Naturmangel-syndrom: Hvordan påvirker det børn?

Naturmangel-syndrom refererer til virkningen på barndommen af at være afskåret fra naturen. Det er endnu ikke klassificeret som en lidelse.
Naturmangel-syndrom: Hvordan påvirker det børn?
María Irene Benavides Guillém

Skrevet og kontrolleret af læge María Irene Benavides Guillém.

Sidste ændring: 21 februar, 2023

Naturmangel-syndrom refererer til virkningen af manglende kontakt med naturen på børns udvikling.

Dette er endnu ikke klassificeret som en lidelse. Derfor er det ikke en medicinsk diagnose. Der er dog voksende bekymring over dens potentielle konsekvenser for børns sundhed. Faktisk er det en af årsagerne til den stigende forekomst af depression, angst og fedme hos børn.

Hvorfor lider børn af naturmangel-syndrom?

Børn tilbringer mindre og mindre tid udendørs. I mellemtiden opholder de sig mere indendørs, spiller flere videospil og interagerer mere med elektroniske apparater. Dette fænomen skyldes højst sandsynligt til dels urbaniseringen og digitaliseringen i moderne tid.

Tandon et al. gennemførte en undersøgelse, hvor de undersøgte årsagerne til, at forældre begrænsede deres børns aktiviteter uden for hjemmet. Årsagerne var således forskellige.

Der er bekymringer om sikkerhed, øget trafik og endda om vejret. At lege udenfor uden opsyn er ikke en mulighed, men mangel på tid og energi på grund af arbejde giver ikke omsorgspersoner mulighed for at “gå ud og lege” med deres børn.

På den anden side overlades børnene i mange lande til bedsteforældre, mens deres forældre arbejder. I et sådant tilfælde kan det være svært for ældre voksne at ledsage dem i denne form for leg.

Det er muligt, at naturmangel-syndrom er en afspejling af andre sociale problemer. Et er f.eks. en følelse af usikkerhed og frygt. Det andet er overdreven planlægning af børnenes aktiviteter.

Skærmtid, grøn tid, blå tid

For bedre at forstå, hvad der sker ved naturmangel-syndrom, er det vigtigst af alt nødvendigt at gøre sig bekendt med nogle få begreber. Det første af disse er skærmtid. Dette er den tid, som børn bruger med elektroniske apparater som f.eks. mobiltelefon, fjernsyn, tablet, computer eller videospilkonsoller.

“I 1970 begyndte børn at se fjernsyn regelmæssigt i en alder af 4 år. I dag begynder de at interagere med digitale medier, når de er 4 måneder gamle. Mere end 90 % af alle børn under 1 år har brugt en elektronisk enhed.”

-American Academy of Pediatrics (AAP)-

Grøn tid er den tid, som børn tilbringer udendørs på et sted, hvor der er vegetation. Oswald et al. offentliggjorde en gennemgang af 186 artikler i tidsskriftet PLoS ONE. De konkluderede, at for meget skærmtid har en negativ indvirkning på børns og unges mentale sundhed. I mellemtiden er grøn tid forbundet med et positivt resultat.

Blå tid er den tid, vi tilbringer i miljøer med vandområder som f.eks. hav, søer eller floder. Dette er dog blevet mindre undersøgt.

Kombinationen af for meget skærmtid og for lidt grøn tid giver anledning til naturmangel-syndrom.

Du vil måske også gerne læse denne artikel: 6 af naturens gaver, som du sandsynligvis ikke kender til

Fordelene ved kontakt med naturen for børn

Forskningen om forholdet mellem natur og børns velbefindende er stigende. Fyfe-Johnson et al. offentliggjorde i tidsskriftet Pediatrics en gennemgang af 296 artikler om naturens indvirkning på børns sundhed. De konkluderede, at kontakt med naturen er forbundet med mere fysisk aktivitet og bedre mental sundhed.

Blandt de positive virkninger, der tilskrives naturen, kan nævnes følgende:

  • Det forbedrer deres akademiske præstationer.
  • Naturen stimulerer deres sanser, fantasi og kreativitet.
  • Den hjælper børns motoriske, sensoriske, psykologiske og intellektuelle udvikling.
  • Den styrker deres selvtillid og evne til at løse problemer på egen hånd.
  • Naturen øger deres opmærksomhedsspændvidde og koncentrationsevne. Den reducerer mental træthed.
  • Den forbedrer søvnen på grund af dens virkning på døgnrytmen og søvn-vågncyklussen.
  • Den øger lykke og følelsen af velvære.
  • Natuer forbedrer børns livskvalitet.

