Fiasko og selvsabotage: Hvordan er de forbundet?

Fiasko og selvsabotage giver bagslag og fremhæver kun de negative aspekter af en selv. Hvad kan du gøre for at håndtere dem? Få svaret her.

Fiasko og selvsabotage er tæt forbundet. Lad os til at begynde med se på et enkelt eksempel. Maria havde forberedt sig på et 15-kilometer maratonløb i månedsvis. Hun trænede og spiste sundt, men hun troede ikke, at hun ville være i stand til at klare de første 10 kilometer.

Dagen for løbet kom, og præcis som Maria havde frygtet, skete det. Efter 10 kilometer mærkede hun en smerte i sit knæ og måtte trække sig fra løbet. Var det en forudsigelse eller en tilfældighed?

I virkeligheden ingen af delene. Fiasko og selvsabotage er to “venner”, der går hånd i hånd. Lad os tage et kig på, hvordan de fungerer, og hvad de handler om.

Fiasko og selvsabotage: Hvordan hænger de sammen?

Fiasko og selvsabotage er forbundet på en cirkulær og ondartet måde: Den ene nærer den anden. Hvis du således mener, at du er værdiløs og ubrugelig, dømmer du dig selv til at fejle og omvendt. Denne konstante feedback er det, der hindrer opfyldelsen af mål.

På samme måde fungerer begge dele som en linse, hvormed vi ser på os selv. Den peger os kun i én retning. Det er en linse, der bekræfter det negative og reducerede syn, vi har på os selv, og som forhindrer os i at redde andre positive egenskaber.

Denne indre dialog er så skadelig og afledende, at den i mange tilfælde faktisk fører til selvdestruktiv adfærd. På den anden side viser selvsabotage sig også i form af benægtelse og ikke-anerkendelse.

Med andre ord dækker vi os selv med idéer og løgne som: “Jeg har ikke brug for det”, “Jeg vil ikke have det”, “Jeg er ikke interesseret” eller “Det er ikke det rigtige tidspunkt”.

Hvad er årsagerne til selvsabotage?

Der er utvivlsomt flere årsager, der forklarer denne adfærd. Men at have lavt selvværd, at være for krævende og have lav frustrationstolerance er nogle af de vigtigste årsager, der ligger til grund for selvsabotage. Yderligere årsager kan omfatte følgende:

• Du er så bange for at fejle, at du foretrækker at fejle på forhånd og derfor holder op med at prøve. Denne forsvarsmekanisme bliver et tveægget sværd, der bidrager til din egen defaitistiske mentalitet.
• Du føler dig skyldig over at have succes, og at du har brug for at fejle i noget.
• Du har en stor frygt for forandringer og frygt for at tage ansvar for det, der skal ske i fremtiden.

Hvordan indser du, at du handler ud fra fiasko og selvsabotage?

Dette er nogle af de tegn, der kan indikere, at du har en tendens til at opføre dig som din egen værste fjende:

• Du lader alting vente til sidste øjeblik, så du ikke kan overholde tidsfrister, forpligtelser eller ønsker.
• Selv om folk roser dig for visse færdigheder, er du ikke i stand til at tro på komplimenterne og ender med at tro, at de bare fortæller dig disse ting af engagement, eller fordi de elsker dig.
• Du har et meget perfektionistisk syn på, hvordan tingene bør være, så du føler altid, at det ikke er nok, og at du ikke lever op til kravene.
• Du forestiller dig altid dig selv i situationer, hvor du ikke sejrer, men taber eller bliver til grin.
• Du udskyder beslutninger, og du finder på undskyldninger for ikke at gøre ting.

Hvordan håndterer man fiasko og selvsabotage?

Overordnet set er nogle af anbefalingerne til at begynde at sætte en stopper for fiasko og selvsabotage som følger:

• Stop med at sammenligne dig selv med andre. Alle har forskellige evner indenfor forskellige ting. I stedet for at ligne andre eller sammenligne dig selv med dem, er det bedst at have din egen stil. Du skal vide, hvad dine styrker er. Omfavn dem og prøv at forbedre dem. Selvfølgelig skal du også arbejde på de svagheder, der gør dig usikker, men uden at fokusere på dem hele tiden.
• Identificér, hvilke etiketter du fortæller dig selv om dig selv, og sæt spørgsmålstegn ved dem. “Jeg er genert og kan ikke relatere til nogen,” er et godt eksempel. Jamen, er du sikker på det? Tænk på de gange, du har snakket med en nabo i elevatoren eller en ukendt taxachauffør. Mange gange er disse etiketter pålagt af andre – du hører dem måske, og du godtager dem, uden at de er helt sande.
• Genkend de negative tanker, der udløser den efterfølgende kaskade af selvsabotage, og lær at stoppe dem. Det kan du gøre ved hjælp af en aktivitet eller ved at bringe et positivt minde frem i tankerne.

Flere tips

• Lær at forestille dig en bedre version af dig selv ved at visualisere dig selv i situationer, hvor du ser dig selv triumferende, glad og have nået dine mål. Du kan også bede en person, du har tillid til, om en ærlig mening om dig selv, når du handler i en bestemt situation. På den måde kan du få et andet perspektiv, der er mere nuanceret og mindre pessimistisk, hvilket åbner dig for mange forskellige måder at se tingene på.
• Hold op med at idealisere målet og værdsæt processen mere. Hvis du kun har en succesmentalitet og fokuserer på at nå et mål, og hvis du ikke når det, står du tilbage med fiasko og frustration. Men ved at tænke på denne måde går du glip af at lære af rejsen og anerkende alt det, du gav og gjorde.
• Identificér de undskyldninger, du ofte bruger, og hold op med at bruge dem.

Lykken finder dem, der er klar

Selv om held er en meget vigtig del af det, handler succes naturligvis ikke kun om at tænke, at man har succes. Det handler også om at arbejde på din selvindsigt og identificere de aspekter, hvor du udmærker dig, og de aspekter, der kræver en ekstra indsats.

Ligeledes kræver de ting, der er vigtige for dig, engagement og forberedelse og ikke, at du overlader dem til tilfældighederne. På den måde kan du arbejde med sikkerhed og selvtillid for at mindske dine chancer for at begå fejl i de ting, der virkelig er under din kontrol.

Succes er lige så sandsynligt som fiasko, så hold op med kun at fokusere på den ene side af mønten.