterer 2% af kroppens samlede vægt, bruger den 20-30% af den energi, du indtager dagligt. Således er det et meget krævende organ, der, på grund af dens større energieffektivitet, bruger kulhydrater som sin primære energikilde.
Hjernen er menneskekroppens mest krævende organ som et resultat af dens kompleksitet.
Af denne grund har flere studier konkluderet, at diæter med lavt kulhydratindhold negativt påvirker præstationen af kognitive opgaver, der er relateret til læring, koncentration og hukommelse. Det ser dog ud til, at dette kun sker på kort sigt. Ikke desto mindre er det sandt, at ikke mange mennesker kan følge diæterne i længere tid.
Når det på længere sigt bliver til en livsstil at lade være med at spise kulhydrater, ser det ud til, at der forekommer flere tilpasninger, der gør energiproduktionen fra aminosyrer, den strukturelle enhed af proteiner og fedtsyrer mere effektiv. Således har de fleste langtidsstudier ikke set nedsat kognitiv funktion.
Når vi taler om personer med en allerede eksisterende kognitiv svækkelse, ser det ud til, at diæter med et lavt kulhydratindhold kan være gavnlige. Det skyldes, at Alzheimers-patienters mister deres evne til at bruge glukose som en energikilde, hvilket gør den kognitive skade endnu større.
Men i det mindste kan patientens hjerne i løbet af sygdommens tidlige faser bruge ketonlegemer til energi, stoffer, der stammer fra mobilisering, og nedbrydning af fedtsyrer.
Således ser det ud til, at en diæt med et lavt kulhydratindhold forbedrer den kognitive funktion hos dem med mild svækkelse. Resultaterne af en foreløbig klinisk undersøgelse, som blev publiceret i Journal of Alzheimer’s Disease i april 2019, viser dette. Disse kostvaner er dog vanskelige at opretholde over tid.
Hvad sker der på et følelsesmæssigt plan?
I dette tilfælde sker det modsatte. Diæter med et lavt kulhydratindhold påvirker ikke den følelsesmæssige tilstand negativt på kort sigt, men på lang sigt. Dette medfører reducerede serotonin-niveauer i hjernen.
Mens kulhydrater øger serotonin-niveauerne i hjernen, så reducerer proteiner og fedtstoffer dem.
Dette kan medføre reducerede energiniveauer, sukkertrang, tristhedsfølelse eller endda depression.
Overholdelse af diæter med et lavt kulhydratindhold
Afslutningsvis er det vigtigt at bemærke, at mange har svært ved at overholde en diæt med et lavt kulhydratindhold. Dette skyldes flere forskellige årsager:
1. Det manglende indtag af kulhydrater går imod de etablerede sociale mønstre. I den vestlige kultur er kornprodukter, frugt og grøntsager basisfødevarer. Derfor kan det være svært at lade være med at spise dem, og det kan få ens diæt til at mislykkes. Mad har en social funktion hos mennesker, som diæter med et lavt kulhydratindhold ofte ikke kan imødekomme.
2. Når indtaget af kulhydrater begrænses, begrænses den tilgængelige mad også. Disse diæter er så begrænsende, at de ofte får folk til at falde i monotone og uholdbare madvaner.
3. Som du har set i denne artikel, kan diæter med et lavt kulhydratindhold påvirke dit humør. Folk har også sommetider brug for mad til at regulere deres følelser, og dette er umuligt med denne kosttype.
Således ser det ud til, at disse diæter ikke er sunde alternativer, bortset fra i enestående tilfælde. De reducerer den kortsigtede intellektuelle præstation, har en negativ effekt på den følelsesmæssige tilstand og er svære at overholde.
Derfor er det en god idé at holde sig fra begrænsende diæter og spise sundt. Husk også på, at den bedste diæt er en, du nemt kan følge, uanset, hvilke fordele du vil opnå.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Brandt, J., Buchholz, A., Henry Barron, B., Vizthum, D., Avramopoulos, D. & Cervenka, M.C. (2019). Preliminary Report on the Feasibility and Efficacy of the Modified Atkins Diet for Treatment of Mild Cognitive Impairment and Early Alzheimer’s Disease. Journal of Alzheimer’s Disease, 68(3): 969-981. Consultado el 15/01/2019. Recuperado de: https://content.iospress.com/search?q=author%3A%28%22Henry-Barron,%20Bobbie%22%29
- https://jamanetwork.com/journals/jamainternalmedicine/fullarticle/1108558 Long-term Effects of a Very Low-Carbohydrate Diet and a Low-Fat Diet on Mood and Cognitive Function. Arch Intern Med., 169(20): 1873-80. Consultado el 15/01/2019. Recuperado de:
- D’Anci, K.E., Watts, K.L., Kanarek, R.B. & Taylor, H.A. (2009). Low-carbohydrate weight-loss diets. Effects on cognition and mood. Appetite, 52(1): 96-103. Consultado el 15/01/2019. Recuperado de: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0195666308005515?via%3Dihub
- Krikorian, R., Shidler, M.D., Dangelo, K., Couch, S.C., Benoit, S.C. & Clegg, D.J. (2012). Dietary ketosis enhances memory in mild cognitive impairment. Neurobiol Aging, 33(2): 19-27. Consultado el 15/01/2019. Recuperado de: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21130529