Eriksons stadier i den psykosociale udvikling

Eriksons stadier i den psykosociale udvikling identificerer en række øjeblikke, som et sundt menneske gennemgår i løbet af livet.

Eriksons stadier af den psykosociale udvikling omfatter en række begreber, der giver os mulighed for at forstå, hvordan mennesker udvikler sig fra barndom til voksenliv. Dette anses for at være grundlaget for udviklingsteorien og består af 8 stadier, der hver især er præget af en konflikt.

Det er løsningen af hver konflikt i det rette stadie, der gør det muligt for personen at finde sit vækstpotentiale. Hvis dette ikke sker, må det forventes, at der vil opstå problemer, når man står over for nye udfordringer i de følgende stadier. Er du interesseret i at vide mere om dette fascinerende emne?

Eriksons stadier i den psykosociale udvikling

Erikson henviste ligesom Sigmund Freud til, at personligheden udvikles gennem en række faser. Men mens Freud baserede sin teori på psykoseksuelle stadier, fokuserede Erikson på den psykosociale udvikling. Det vil sige, hvordan social interaktion og relationer påvirkede menneskets udvikling og vækst.

Første gang Erikson talte om disse 8 stadier i den menneskelige udvikling var i 1950 i bogen Childhood and Society. I denne bog inkluderede han et kapitel med titlen The 8 Ages of Man. År senere udvidede forfatteren sin teori i værker som Identity and the Life Cycle (1959), Insight and Responsibility (1964) og The Complete Life Cycle (1964): A Review (1982).

Eriksons epigenetiske princip og stadierne i den psykosociale udvikling

Erikson postulerede, at udviklingen fungerer på grundlag af et epigenetisk princip. I den forstand hævdede han, at hvert menneske gennemgår 8 udviklingsstadier, som er iboende fra fødslen, men som udfolder sig både med et medfødt system og med påvirkninger fra omgivelserne gennem erfaringer, kultur og værdier.

Til gengæld bygger hvert stadium på de foregående og baner vejen for et nyt. Derfor er fremskridt i hvert trin bestemt af tidligere succeser eller fiaskoer. Men for at dette kan være tilfældet, omfatter hvert stadium en række funktioner, der er af psykosocial karakter.

Erikson kalder dem “kriser” og fastslår, at disse skal løses af egoet i hvert stadium, for at udviklingen kan forløbe korrekt. Hvis noget forstyrrer denne naturlige orden, vil det også påvirke personens udvikling.

Med andre ord, hvis personen ikke optimalt overvinder konflikterne i hvert stadium, udvikler han eller hun måske ikke de færdigheder, der er nødvendige for at klare udfordringerne i et efterfølgende stadium. Især de første 4 stadier fokuserer på barndommen, mens de sidste 4 stadier spænder fra ungdomsårene til alderdommen. Lad os se nærmere på alle disse stadier.

Stadie 1: Tillid vs. mistillid

Denne fase finder sted efter fødslen og op til 18 måneders alderen. I denne fase er egoets første opgave at udvikle tillid. Det vil sige, at børn lærer at stole på eller ikke at stole på andre. Kvaliteten af moderens forhold spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng.

Hvis forældre eller omsorgspersoner udsætter spædbarnet for et kærligt og tillidsfuldt forhold, vil barnet senere udvikle en følelse af, at verden – og især i den sociale sfære – er sikker.

Hvis forældrene omvendt ikke skaber dette trygge miljø, hvis de afviser spædbarnet, eller hvis dets grundlæggende behov ikke bliver opfyldt, vil spædbarnet udvikle mistillid. Dette vil manifestere sig i følelser af frustration, usikkerhed og ufølsomhed eller ekstrem følsomhed over for det, der sker i omgivelserne.

Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at dette ikke betyder, at forældre skal være perfekte. Faktisk kan det være lige så skadeligt at begå den fejl at overbeskytte, som at barnet udvikler mistillid.

