Forbedr dine evner til kritisk tænkning med disse 6 aktiviteter
I en tid, hvor der er så mange regler og rutiner for alle områder af vores liv, kan det at udforske kritisk tænkning være en løsning, der giver os mulighed for at finde alternative måder at være på, som er mindre “snærende” og “kedelige”. Deri ligger rigdommen i denne evne, i muligheden for at stille spørgsmål.
Lad os se nærmere på, hvordan vi kan gøre brug af kritisk tænkning på alle livets områder.
Hvad er kritisk tænkning?
På grund af den interesse, den vækker, har kritisk tænkning flere definitioner. En af dem opsummerer nogle centrale idéer om, hvad det er, og hvad det repræsenterer: Det er en måde at tænke på, hvor kvaliteten af den oprindelige tænkning forbedres. Resultatet er en uerfaren kritisk tænker, der formulerer vitale problemer og spørgsmål med klarhed og præcision.
Det er imidlertid ikke kun det. En kritisk tænker samler relevante oplysninger og kan bruge abstrakte idéer. De når også frem til løsninger, der er testet og verificeret.
Kritisk tænkning er en kognitiv proces, der søger at udforske andet end det åbenlyse, andet end det allerede kendte og andet end det, der tages for givet. Den finder andre mulige alternativer og søger forbedringer. Den indebærer refleksion, og at vi udfører øvelsen med at stille spørgsmål med et formål.
Ifølge Facione omfatter denne type tænkning færdigheder som at analysere, udlede, fortolke, forklare, selvregulere og evaluere. Det er også en del af fri og uafhængig tænkning.
Andre aspekter af kritisk tænkning:
- Facione (2007) påpeger i den tidligere nævnte artikel, at for at opnå kritisk tænkning skal en person selvregulere sig selv. Dette indebærer, at de tager deres tænkning til det næste niveau, får den til at vokse, men uden at blive fanget der og tro, at det er enden. I stedet handler det om at gennemgå de tidligere trin og altid stræbe efter at tage tingene et skridt videre.
- Klarhed i tænkningen er også nøglen. Det er vigtigt at bryde oplysningerne ned og kun være opmærksom på én idé ad gangen. Det er også muligt at syntetisere det koncept, vi tænker på, og dele det med en anden person. En anden måde at fastholde idéen på er at associere den med tidligere viden eller erfaring.
- Det er altid bedst at fokusere på det hovedemne, som du forsøger at løse. På den måde undgår du at fare vild i forvirrende tilføjelser og detaljer.
Du vil helt sikkert finde dette interessant: Hvad er sund egoisme, og hvordan kan du praktisere det?
Aktiviteter til forbedring af kritisk tænkning
Nogle af de aktiviteter, du kan prøve for at forbedre dine evner til kritisk tænkning, er følgende:
- Acceptér, at der er andre synspunkter. Hav et åbent sind. Prøv at forstå, hvorfor andre måske tænker på en bestemt måde. Stol heller ikke på flertallets mening.
- Omgiv dig med forskellige mennesker. Generelt har vi en tendens til at bevæge os i omgangskredse, hvor vi føler os godt tilpas, fordi vi tænker på samme måde. Det ender dog ofte med at få os til at tilpasse os og forvrænge vores måde at fortolke verden på. Ved at omgive os med mennesker, der tænker anderledes, lærer vi andre virkeligheder at kende.
- Kom ud af monotonien. Fra tid til anden er det nødvendigt at bryde rutiner og turde gøre tingene anderledes. Spørg dig selv, hvorfor og siden hvornår du gør tingene på denne måde, for at bryde eventuelle stagnerende vaner.
- Søg information og hold dig informeret. Undgå kun at få én version af fakta, da den kan være forudindtaget. Det er vigtigt at bemærke, at kritisk tænkning har brug for klare og organiserede oplysninger.
- Prøv at forklare og retfærdiggøre idéer. Søg efter årsager i stedet for at følge idéer blindt.
- Se film, serier eller læs bøger for at komme i kontakt med, hvad forskellige personer tænker. Analysér argumenterne, tjek synspunkterne, og prøv at argumentere mod de beslutninger, de træffer.
Vi tror, at du gerne vil læse: De fire mest betydningsfulde ting i livet
Fordelene ved og betydningen af denne form for tankegang
Som vi påpegede i begyndelsen, giver kritisk tænkning fordelen af fleksibilitet, kreativitet og åbenhed. Det er ikke en konformistisk måde at tænke på, hvilket betyder, at den er tilpasningsdygtig og altid vokser og udvikler sig.
For at opsummere nogle af fordelene ved denne type tænkning er følgende:
- Sund mistillid giver dig mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved de ting, der almindeligvis præsenteres som sande. Det betyder ikke, at du skal kritisere for kritikkens skyld. Men det er vigtigt at bevare en skeptisk holdning for at fortsætte med at undersøge og reflektere.
- Tankefrihed handler om ikke at adlyde forudbestemt tænkning. Det giver os mulighed for altid at lære og vokse.
- Det hjælper os med at bevare en proaktiv holdning. Det fører til nysgerrighed og motivation.
- Kritisk tænkning fremmer forsigtighed. Som det sidste modsiger kritisk tænkning stereotyper og fordomme ved at suspendere enhver forhastet vurdering.
En person med gode evner til kritisk tænkning vil oprigtigt gerne forstå, hvad en anden person mener. De vil også vælge at tage sig den nødvendige tid til at træffe en beslutning. I mellemtiden vil en person uden kritisk tænkning foretrække enkle svar og at få at vide, hvad han/hun skal gøre.
Det bringer os væk fra det almene
“Uvidenhed er meget hurtigere end intelligens. Intelligens stopper op hvert øjeblik for at undersøge; uvidenhed passerer farerne med stor hastighed, og der er aldrig noget, der kalder på dens opmærksomhed. Derfor når den hurtigt frem til et hvilket som helst sted… især til konklusioner.”
-Alejandro Dolina
Kritisk tænkning er det modsatte af sund fornuft, der, som man siger, er den mindst almindelige af alle sanser. På denne måde bliver den det redskab, der gør det muligt for os at bevæge os væk fra det fælles for at fremme frihed, pluralisme og demokrati.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Facione, P. (2007). Pensamiento Crítico:¿ Qué es y por qué es importante. Insight assessment, 22, 23-56.
- Vendrell I Morancho, Mireia, & Rodríguez Mantilla, Jesús Miguel. (2020). Pensamiento Crítico: conceptualización y relevancia en el seno de la educación superior. Revista de la educación superior, 49(194), 9-25. Epub 27 de noviembre de 2020.https://doi.org/10.36857/resu.2020.194.1121
- Tamayo A., Oscar Eugenio, & Zona, Rodolfo, & Loaiza Z., Yasaldez Eder (2015). EL PENSAMIENTO CRÍTICO EN LA EDUCACIÓN. ALGUNAS CATEGORÍAS CENTRALES EN SU ESTUDIO.. Revista Latinoamericana de Estudios Educativos (Colombia), 11(2),111-133.[fecha de Consulta 23 de Noviembre de 2021]. ISSN: 1900-9895. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=134146842006