Fysisk træning for børn: Alt, hvad du behøver at vide
Fysisk træning for børn er enhver aktivitet, der har til formål at forbedre sundhed, ydeevne og livskvalitet. I modsætning til fysisk aktivitet for voksne er denne øvelse planlagt, struktureret og systematisk. Barnets alder er ligegyldig. Faktisk er det bedre, jo tidligere man begynder. Det gælder især, når det kommer til fysisk træning for børn.
Motion holder børn væk fra en stillesiddende livsstil og forhindrer fedme. I den forbindelse har eksperter de sidste par år rejst nogle røde flag, især da brugen af kommunikationsteknologier og sociale netværk er steget, hvilket holder selv de yngste børn foran skærme.
I gennemsnit bruger børn mere end to timer på teknologisk udstyr om dagen, såsom videospil og mobiltelefoner. Disse har indflydelse på den utilstrækkelige opmærksomhed, de tildeler fysisk træning, og påvirker det store indtag af kalorier.
Fordelene ved fysisk træning for børn
Fysisk træning hos børn øger deres musklers metaboliske aktivitet, da de får brug for mere ilt og næringsstoffer og samtidig slippe af med affaldsstoffer.
For at opnå en metabolisk stigning omfordeler systemet blodgennemstrømningen til de aktive muskler. Disse absorberer ilt og næringsstoffer.
Fysisk træning for børn forbedrer hjertekarsystemet, vejrtrækningen, fleksibilitet, styrke, udholdenhed og koordination. Og det er bare det fysiske aspekt, men der er også sociale fordele. Træning fremmer faktisk de relationer, de etablerer med andre og med deres omgivelser, og forbedrer på deres personlige niveau deres selvværd.
Konsekvenser af manglen på fysisk træning for børns sundhed
Det svære er at opbygge vanen med fysisk aktivitet og motion i lyset af den immobilitet og stillesiddende livsstil, som underholdnings- og kommunikationsteknologier forårsager.
Denne virkelighed er blevet endnu værre takket være situationer som covid-19-pandemien. Dette har i mange tilfælde gjort friluftsliv umuligt samt afbrudt konventionelle livsmønstre.
Under disse forhold er kontrol over digitale enheder, flydende kommunikation og overvågning af rutiner, tidsplaner og grundlæggende vaner presserende behov.
Udover de fysiske problemer som følge af mangel på motion, såsom fedme, diabetes, knogleskørhed og lidelser i immunsystemet, er der også intellektuelle og sociale problemer. Så utilstrækkelig fysisk aktivitet har indflydelse på præstationer i skolen, koncentration og søvn.
Hvis en sund krop afspejler motion, så afspejler de sociale aspekter til gengæld socialisering. Et barn, der træner, styrker sine knogler og muskler, mens de nærer selvværdet og forebygger depression, stress og modløshed.
Vi anbefaler: Sådan kan man forbedre sit følelsesmæssige helbred
Øvelser, som børn kan lave
For at forbedre deres hjertekarsystems og åndedræts udholdenhed, fleksibilitet, musklers udholdenhed og koordination viser vi nogle sikre og enkle alternativer til børn.
Den første er dans. Udover at være god motion, er det meget sjovt. Det involverer hele kroppen, øger blodcirkulationen, retter kropsholdning og forbedrer koordination. På samme måde er der visse yogastillinger, som du kan udføre med børn derhjemme.
Du kan også lave kapløb, som børn elsker at lave, ved hjælp af strategier som forhindringer, afstande og typer af ruter med et stopur i hånden. En anden øvelse er at sjippe. Det forbrænder kalorier, forbedrer koordination og koncentration, træner og styrker ben, arme, skuldre og rygsøjle og er en glimrende aerob træning.
Som det sidste er der mavebøjninger og squats. Med hensyn til førstnævnte bør du guide dem med forsigtighed. Børn bruger deres forældre som rollemodel, og misbrug af mavebøjninger forårsager smerter og atrofi. Planker, benløft og mavebøjninger er styrkeøvelser, der kræver relativ pleje.
