Seks forebyggende råd mod hjerneblødning

Vedtagelse af disse sunde vaner samt at kontrollere og passe på din nuværende tilstand er de bedste måder til at forhindre at have et slagtilfælde. Ligeledes er det vigtigt, at du regelmæssigt får kontrol hos din læge, hvis du har nogen af de væsentlige risikofaktorer. 
Seks forebyggende råd mod hjerneblødning

Sidste ændring: 26 august, 2022

Der er mange gode forebyggende råd mod hjerneblødning. Selvom sygdommen for det meste ikke er i din kontrol, er en sund livsstil den afgørende faktor til at reducere din risiko.

En hjerneblødning forekommer, når noget afbryder eller reducerer blodgennemstrømningen til din hjerne. Ved at afskære ilt og næringsstoffer lider dit hjernevæv alvorlig skade, der ofte kan forårsage fatale udfald.

Det mest omtalte er, at antallet af personer, der lider af slagtilfælde, stiger, og der er millioner af mennesker, der er i fare. På trods af dette har mange mennesker ignoreret, hvad de skal gøre for at forhindre det.

Hvordan opstår en hjerneblødning?

En cerebrovaskulær ulykke (CVA) eller en hjerneblødning sker, når der er en blokering i blodgennemstrømningen i en del af hjernen. Dette får hjerneceller til at dø og har meget alvorlige konsekvenser.

Størstedelen af ​​disse tilfælde er forårsaget af obstruktionen af ​​en af ​​arterierne (iskæmisk slagtilfælde). Derudover kan brudte blodkar også forårsage et slagtilfælde eller en midlertidig afbrydelse af blodcirkulationen i din hjerne.

Risikofaktorer

Lidelse af visse sygdomme og have en stillesiddende livsstil øger din sandsynlighed for at lide af slagtilfælde betydeligt.

Nogle af de vigtigste risikofaktorer er:

  • Være overvægtige eller tyk
  • Ikke lave nogen form for fysisk aktivitet,
  • Drikke alkoholholdige drikkevarer i overdreven grad,
  • Brug af ulovlige stoffer som kokain eller methamphetamin,
  • At have højt kolesteroltal,
  • Lide under et højt blodtryk,
  • Tobaksafhængighed,
  • Søvnapnø,
  • At være en diabetiker patient,
  • Lidelse fra andre kardiovaskulære problemer: hjertesvigt, hjertefejl, hjerteinfektion mv.

Symptomer på hjerneblødning

Kvinde har ondt i hovedet.

At kende nogle af tegn på slagtilfælde er nøglen til at håndtere nødsituationen, så snart du bemærker det. Selv om de kan manifestere sig på mange måder, er øjeblikkelig hjælp vigtig for fremtidsudsigterne.

Her er nogle af de mest almindelige symptomer:

  • Problemer med at tale eller forstå
  • Lammelse eller følelsesløshed i ansigt, arme eller ben
  • Svært at se i et eller begge øjne
  • Alvorlige hovedpine
  • Kvalme, svimmelhed og opkastning
  • Problemer med at gå og tab af balance

 

Læs også: Utrolige naturlige midler til at lindre hovedpine

 

Seks forebyggende råd mod hjerneblødning

Du behøver ikke være en del af højrisikogruppen for at forhindre et slagtilfælde. Faktisk kan enhver rask person med fordel bruge de her forebyggende råd mod hjerneblødning.

1. Motioner for at forebygge en hjerneblødning

Kvinde strækker ud.

Fysisk træning er en af de mest effektive vaner for at forhindre slagtilfælde. Sætte 150 minutter til side om ugen er nok til at opnå fordele ved at træne. Dette kunne ske i fem 30-minutters sessioner.

Nogle anbefalede aktiviteter er:

  • Ridning på cykel
  • Sjippetov
  • Speed walking
  • Svømning
  • Gå til Zumba
  • Vægtløftning

 

Læs også: Derfor er zumba populært

 

2. Hold øje med dit kolesterol

Hypercholesterolemi eller højt kolesteroltal er en af hovedårsagerne til slagtilfælde. Da det er et stof, som akkumuleres i dine arterier, kan det forårsage blokering, som udløser angrebet.

Nogle måder du kan holde dit kolesterol under kontrol på er:

  • Begræns dit forbrug af fedt og kolesterolkilder
  • Motioner
  • Forøg fiberforbruget
  • Oprethold en sund vægt

3. Følg en sund kost

Frugt og grønt

Det er vigtigt at lægge vægt på din diæt, da en ordentlig kost er nøglen til at beskytte din hjernes sundhed. At følge en afbalanceret kost og kontrollere dine kalorier reducerer din risiko betydeligt. Sørg derfor for at:

  • Spis masser af friske frugter og grøntsager
  • Spis mellem fem og seks gange om dagen
  • Begræns dit forbrug af forarbejdede fødevarer og salt
  • Drik masser af vand
  • Indtag en moderat mængde protein og kulhydrater

4. Undgå cigaretter

Slut med smøgerne.

Toksinerne i cigaretter har direkte indflydelse på din arterielle sundhed.

Da de forværres og hærder dine arterier, øger cigaretter din risiko for blodpropper, koronar sygdom og aneurisme. Derfor er stopning af rygning ikke kun en mulighed, men snarere en nødvendighed.

5. Kontroller dit blodtryk

Kvinde måler sit blodtryk.

At have højt blodtryk eller sporadiske episoder med højt blodtryk er den primære risikofaktor til at få et slagtilfælde.

Med det endelige mål at mindske risikoen for denne sygdom er det vigtigt, at du følger lægeinstruktionerne for at holde dit blodtryk på et sundt niveau.

6. Undgå overvægt

Fedme er en risikofaktor, når det kommer til hjerneblødninger. Fedtopbygning påvirker blodcirkulationen og øger risikoen for en blodprop. Det bedste forebyggende råd mod hjerneblødning er derfor at holde øje med din vægt.

Hvis dit BMI er over eller lig med 30, har du større risiko for hjertesygdomme. Det er bedst at holde dit BMI under 25.

Som du kan se er det at vedtage disse sunde vaner samt at kontrollere og passe på din nuværende tilstand de bedste måder til at forhindre at have et slagtilfælde. Ligeledes er det vigtigt, at du regelmæssigt får lavet en kontrol hos din læge, hvis du har nogen af de primære risikofaktorer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Moyle, S. (2018). Stroke (Cerebrovascular Accident). Australian Nursing & Midwifery Journal. https://doi.org/http://www.who.int/topics/cerebrovascular_accident/en/index.html
  • Devaprasad, V. D., & Ramakrishnan, N. (2012). Cerebrovascular accident. In ICU Protocols: A Stepwise Approach. https://doi.org/10.1007/978-81-322-0535-7_26
  • Kernan, W. N., Ovbiagele, B., Black, H. R., Bravata, D. M., Chimowitz, M. I., Ezekowitz, M. D., … Wilson, J. A. (2014). Guidelines for the prevention of stroke in patients with stroke and transient ischemic attack: A guideline for healthcare professionals from the American Heart Association/American Stroke Association. Stroke. https://doi.org/10.1161/STR.0000000000000024
  • Voukalis, C., Shantsila, E., & Lip, G. Y. H. (2017). Stroke prevention in atrial fibrillation. Journal of the Royal College of Physicians of Edinburgh. https://doi.org/10.4997/JrcPe.2017.105
  • Isabel, C., Calvet, D., & Mas, J. L. (2016). Stroke prevention. Presse Medicale. https://doi.org/10.1016/j.lpm.2016.10.009

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.