Dette bør du vide om p-sprøjten
P-sprøjten er et stof, der normalt indføres i en arm eller en balde med en sprøjte for midlertidigt at forhindre graviditet. Det er en meget effektiv præventionsmetode for kvinder. Estimater viser, at kun en ud af hver 100 kvinde, der bruger den korrekt, bliver gravid.
Afhængig af dens komponenter, kan virkningen af en p-sprøjte vare fra en til tre måneder. Den månedlige forsyning anbefales også til teenagere. Årsagen til det er, at disse indeholder en lavere dosis af hormoner.
P-sprøjte beskytter en kvinde i ca. 33 dage fra den dato, hun har taget den. Når denne tid er gået, vil al beskyttelse mod graviditet være væk, selvom de misser med en dag. Så en kvinde skal planlægge og få en indsprøjtning på den samme dag i hver måned.
Andre former for præventionsmidler har en længerevarende virkning, som vi viser dig nedenfor. Læs med for at lære mere om det.
Hvordan fungerer p-sprøjten?
P-sprøjten indeholder hormoner, der ligner dem, der er syntetiseret i den kvindelige krop – de samme, som hæmmer ægløsning. Skuddene har forskellige navne, såsom “Depo Provera”, “Depo-injektion”, “præventionsinjektion”, “DMPA” eller “medroxyprogesteronacetat”.
Som vi nævnte ovenfor, er de lavet af hormoner, der hæmmer ægløsning: Progesteron, for at være helt præcis. Der er dog også nogle kombinationer af progesteron og østrogen. Hvad angår førstnævnte, har de en effektiv levetid på 2 til 3 måneder. Varigheden af de kombinerede er en måned.
Progesteron forhindrer graviditet ved at forhindre ægløsning. En graviditet kan ikke ske, hvis der ikke er en ægløsning i æggelederne. Derudover forårsager dette hormon fortykkelse af cervikalslimen, hvilket gør passagen af sædceller vanskelig.
Fordele og ulemper ved p-sprøjten
Som næsten alle produkter har P-sprøjten både fordele og ulemper. Så det er op til den enkelte at beslutte, om de vil bruge denne metode til forebyggelse af graviditet eller ej.
Lad os starte med fordelene. Denne form for præventionsmetode skiller sig ud for dens effektivitet. Som vi nævnte før, er der mindre end 1% sandsynlighed for at blive gravid. Den forstyrrer heller ikke seksuelt samleje. Tilsvarende må vi nævne, at denne sprøjte kan forbedre akne og præmenstruelle symptomer.
En kvinde kan få et skud en gang om måneden, så brugen er diskret og pålidelig. Denne metode beskytter dog ikke mod HIV eller andre seksuelt overførte infektioner, og det bør man huske på. Læger anbefaler ikke dets anvendelse i amningsstadiet. Det kan også være lidt meget for dem, der ikke kan lide indsprøjtninger.
Mange mennesker tror, at det kan føre til infertilitet, og at teenagere ikke bør bruge det. Dog er denne myte falsk. I virkeligheden genvinder en kvinde sin evne til reproduktion, så snart hun holder op med at bruge den.
P-sprøjten og bivirkninger
Som med alt andet er der visse risici ved at bruge disse indsprøjtninger, så du skal vurdere dem inden deres anvendelse.
Nogle kvinder beskriver episoder med kvalme og uregelmæssig menstruation. Dette skyldes hovedsageligt virkningen af de hormoner, som indsprøjtningerne indeholder.
De kan ændre det normale forløb for kroppens funktioner. Det er også muligt, at p-sprøjten kan føre til svag vægtøgning hos kvinder, der bruger dem regelmæssigt af samme grund.
Så for at være sikker, skal du konsultere en læge, før du bruger denne metode, så de kan rådgive dig om den metode, der er bedst egnet til dig.
Konklusion
P-sprøjten er effektiv til forebyggelse af graviditet, hvis en kvinde følger en ordentlig tidsplan. Som nævnt ovenfor er succesraten 99%. Dette er en metode, der er lige så effektiv som kvindelig sterilisation.
Du skal dog huske, at denne type præventionsmetode ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme, så brug kondomer med nye sex-partnere.
Kontakt din læge om den mest bekvemme præventionsmetode for dig, og følg deres instruktioner.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Roy, G. (2010). Injectable contraception. Seminars in Reproductive Medicine. https://doi.org/10.1055/s-0030-1248137
- Zieman, M. (2014). Combined hormonal contraception. In Contraception for Adolescent and Young Adult Women. https://doi.org/10.1007/978-1-4614-6579-9_4
- Schivone, G., Dorflinger, L., & Halpern, V. (2016). Injectable contraception: Updates and innovation. Current Opinion in Obstetrics and Gynecology. https://doi.org/10.1097/GCO.0000000000000329
- Kaunitz, A. M. (2000). Injectable contraception: New and existing options. Obstetrics and Gynecology Clinics of North America. https://doi.org/10.1016/S0889-8545(05)70171-6
- Berenson AB, Odom SD, Breitkopf CR, Rahman M. Physiologic and psychologic symptoms associated with use of injectable contraception and 20 microg oral contraceptive pills. Am J Obstet Gynecol. 2008;199(4):351.e1–351.e3512. doi:10.1016/j.ajog.2008.04.048
-
Dianat S, Fox E, Ahrens KA, et al. Side Effects and Health Benefits of Depot Medroxyprogesterone Acetate: A Systematic Review. Obstet Gynecol. 2019;133(2):332-341. doi:10.1097/AOG.0000000000003089