Børn, der har mere kontakt med naturen, har bedre sociale færdigheder. Leg i det fri hjælper dem med at udvikle deres samarbejdssprog, gør dem mere snakkesalige og forbedrer deres kommunikative kompetence.

Forbindelse med naturen øger deres nysgerrighed og begejstring for læring. Det får dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres omgivelser, mindsker deres stress og angst og tilskynder dem til at være mindre aggressive og mere i kontrol med deres følelser.

Børn leger udenfor for at undgå naturmangel-syndrom

Forebyggelse af naturmangel-syndrom holder sygdomme på afstand

Ligeledes fandt man i ovenstående gennemgang utallige fordele ved at forebygge sygdomsudbrud:

  • Det mindsker risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme.
  • Det forebygger astma. Dette skyldes muligvis, at de indånder renere luft.
  • Det bidrager til mikrobiomets mangfoldighed og styrker immunsystemet.
  • Det forebygger nærsynethed og forbedrer dermed synsstyrken. Den præcise årsag er ukendt, men man mener, at det skyldes eksponering for naturligt lys.

Jo yngre, jo bedre

Jo tidligere børn kommer i kontakt med naturen, jo større er fordelene. Derfor er det vigtigt, at det er fra de første leveår.

Stimuli i denne alder kan påvirke kognitionen. Hjernens plasticitet er større i en tidlig alder. Det samme gælder evnen til at reagere på omgivelserne.

I Belgien viste ENVIRONAGE-undersøgelsen således, at flere grønne områder omkring boligerne forbedrer den motoriske ydeevne og den visuelle hukommelse hos børn i alderen 4-6 år. Dette er uafhængigt af prænatal og postnatal eksponering for miljøforurening.

Konsekvenserne af naturmangel-syndrom hos børn

Naturmangel har betydelige konsekvenser for børns fysiske og mentale sundhed. De, der ikke deltager i udendørs aktiviteter, har en tendens til at være mere stillesiddende. Det gør dem oftere overvægtige og fede.

Til gengæld kan de mangle D-vitamin på grund af manglende soleksponering. Samtidig er de mere indadvendte og har et lavt selvværd. De er mere udsat for stress, angst og depression.

Børn bliver afskåret fra deres omgivelser. De viser ringe interesse for naturen og har stor mangel på viden om den. Derfor er det sværere for dem at være miljø- og økologisk bevidste.

En opfordring til at ordinere naturen til børn: Den “grønne recept”

Sundhedsorganisationerne er ikke uvidende om, hvad der sker. Forskellige organisationer rundt om i verden har givet udtryk for deres synspunkter om sagen. Læger, især børnelæger, opfordres til at give klare anvisninger til forældre og omsorgspersoner om kontakt med naturen eller til at “ordinere naturen”.

Dette kaldes den “grønne recept”.

Den spanske sammenslutning af børnelæger om eksponering for naturen

Den spanske sammenslutning af pædiatere (AEP) opfordrede til en global alliance for at renaturalisere børns sundhed. Ifølge organisationen bør en by have et grønt forhold på 3-30-300: Du bør kunne se mindst 3 træer fra dit vindue, have mindst 30 % grønne områder i dit kvarter, og disse bør være mindst 300 meter fra dit hjem.

“Et barn bør tilbringe mindst en til to timer i et naturligt grønt eller blåt miljø for at udvikle sig sundt. Hvis han/hun ikke gør det, har han/hun naturmangel.”

-Asociación Española de Pediatría (AEP)

Anbefalinger fra American Academy of Pediatrics

American Academy of Pediatrics (AAP) har lanceret en kampagne for at styrke forældrene i forhold til deres børns brug af elektroniske enheder. Børn under 18 måneder bør ikke bruge disse enheder til andre formål end videoopkald.

Børn i alderen 18 måneder til 5 år bør kun gøre det i selskab med deres forældre og i højst 1 time om dagen. Derefter anbefales det, også for voksne, ikke at bruge dem mere end 2 timer om dagen.

De bør heller ikke bruges til at berolige barnet. De bør ikke bruges i soveværelser eller ved spisetid.

