Vira og bakterier: Hvad er forskellen mellem dem?

Det er nemt at forveksle vira og bakterier. Der er dog flere forskelle mellem de to. Ved du, hvad forskellene er? I denne artikel kan du finde ud af, hvordan disse mikroorganismer påvirker os, og hvad der adskiller dem.

Både vira og bakterier er mikroorganismer, der kan producere infektioner og skade vores krop. Det er korrekt, at det sommetider kan være vanskeligt at identificere årsagen bag visse infektioner, fordi de minder meget om hinanden. Men det er dog også sandt, at disse to mikroorganismer er meget forskellige.

Vi befinder os lige nu i en pandemi, der er forårsaget af en virus, som bliver kaldt coronavirus eller COVID-19. Det er derfor vigtigt, at vi forstår mere præcist, hvad det er for nogle karakteristikker, der adskiller vira og bakterier. I denne artikel fortæller vi dig, hvad du bør vide.

Generelle forskelle mellem vira og bakterier

En af de primære forskelle mellem vira og bakterier er, at vira er mere skadelige for vores helbred, og at de altid forårsager sygdom. Det er dog ikke helt tilfældet med bakterier. Der er mange bakterier, som udgør en del af vores krop. Dette er for eksempel tilfældet med bakterier, der opretholder pH-værdien i vores fordøjelsessystem (tarmflora).

Det er dog ikke altid så sort og hvidt. Et antal bakterier i vores krop, der er ude af kontrol, og nogle patogene bakterier kan faktisk forårsage sygdom. Og takket være nogle videnskabelige fremskridt er der nogle vira, der er kendt som bakteriofager, som bruges til at behandle visse sygdomme.

Hvad er de strukturelle forskelle?

Bakterier er uafhængige mikroorganismer. Det vil sige, at de kan overleve på egen hånd grundet deres kompleksitet og reproduktive evner. Dette er imidlertid ikke tilfældet med vira. Det står ikke helt klart, om en virus uden for en mere kompleks celle er i stand til at overleve. 

Vira mangler de nødvendige “organer” for metabolisme. De har også brug for en celle, der fungerer som en vært, så de er i stand til at reproducere. Derfor er de ikke funktionelle på et individuelt niveau, og de har altid brug for en mere avanceret mekanisme for at overleve.

Vira og bakterier er også forskellige, hvad angår deres størrelse. Bakterier er næsten 100 gange større end vira. Det vil sige, at vi kan se dem med et optisk mikroskop. For at observere en virus skal man bruge et elektronisk mikroskop.

Denne størrelsesforskel har også at gøre med kompleksiteten af hver organisme. Bakterier består af en bakteriel væg og et cytoplasma med alle dets organeller indeni. Vira består kun af genetisk materiale og en ydre proteinmembran.

Hvordan påvirker vira og bakterier os?

Bortset fra de bakterier, der allerede udgør vores krop, så finder både bakterier og vira deres vej ind. De gør dette via vores mund, næse, sår på huden, via insektbid mv. 

Når de først er inde i kroppen, kan vores immunforsvar måske reagere effektivt og forhindre nogle former for konsekvenser. Der kan dog også ske det modsatte, hvor mikroorganismer producerer infektioner eller sygdomme. Vira påvirker vores krop ved at beskadige eller dræbe celler, når de sætter sig fast til dem og reproducerer.

Bakterier forårsager imidlertid skade ved at indtage cellernes ressourcer i kroppen og producere giftige stoffer. Disse stoffer er kendt som toksiner. Mens de infektioner, som vira forårsager, har det med at være systemiske, så starter bakterielle infektioner næsten altid ud med at være lokaliserede.

Den resulterende patologi og symptomer vil først og fremmest afhænge af typen af virus eller bakterie. Men det afhænger også af tilstanden af værtens immunforsvar og generelle karakteristikker.

Hvordan behandler man hver organismetype?

Vores immunforsvar er på naturlig vis ansvarlig for at bekæmpe infektioner, der er forårsaget af vira og bakterier. Jo bedre vores immunforsvar fungerer, des hurtigere og mere effektivt vil det kontrollere invasionen. Det er også nødvendigt at få hjælp udefra.

Der findes antibiotika mod bakterier, hvilket er et lægemiddel, der virker mod bakteriens cellevæg og mod deres reproduktionsmekanisme. Hver bakterietype vil reagere på bestemte antibiotika. Da vira ikke har en cellevæg eller deres egen former for reproduktion, er antibiotika ineffektiv imod dem.

Udover antibiotika findes der også vacciner. Vacciner kan virke mod både vira og bakterier. De består af døde mikroorganismer eller fragmenter af inaktive mikroorganismer. Hver vaccine gør, at vores immunforsvar er på vagt over for specifikke patogener for at kunne reagere hurtigt og effektivt.

Vira muterer sig meget hurtigere og nemmere for at tilpasse sig de organismer, hvor de gerne vil kolonisere. Derfor er det vanskeligt at udvikle en vaccine, der er vedvarende og effektiv imod dem. Et eksempel er den almindelige influenza; hvert år er forskere nødt til at producere en ny influenzavaccine.

For at bekæmpe vira har vi også det, der hedder antiviral medicin. Disse virker på en lignende måde som antibiotika, men deres effekt fokuserer på andre dele af virussen.

Dette skal du forstå om vira og bakterier

Selvom vira og bakterier måske ligner hinanden på et klinisk plan, og selvom de producerer lignende symptomer, så har de faktisk mange forskelle. Hvis du mistænker en infektion, eller hvis du udviser symptomer, så skal du kontakte din læge som altid. En læge vil være i stand til at stille den rette diagnose og fastlægge den bedste behandlingsplan.