Ifølge Erikson forårsager dette et “sensorisk misforhold”. Det manifesterer sig i en overdrevent godtroende personlighed eller depressive, paranoide eller psykotiske tendenser.

Stadie 2 af den psykosociale udvikling: Autonomi vs. skam og tvivl

Dette udvikles i alderen mellem 18 måneder og 3 år. Dette er et stadie, der er relateret til væksten af autonomi, da barnet begynder sin kognitive og muskulære udvikling, især når det begynder at kontrollere og sin lukkemuskel. Det er imidlertid også en proces, der er forbundet med skam og tvivl, da den er progressiv.

Igen bliver forældrene eller værgerne afgørende for, om processen lykkes. Det er ikke tilrådeligt, at de afskrækker eller presser barnet for meget, da det har brug for at udforske og manipulere sine omgivelser for at udvikle sin autonomi.

Hvis forældrene griber ind eller giver løsninger, vil barnet tro, at det er ude af stand til det, og det vil til sidst give op. Det er heller ikke tilrådeligt at håne eller skælde ud, da dette vil øge barnets forlegenhed og få det til at tvivle på sine evner.

Hvis det lykkes at overvinde denne fase, vil barnet udvikle et stærkt og sundt selvværd. På den anden side vil barnet, hvis der er indblanding, få misforhold i løsningen af små problemer og vil ikke udvikle tilstrækkelig selvtillid til at træffe beslutninger.

Stadie 3: Initiativ vs. skyld

Denne fase strækker sig fra alderen 3 til 5 år . Barnets intellektuelle og fysiske udvikling går hurtigt fremad. Deres interesse for at interagere med andre børn for at afprøve deres færdigheder og evner vokser. I denne periode er nysgerrigheden større, så det er tilrådeligt at stimulere dem til at udvikle deres kreativitet.

Men hvis barnet allerede kan tage kontrol gennem leg, skal det også være ansvarligt… og af og til føle sig skyldig. På en vis måde vil det at opleve skyldfølelse få ham/hende til at erkende, når ting er forkerte.

Denne følelse bør dog ikke komme for meget til udtryk. For den får dem til at føle, at de ikke er i stand til at tage nye udfordringer op. Med andre ord nærer skyldfølelse frygt.

Stadie 4: Arbejdsløshed vs. mindreværd

Fra 5-årsalderen til 13-årsalderen sker en af de mest afgørende faser i den psykosociale udvikling. Ifølge Erikson begynder børn gradvist at erstatte deres lyst til at lege for at være mere produktive og udføre mere komplicerede opgaver.

Faktisk er deres interesse for at gennemføre aktiviteter, der kræver selvindsats, viden og færdigheder, meget større. De forventer også anerkendelse for disse. Under alle omstændigheder er familien, skolen og de sociale aktører afgørende for deres positive stimulering.

Hvis der opstår vanskeligheder med at gennemføre udfordringerne i denne fase, kan barnet opleve en vis følelse af mindreværd.

Derfor er det vigtigt at give dem hjælp til at håndtere deres fiaskoer. Ellers vil de vælge at undgå enhver udfordring, som de anser for vanskelig, blot af frygt for at føle denne følelse igen. Dette kan endda afspejle sig i den måde, de opfører sig over for andre jævnaldrende på.

Stadie 4: Identitet vs. identitetsdiffusion

På dette tidspunkt i Eriksons stadier i den psykosociale udvikling bliver børn til unge. Mere specifikt finder dette stadium sted i alderen mellem 13 og 21 år. Det er en periode, hvor spørgsmålet “Hvem er jeg?” konstant dukker op. Det er netop på dette tidspunkt, at de begynder at forme deres personlighed.

Unge vælger, hvem de vil være som, og hvilken rolle de vil spille i samfundet. Som følge heraf handler de mere selvstændigt og lægger mere vægt på deres sociale liv. Desuden opstår der tanker om fremtiden, f.eks. om, hvad de skal studere, eller hvor de skal bo. Som følge af deres erfaringer styrker de deres identitet.