De anbefaler også, at børn skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Ligeledes bør der være timer med leg uden mobile enheder.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) offentliggjorde i 2019 sine retningslinjer for fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd og søvn for børn under 5 år. Hos børn under 1 år anbefales det, at der ikke anvendes skærme. Hos børn under 5 år, ikke mere end 1 time. Efter 2 års alderen anbefales mindst 180 minutters daglig fysisk aktivitet.

Det indiske børnelægeakademis anbefalinger

I Indien udsættes børn for elektronisk udstyr fra de er 2 måneder gamle og i en gennemsnitsalder på 10 måneder. Derfor fulgte det indiske akademi for pædiatri efter og offentliggjorde i 2021 sine retningslinjer for brug af elektronisk udstyr hos børn og unge. Udgaverne til forældre kan ses ved at klikke her.

Denne organisation fraråder brugen af skærme til børn under 2 år. Til gengæld bør det op til 5-årsalderen begrænses til 1 time og højst 2 timer op til 10-årsalderen. Det bør ikke være længere end 30 minutter af gangen.

Børn over 10 år bør have mindst en times daglig fysisk aktivitet udendørs. Skærmtid bør under ingen omstændigheder erstatte udendørsaktiviteter, søvn, samvær med andre børn, studier eller familietid.

Børn ligger i seng med telefoner

Naturen som terapi for børn med ADHD

Kontakt med naturen er gavnlig for børn med ADHD (attention deficit hyperactivity disorder). Taylor og Kuo rapporterer f.eks. at allerede en 20-minutters gåtur i parken giver en forbedring af deres opmærksomhed. Desuden rapporterer forældre, at børn, der leger udendørs, har mildere symptomer.

Derudover viser mange undersøgelser, at jo mere “grønne” de er, jo lavere er hyppigheden af ADHD. Faktisk konkluderede forskere i Tyskland, Kina og Danmark, at børn, der boede omgivet af grønt, havde ca. 20 % lavere risiko for ADHD.

På samme måde havde ENVIRONAGE-undersøgelsen i Belgien disse resultater. Og det samme gælder i samme gælder i Holland, hvor der er flere grønne områder.

Årsagerne til disse resultater er ukendte. Nogle postulerer, at de skyldes naturens afslappende evne. Det er helt sikkert, at den giver vores opmærksomhed mulighed for at genoprette sig og barnet for at komme sig efter overstimulering og stress.

Familieaktiviteter til forebyggelse af naturmangel-syndrom hos børn

Til at begynde med behøver vi, i modsætning til hvad du måske tror, ikke at rejse langt væk fra byen for at komme i kontakt med naturen. Ethvert sted med planter, blomster og dyr, f.eks. en have eller en park, giver os mulighed for at gøre det. Der er natur overalt på disse steder.

Her er nogle idéer, som du kan dele med dine børn og forebygge naturmangel-syndrom, mens I har det sjovt sammen:

  • Tag på stranden.
  • Plant en blomst.
  • Plant et træ.
  • Få et kæledyr.
  • Besøg gårde.
  • Byg et træhus.
  • Observér og fotografér dyr.
  • Følg en cykel- eller vandresti.
  • Hæng en gynge op i et træ i haven.
  • Gå barfodet i sand eller græs.
  • Lig i græsset og kig efter former i skyerne.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan genvinde forbindelsen til naturen, er der initiativer som The National Environmental Education Foundation (NEEF ) og Children & Nature Network. Det vigtige er at gøre bekæmpelsen af naturmangel til et mål og en prioritet for familien.

Når det drejer sig om at lege udendørs, bør vi som forældre og omsorgspersoner ikke glemme at beskytte børnene mod solen. På den måde får vi mest muligt ud af naturen uden at løbe unødige risici.

Desuden er det afgørende at huske på, at et eksempel underviser mere end ord. Bemærk, at naturmangel ikke kun er et problem for børn. Derfor har AAP lavet en plan for familier, som er tilgængelig på spansk. Det er et værktøj til at organisere aktiviteter og undgå overdreven skærmtid.

