Engangsplast: Hvad det er, og hvorfor du bør undgå det

Hverdagsartikler, såsom indkøbsposer og vandflasker, er engangsartikler, som det tager årtier at nedbryde. Find ud af, hvilke plastikgenstande der er til engangsbrug, og hvordan du kan erstatte dem.

Indkøbsposer, kopper til fester og flasker med vores yndlingsdrikkevarer virker som harmløse genstande. Men i de store dimensioner, som de fremstilles og forbruges i, skader engangsplast økosystemet på en uoprettelig måde.

Oplysningerne om plastaffald er alarmerende og placerer havene som de mest skadede områder. Det er allerede kendt, at der er fem øer, der er dannet af plastaffald rundt om i verden, hvoraf nogle er større end Frankrig og Spanien. Som følge heraf er havets fauna og fugle alvorligt påvirket.

Begrænsning af engangsplast er en hasteforanstaltning, som store virksomheder og regeringer bør træffe. Men det er også en foranstaltning, der kan træffes dagligt for at bidrage til at reducere forureningen.

Hvad er engangsplast?

Det er genstande fremstillet af plastmaterialer, som er beregnet til engangsbrug og derefter kasseres. Plastik fremstilles af fossile brændstoffer, såsom naturgas, olie og kul, og udgør en stadig stigende produktion. Dette medfører naturligvis en forværring af forureningen af planeten, da materialet er et af de mest skadelige for miljøet.

Selv om plastproduktionen har eksisteret siden det 19. århundrede, er det i de sidste par årtier, at den er eksploderet i popularitet. Store virksomheder indså, at omkostningerne kunne reduceres, hvis de f.eks. indførte plastik i stedet for glas til drikkevareflasker. Dette er blot ét eksempel blandt mange.

Men sandheden er, at produktionen er steget dramatisk. Sammen med det er affaldsproduktionen steget.

Ifølge en rapport fra FN er plastaffaldet steget fra 2 millioner tons i 1950 til næsten 350 millioner tons i 2017. Forudsigelserne er heller ikke gunstige for de kommende år, hvis vaner og produktionsformer ikke ændres.

Indvirkningen på havene

De miljømæssige konsekvenser af denne industri er fatale og har mest direkte indvirkning på havene. En undersøgelse foretaget af flere specialister, der er offentliggjort i tidsskriftet Science, viste, at mellem 4,8 og 12,7 millioner tons plastik ender i havene hvert år.

Tallene kan forværres betydeligt, hvis der ikke gribes ind med det samme. Det anslås, at drivhusgasemissionerne i forbindelse med plastkredsløbet i 2050 vil udgøre 15 % af de samlede emissioner. Al denne ophobning af affald i havene har skabt fænomener uden fortilfælde i planetens historie.

F.eks. er der opstået 5 øer dannet af plastikaffald. Dette skyldes, at det tager århundreder at nedbryde dette materiale.

Når det smides ud og udsættes for solen, brydes det i stykker og giver anledning til mikroplast, der ophobes i havet. Den mest kendte er Great Pacific Island, der ligger i det vestlige USA nær Hawaii. Det anslås, at den dækker et areal på 1,8 millioner kvadratkilometer, hvilket gør den tre gange så stor som Spanien.

Plastik i havet påvirker havets liv og skaber store øer af materialet, der er større end flere lande.

Hvordan forbruger vi engangsplast?

Disse genstande indgår i alle former for hverdagspraksis. Forbruget af engangsplast er så naturaliseret, at det ofte er svært at indse det.

Dette overdrevne forbrug, som også er steget i løbet af de sidste fem årtier, hænger sammen med udbredelsen af en smid-ud-kultur. Også til fastfood og mad ud af huset.

Ifølge FN-data købes der 1 million plastflasker hvert minut, mens der hvert år bruges 500 milliarder poser. Det er nogle af de mest almindeligt anvendte genstande i daglig praksis. Der findes dog engangsplast til flere funktioner.

Kopper og bestik

Disse elementer er meget udbredte og anvendes til fester af enhver art. Selv om de ikke skal vaskes, bidrager deres kassering til de tonsvis af plastaffald, da det tager årtier at nedbryde dem.

