De forskellige typer af poliomyelitis
De forskellige typer af poliomyelitis (også kaldt polio) er infektiøse sygdomme, som primært rammer folks nervesystemer. Som internationale kilder såsom Verdenssundhedsorganisationen siger, forårsager poliovirus, der er et viralt stof bestående af RNA og en proteinskal, denne sygdom.
Ifølge adskillige studier har eksperter skelnet mellem tre serotyper (forskellige varianter). Eksperter opdagede det sidste tilfælde af serotype PV-1 i Indien i 1999. Ekserperter anser det dermed som udryddet. Alligevel cirkulerer serotyperne PV-1 og PV-3 stadig blandt befolkningen i dag. Begge er meget smitsomme og forårsager lammende poliomyelitis.
Om polio og dets spredning
Verdenssundhedsorganisationen rapporterede tal, som gav folk mulighed for at få en idé om den globale situation for poliovirus. Nogle af dem er som følger:
- I 1988 blev der rapporteret mere end 350.000 tilfælde globalt, da kampagnen til at bekæmpe denne sygdom begyndte.
- På grund af inddæmning og vaccination blev kun 18 tilfælde rapporteret på verdensplan i 2018 (et fald på 99%).
- Denne lidelse rammer primært børn, der er under fem år gamle.
Som du kan se, er polio i bund og grund en sygdom, der hører til fortiden. Alligevel skal man passe på. Eksperter skønner, at mere end 200.000 nye tilfælde kunne opstå på mindre end 10 år, hvis virussen ikke udryddes fuldstændig.
Vi anbefaler, at du læser: Verdensdag for hjernehindebetændelse: En sygdom med en vaccine
Typer af poliomyelitis
Kliniske studier understreger, at der er fire primære typer af polio. Det er de følgende:
- Subklinisk polio eller polio uden symptomer. Det dækker over omkring 90% af tilfældene på verdensplan.
- Mindre sygdomme, der ikke rammer det centrale nervesystem. Op til 9% af tilfældene. Det forårsager feber, utilpashed, kvalme, opkast, diarré og forstoppelse.
- Ikke-lammende serøs meningitis. 1 til 2% af tilfældene.
- Lammende poliomyelitis. Mindre end 1% af tilfældene.
Eftersom de første to typer er godartede i deres udvikling, vil vi fokusere på ikke-lammende serøs meningitis og lammende poliomyelitis. Nedenstående vil vi forklare alt, hvad du skal vide, om begge lidelser.
Ikke-lammende serøs meningitis
Ifølge videnskabelig forskning er serøs meningitis en infektiøs proces, som påvirker hjernehinden i det centrale nervesystem og får den til at hæve op. Det forårsager de følgende symptomer:
- Feber.
- Hovedpine og stivhed i nakken.
- Generel utilpashed.
- Smerter i muskler.
- Tab af appetit og opkast.
Ifølge andre bibliografiske referencer har viral serøs meningitis (såsom den, poliovirus forårsager) en god prognose. Det er ikke kun poliovirus, der forårsager den. Faktisk kan enterovirus, herpesvirus og HIV også forårsage det.
På trods af det faktum, at denne tilstand er godartet, kan den kræve indlæggelse og antibiotika. Vi siger antibiotika, selvom det er forårsaget af vira, fordi sundhedsfagfolk begynder behandlingen øjeblikkeligt hos de mest påvirkede patienter som en forebyggende foranstaltning mod en meget mere farlig bakteriel meningitis.
Lammende poliomyelitis
Dette er den mest alvorlige manifestering af poliomyelitis. Kilderne, vi citerede ovenstående, skønner, at en ud af 200 patienter vil lide af uoprettelig lammelse, hvoraf 10% vil dø af problemer forbundet med musklerne i luftvejene.
Det er en simpel opgave at opdage denne alvorlige type, eftersom symptomerne er meget aggressive. Bibliografiske referencer rapporterer, at fem dage efter infektionen opstår processer såsom intens utilpashed (smerter i muskler) og begrænsende muskelkramper, som ender med kronisk svækkelse af lemmerne.
Lammelsen når som regel sit højeste indenfor en uge efter infektionen.
Dødelighedsraten i akutte stadier er 5 til 20%. Det værste af det hele er, at der ikke er nogen behandling, når først det opstår. Alligevel forbedres lammelsen typisk over årene efter de kritiske stadier. Det er på grund af en genindstillingsproces, som nerverne, der forbliver ubeskadiget, gennemgår.
Afhængig af det ramte område er der tre typer af lammende poliomyelitis, som er de følgende:
- Spinal.
- Bulbo-spinal.
- Bulbær.
50% af patienterne, som overlever denne alvorlige manifestering, lider under livsvarig svækkelse, og 20 til 85% af patienterne med poliomyelitits i barndommen kan udvikle post-polio syndrom. Det forårsager progressiv muskelsvind, som begrænser de funktionelle evner.
Denne artikel vil måske også interessere dig: Dette bør du vide om smitsom kyssesyge
Dette bør du huske om typerne af polio
Som vi har forklaret i denne artikel, er poliomyelitis en sygdom, der er under kontrol i de fleste områder i verden. 90% af tilfældene er derudover uden symptomer, hvilket er grunden til, det er usandsynligt, at et klinisk billede er forbundet med poliovirus i dag.
På den anden side er der en meget effektiv oral og intravenøs poliovaccine med en effektivitet på 99% efter tre doseringer. Hvis global indsats for at udrydde det fortsætter, vil polio snart høre til fortiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Poliomielitis, WHO. Recogido a 31 de julio en https://www.who.int/topics/poliomyelitis/virus-vaccines/es/
- Troy, S. B., Ferreyra-Reyes, L., Huang, C., Sarnquist, C., Canizales-Quintero, S., Nelson, C., … & Maldonado, Y. A. (2014). Community circulation patterns of oral polio vaccine serotypes 1, 2, and 3 after Mexican national immunization weeks. The Journal of infectious diseases, 209(11), 1693-1699.
- Poliomielitis (epidemiología), WHO. Recogido a 31 de julio en https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/poliomielitis
- Razavi, S. M., Mardani, M., & Salamati, P. (2016). Eradication of Polio in the World; Iran is at Risk for Reemerging of Polio: A Review of the Literature. Archives of Clinical Infectious Diseases, 11(4), e36867.
- Oteo, J. A. (2012). Meningitis aséptica aguda muchas causas a considerar. Enfermedades Infecciosas y Microbiología Clínica, 30(7), 359-360.
- Florén-Zabala, L., Chamizo-López, F. J., Eisman-Maraver, A., Pérez-González, C., de Ory-Marchón, F., Trallero-Maso, G., … & Pena-López, M. J. (2012). Meningitis aséptica en la población adulta. Etiología y utilidad de las técnicas moleculares en el manejo clínico del paciente. Enfermedades Infecciosas y Microbiología Clínica, 30(7), 361-366.
- Esteban, J. (2013). Poliomielitis paralítica. Nuevos problemas: el síndrome postpolio. Revista Española de Salud Pública, 87, 517-522.
- Manzanares, MD García, et al. “Tratamiento rehabilitador en el adulto con secuelas de poliomielitis.” Rehabilitación 39.1 (2005): 8-12.
- Sánchez, Juan Antonio Rodríguez, and Inés Guerra Santos. “La” rara” secuela de una epidemia: el caso del síndrome Post-Polio.” Enfermedades raras: Contribuciones a la investigación social y biomédica. CEASGA, 2019.