I mellemtiden skal vi understrege vigtigheden af, at forældre lærer deres børn at elske og beskytte naturen. Ellers vil de ikke lære at respektere den og passe på den.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • COUNCIL ON COMMUNICATIONS AND MEDIA. Media and Young Minds. Pediatrics. 2016;138(5):e20162591.
  • de Vries S, Verheij R. Residential green space associated with the use of attention deficit hyperactivity disorder medication among Dutch children. Front Psychol. 2022;13:948942.
  • Directrices sobre la actividad física, el comportamiento sedentario y el sueño para menores de 5 años. Washington, D.C.: Organización Panamericana de la Salud; 2019. Licencia: http://iris.paho.org.
  • Dockx Y, Bijnens EM, Luyten L, Peusens M, Provost E, Rasking L et al. Early life exposure to residential green space impacts cognitive functioning in children aged 4 to 6 years. Environ Int. 2022;161:107094.
  • Driessnack M. Ask the expert. Children and nature-deficit disorder. J Spec Pediatr Nurs. 2009;14(1):73-5.
  • Fyfe-Johnson AL, Hazlehurst MF, Perrins SP, Bratman GN, Thomas R, Garrett KA, Hafferty KR, Cullaz TM, Marcuse EK, Tandon PS. Nature and Children’s Health: A Systematic Review. Pediatrics. 2021;148(4):e2020049155.
  • Gupta P, Shah D, Bedi N, Galagali P, Dalwai S, Agrawal S et al; IAP Guideline Committee On Digital Wellness And Screen Time In Infants, Children, And Adolescents. Indian Academy of Pediatrics Guidelines on Screen Time and Digital Wellness in Infants, Children and Adolescents. Indian Pediatr. 2022;59(3):235-244.
  • Markevych I, Tesch F, Datzmann T, Romanos M, Schmitt J, Heinrich J. Outdoor air pollution, greenspace, and incidence of ADHD: A semi-individual study. Sci Total Environ. 2018;642:1362-1368.
  • Ne’matullah K. F., Talib N. A., Mee R. W. M., Pek L. S., Amiruddin S,  Ismail M. R. The impact of outdoor play on children’s well-being: A scoping review. Masyarakat, Kebudayaan Dan Politik, 2022;35(3):282–296.
  • Ortega-García J.A., Martínez-Gómez C, Bach A, Benítez-Rodríguez L, Ramis R; Alianza Global para Renaturalizar la Salud de la Infancia y Adolescencia (GRSIA). Creciente desconexión de la naturaleza. Urge una alianza de salud global para la prescripción de naturaleza. Anales de Pediatría. 2023;98 (1):76-78.
  • Oswald TK, Rumbold AR, Kedzior SGE, Moore VM. Psychological impacts of “screen time” and “green time” for children and adolescents: A systematic scoping review. PLoS One. 2020;15(9):e0237725.
  • Rodríguez Piña I. Causas y consecuencias del síndrome de déficit de naturaleza (Nature déficit disorder) y su aplicación al aula [tesis]. Sevilla: Universidad Internacional de La Rioja; 2014.
  • Sprague NL, Bancalari P, Karim W, Siddiq S. Growing up green: a systematic review of the influence of greenspace on youth development and health outcomes. J Expo Sci Environ Epidemiol. 2022;32(5):660-681.
  • Tandon PS, Hafferty K, Kroshus E, Angulo A, Burton M, Peyton M et al. A Framework for Pediatric Health Care Providers to Promote Active Play in Nature for Children. J Prim Care Community Health. 2022;13:21501319221114842.
  • Thygesen M, Engemann K, Holst GJ, Hansen B, Geels C, Brandt J, Pedersen CB, Dalsgaard S. The Association between Residential Green Space in Childhood and Development of Attention Deficit Hyperactivity Disorder: A Population-Based Cohort Study. Environ Health Perspect. 2020;128(12):127011.
  • Tillmann S, Clark AF, Gilliland JA. Children and Nature: Linking Accessibility of Natural Environments and Children’s Health-Related Quality of Life. Int J Environ Res Public Health. 2018;15(6):1072.
  • Yang BY, Zeng XW, Markevych I, Bloom MS, Heinrich J, Knibbs LD et al. Association Between Greenness Surrounding Schools and Kindergartens and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Children in China. JAMA Netw Open. 2019;2(12):e1917862.
  • Ye T, Yu P, Wen B, Yang Z, Huang W, Guo Y et al. Greenspace and health outcomes in children and adolescents: A systematic review. Environ Pollut. 2022;314:120193

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.