Det er vigtigt, at der i denne fase skelnes mellem aktiviteter, der er passende for deres alder, og aktiviteter, der har en tendens til at være “barnlige”. Erikson påpeger, at hvis man overvinder dette stadium med succes, er man færdig med at opbygge et solidt fundament for voksenlivet.

Stadie 6: Intimitet vs. isolation

I denne fase bevæger de unge sig ind i det unge voksenliv. Denne fase finder sted i alderen mellem 21 og 39 år. Selv om ønsket for at “passe ind” stadig er til stede, begynder der at blive sat grænser for, hvad personen ikke vil ofre for at behage andre.

Den vigtigste opgave på dette tidspunkt er at opnå en vis grad af intimitet. Det viser sig at være det modsatte af isolation. Med andre ord ændres måden at forholde sig på. Der søges intime relationer, hvor der er et større gensidigt engagement. Dette vil til gengæld skabe en følelse af sikkerhed og tillid.

Når dette ikke sker, og personen ikke finder en partner eller kære at dele intimitet med, kan promiskuitet og ensomhed dukke op. Der er en tendens til at vælge overfladiske forhold og til at engagere sig i selvdestruktiv adfærd. Isolation kan således skabe usikkerhed og en følelse af mindreværd, der fører til karakterproblemer og usikkerhed.

Stadie 7: Generativitet vs. stagnation

I det mellemste voksenliv i alderen mellem 40 og 65 år begynder personen at afsætte mere tid til familie- og arbejdsrelaterede aspekter.

Det vigtigste kendetegn ved denne fase er søgen efter en balance mellem produktivitet og stagnation. Produktivitet har at gøre med hensynet til de næste generationer – ikke kun til de kære, men til samfundet generelt.

På dette tidspunkt forstår personen, at livet ikke kun handler om en selv. Derfor søger de at bidrage til samfundet og efterlade sig en arv. Som eksempler fremhæver Erikson undervisning, skrivning, social aktivisme og kunst som eksempler. Opnåelse af dette mål fører til en følelse af at have opnået noget.

Når personen føler, at han eller hun ikke har bidraget til samfundet, kommer han eller hun til at tro, at han eller hun er ukvalificeret og mister følelsen af at have opnået noget. Han eller hun kan endda komme ind i en dynamik, hvor han eller hun ikke holder op med at gøre ting for at føle sig nyttig, hvilket fører til negative konsekvenser på andre områder.

Stadie 8 i den psykosociale udvikling: Egointegritet vs. fortvivlelse

Det sidste stadium finder sted efter det 65. år eller i den såkaldte “alderdom”. Det er det tidspunkt, hvor personen ikke længere er lige så produktiv og har nedsatte evner. Det fører normalt til sorgsituationer som f.eks. venners og elskedes død. Erikson foreslår, at personen har to muligheder: At vælge mellem integritet eller fortvivlelse.

Integritet er at kunne se tilbage med en følelse af at have efterladt et spor, at have opnået resultater, og at livet har været værd at leve. Når man opnår denne tilstand, er det bl.a. muligt at løse uafsluttede opgaver. Det kan f.eks. dreje sig om at forsone sig med en person, som tidligere ikke var i stand til at klare opgaven.

Fortvivlelse fremkalder derimod nostalgi og får frygten for døden til at dominere. Der er en konstant håbløshed og frygt for tab af selvforsyning og kære.

Hvorfor er teorien om den psykosociale udvikling vigtig?

Selv om der er blevet rejst spørgsmål om Eriksons stadier af den psykosociale udvikling, har denne teori spillet en relevant rolle i udviklingen af sociale og videnskabelige undersøgelser. Dens bidrag gør det muligt i høj grad at forstå, hvordan en person erhverver og former sin personlighed og sociale identitet.

Ud fra dette findes der strategier til at imødegå de kritiske situationer, som personen ikke er i stand til at løse. Samtidig har det været nyttigt til håndtering og forebyggelse af lidelser som angst og depression.