Førstehjælp til slagtilfælde
Det er afgørende at søge øjeblikkelig hjælp, så snart en person oplever et slagtilfælde. Der er dog også førstehjælp til slagtilfælde, som kan hjælpe, mens man venter på professionel hjælp.
Et slagtilfælde opstår, når der er blødning i hjernen, eller når blodgennemstrømningen ikke cirkulerer ordentligt. Som et resultat af det begynder hjernen indenfor nogle minutter at svigte, fordi essentielle næringsstoffer ikke når neuronerne.
Det er et alvorligt medicinsk nødstilfælde. Jo hurtigere den professionelle behandling kan gives, jo mindre sandsynlighed er der for permanent skade.
Førstehjælp til slagtilfælde: “FAST” testen
Hvis du tror, at du eller andre kan være ved at få et slagtilfælde, så brug “FAST” testen til at huske advarselstegnene:
- Face (ansigt): Hænger en side af personens ansigt, når de prøver at smile?
- Arme: Hænger den ene arm meget lavere end den anden, når personen prøver at løfte begge arme?
- Speech (tale): Kan personen gentage en simpel sætning? Eller snubler de over ordene? Er de svære at forstå?
- Tid: I tilfælde af et slagtilfælde er hvert minut dyrebart. Ring øjeblikkeligt efter en ambulance.
De følgende symptomer er også tegn på, at en person er ved at få et slagtilfælde. Nogle er:
- Svækkelse og følelsesløshed i den ene side af kroppen.
- Slørret syn eller tab af synet, især på det ene øje.
- En uventet, voldsom hovedpine.
- Svimmelhed, ustabilitet og besvimelse.
Andre procedurer indenfor førstehjælp til slagtilfælde
Når personen er bevidstløs eller ikke reagerer, så skal de placeres på ryggen med deres hage hævet ved at bruge den ene hånd. Man skal også tjekke, at de trækker vejret, ved at placere ens øre tæt på deres mund, lytte til brystet og mærke ånden. Hvis de ikke trækker vejret, skal man prøve at genoplive dem.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Hjerte-lungestop: Alt, hvad du har brug for at vide
Hjertelungeredning: Førstehjælp til slagtilfælde
Hjertelungeredning er en livreddende procedure, der udføres på en person med hjertestop. Det er godt at tage et førstehjælpskursus, så man kender de korrekte manøvrer.
Det er dog nyttigt for alle at kende de grundlæggende teknikker indenfor hjertelungeredning, eftersom et nødstilfælde kan finde sted på det mest uventede tidspunkt, og alle kan være et offer.
Der er to stadier af hjertelungeredning, som man veksler imellem:
- Brystkompressioner: Det opretholder strømningen af blod.
- Mund til mund: Dette sikrer, at offeret stadig får ilt.
Brystkompressioner finder sted først, så blodet fortsætter med at strømme til organerne:
- For at gøre dette skal man sætte sig på knæ ved siden af personen og placere sin ene hånd lige midt på brystet.
- Derefter placeres den anden hånd oven på den første, mens man fletter fingrene. Man skal lave 30 kompressioner med en rytme på mellem 100 og 120 kompressioner i minuttet.
- Efter det skal man give mund til mund. Man skal trække vejret ind i deres mund to gange og tjekke, at der kommer nok luft ind i deres lunger ved at se, om deres bryst hæver sig.
- Fortsæt disse trin, indtil personen kommer til live, eller der er kommet professionel hjælp.
Vi anbefaler, at du også læser: Sådan genopliver du en baby
Hvad man ikke skal gøre før et slagtilfælde
Ofte gør vi ting, der gør situationen værre, når vi prøver at hjælpe et offer. Prøv ikke at lindre symptomerne. Det kan være spild af tid. Giv ikke en person, der oplever et eventuelt slagtilfælde, noget mad eller drikke.
Sådan kan man forebygge slagtilfælde
Når det kommer til sundhed, er prævention altid nøglen. Nogle risikofaktorer for en hjertekarhændelse er:
- Højt blodtryk.
- Tidligere at have haft et slagtilfælde.
- Rygning.
- Enhver form for diabetes.
- At lide af hjertelidelser.
- Alder.
Den bedste måde at forebygge slagtilfælde på er ved at undgå de ovenstående risikofaktorer og andre skadelige vaner. For eksempel bør man foruden at stoppe med at ryge også prøve at stoppe med at drikke alkohol og aldrig selvmedicinere.
Derudover er det vigtigt at opretholde en sund vægt, motionere mindst 30 minutter om dagen og spise en balanceret kost. Et andet tip er at tjekke sit blodtryk regelmæssigt samt sit blodsukker og kolesterol.
En sidste anbefaling er at få regelmæssige sundhedstjek. Det bør være mindst en gang om året eller hver sjette måned for ældre personer. Hvis en læge har givet en behandlingsplan, bør man følge den.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García, M. de la P., Morlans, L., & Sanjoaquin, A. C. (2011). Accidente cerebrovascular. In Manual del residente en geriatría. https://doi.org/10.1111/j.1462-2920.2010.02190.x
- Ruiz-Giménez Arrieta, N., González Ruano, P., & Suárez, C. (2002). Abordaje del accidente cerebrovascular. Información Terapéutica Del Sistema Nacional de Salud.
- Moyano Vera, A. (2010). El accidente cerebrovascular desde la mirada del rehabilitador. Hospital Clínico Universitario Chile.
- Mayo Clinic. (2019). Reanimación cardiopulmonar: primeros auxilios. Retrieved 31 May 2020, from https://www.mayoclinic.org/es-es/first-aid/first-aid-cpr/basics/art-20056600
- MedlinePlus. (2018). Accidente cerebrovascular: MedlinePlus enciclopedia médica. Retrieved 31 May 2020, from https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/000726.htm
- MedlinePlus. (2018). Primeros auxilios en caso de ataque cardíaco: MedlinePlus enciclopedia médica. Retrieved 31 May 2020, from https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/000063.htm