Disse redskaber til arrangementer er fremstillet af polystyren. Det er tilrådeligt at undgå det i madbeholdere og emballage på grund af de hundreder af år, det tager at nedbrydes.

Flasker og kapsler

Ud over den enorme verdensomspændende produktion af flasker er det store problem den lange nedbrydningsperiode. Det kan tage op til næsten et halvt århundrede.

Den plast, der anvendes til fremstilling af flasker, er generelt polyethylenterephthalat, der også er kendt som PET. Låg og kapsler er fremstillet af polypropylen. På den positive side er disse materialer genanvendelige.

Balloner

Balloner og de pinde, der bruges til at holde dem, er meget skadelige for miljøet, selv om de er god underholdning for børn. De er omfattet af de seneste restriktive foranstaltninger, som EU har vedtaget.

Indkøbsposer

En af de mest miljøskadelige typer af engangsplast er denne type plast. Indkøbsposer produceres i store mængder og kan være mere end 100 år om at blive nedbrudt.

Mange lande har allerede taget skridt til at erstatte dem. Det er en opgave, der også afhænger af den enkelte forbruger. På den anden side findes der affaldsposer af polyethylen med lav massefylde, som også anvendes i husholdningsfilm og fryseposer.

Andre typer af engangsplast:

• Vatpinde. Den genstand, der bruges til at rense øret, er engangsplast, som er 300 år om at forsvinde.
• Sugerør. Det kan tage op til et århundrede for disse genstande at forsvinde. De er også et af de elementer, der påvirker havet mest.
• Cigaretter. Cigaretskodder eller filtre, der er fremstillet af celluloseacetat, er mellem 1 og 10 år om at blive nedbrudt.
• Hygiejneartikler. Ud over vatpinde er også artikler som tamponer og hygiejnebind fremstillet af engangsplast.
• Indpakning. Snacks og slik bør ikke kun undgås i kosten, men deres emballage er også meget skadelig for miljøet.

Mængden af plastflasker i verden er gigantisk. Den manglende bevidsthed om genbrug af dem gør det vanskeligt at bortskaffe dem.

Undgå engangsplast

Problemets omfang kræver presserende løsninger fra myndighedernes side. Derfor har EU i 2019 godkendt et direktiv om at reducere forbruget af disse elementer.

Forordningen, der trådte i kraft i 2021, forbyder salg af visse former for engangsplast, såsom redskaber, sugerør og vatpinde. Den kræver også, at medlemslandene skal afsætte en procentdel af plasten til genanvendelse.

Spanien vedtog på sin side en affaldslov i 2022, som er i overensstemmelse med EU’s foranstaltninger. Den indfører også afgifter på plastemballage til engangsbrug og affaldsproduktion.

Andre lande, der forsøger at komme tilbage på sporet, omfatter Bangladesh, hvor plastikposer har været forbudt i 20 år, og Chile.

Plastikposer er også forbudt eller er på vej til at blive forbudt i New Zealand, i flere afrikanske lande og i nogle byer i USA. FN’s Generalforsamling lovede at udarbejde en juridisk bindende aftale inden udgangen af 2024 med tilsagn fra mere end 175 lande. Den skal ændre hele plastikcyklussen i verden, fra produktion til bortskaffelse.

Individuelle tiltag for at erstatte engangsplast

Ud over de statslige foranstaltninger bidrager det reducerede forbrug af denne plastik også til at reducere affaldsmængden. For eksempel ved at bruge indkøbsposer af stof eller købe genbrugsredskaber til pynt til en begivenhed.

Ved at købe varer pakket i større mængder undgår man emballage. Udskiftning af hygiejneartikler med genbrugsartikler er også en nyttig og gennemførlig foranstaltning. Nogle genstande kan være vatpinde og tandbørster. Det er altid bedst at vælge mindre forurenende materialer som f.eks. træ, keramik eller bambus.

Som kunde af visse virksomheder eller selskaber er det vigtigt at kræve, at de tager hensyn til miljøet. Enten ved at udtrykke budskaber i netværk eller ved at fremsætte personlige kommentarer.