Øvelser, der ikke bør udføres af børn
Nogle øvelser sætter børns muskler, sener, led og rygsøjle i fare. Vær opmærksom på dem, og prøv at undgå dem. Selvom du måske forveksler dem med leg, lægger de pres på følsomme og udviklende dele af børns kroppe.
Forsigtighed og sund fornuft er nøglerne. For eksempel kan gang, mens du sidder på hug og holder fast i dine ankler, skade menisken, sener og knæ.
Med hensyn til udstrækning er broer, der involverer bøjning baglæns, indtil dine hænder rører gulvet, risikable. Det er, fordi de lægger pres på rygsøjlen.
Børn bør også undgå at forsøge at røre deres tæer med hænderne, hvilket medfører pres på rygsøjlen, bækkenet og mavemusklerne. Det samme gælder for at lave hurtige cirkler med hovedet, hvilket kan påvirke de øverste hvirvler i nakken. De bør kun udføre dem fra side til side og forsigtigt.
Men øvelser, som børn aldrig bør udføre uden voksen og professionelt opsyn, er dem, der har at gøre med styrketræning med vægtløftning. Disse er øvelser, der øger deres knoglemasse, muskelstyrke og motorik, men kræver særlig opmærksomhed.
Myter om, hvorvidt de påvirker væksten, er blevet afvist. Personlige rutiner bør dog helst foregå under medicinsk vurdering.
WHOs anbefalinger om fysisk aktivitet for børn
Stillesiddende livsstil, fedme og inaktivitet forårsager næsten 5 millioner dødsfald i verdens befolkning hvert år. Af denne grund har Verdenssundhedsorganisationen advaret om behovet for, at børn bruger mindre tid på at sidde og mere tid på at lege.
Tallene taler for sig selv: 23% af voksne og 80% af unge “får ikke nok fysisk motion,” siger organisationen. Derfor er det vigtigt at etablere sunde livsstilsvaner med færre skærme, mere leg og flere timers søvn af god kvalitet.
Anbefalingerne sigter mod at forbedre børns motoriske og kognitive udvikling i de første fem år. Dette skal danne grundlaget for et sundt liv. I alle tilfælde bør der ikke fordeles mere end en times skærmtid og cirka tre timers fysisk aktivitet med rutiner og øvelser af varierende intensitet, fra moderat til høj, i løbet af dagen.
Fysisk træning for børn: En garanti for sundhed i voksenalderen
Forskning viser, at hjertekarsygdomme er opstået i barndommen og ungdommen. De høje niveauer af lipider eller fedtstoffer, lipoproteiner, blodtryk og fedme når også voksenalderen.
Derudover har træningsmønstre hos børn en tendens til at fortsætte ind i voksenalderen. Hvis børn ikke har tilegnet sig visse vaner, før de når voksenalderen, vil de sandsynligvis heller ikke erhverve dem i voksenalderen. Overordnet set har eksperter konkluderet, at barndom og ungdom er grundlaget for raske mænd og kvinder.
På samme tid, selvom fysisk tilstand og genetik vejer tungt i forhold til fysisk aktivitet, er nogle elementer bydende nødvendige. Af denne grund er det af afgørende betydning at skabe de sociale og motiverende betingelser og muligheder for børn og unge for at dyrke fysisk træning og konkurrencedygtig sport.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cabrera, E. A. (2020). Actividad física y efectos psicológicos del confinamiento por covid-19. Revista INFAD de Psicología. International Journal of Developmental and Educational Psychology., 2(1), 209-220. Disponible en: https://revista.infad.eu/index.php/IJODAEP/article/view/1828/1612
- Duque, I. L., & Parra, J. H. (2012). Exposición a pantallas, sobrepeso y desacondicionamiento físico en niños y niñas. Revista Latinoamericana de Ciencias Sociales, Niñez y Juventud, 10(2), 971-981. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/773/77323978014.pdf
- Erades, N., & Sabuco, A. M. (2020). Impacto psicológico del confinamiento por la COVID-19 en niños españoles: un estudio transversal. Revista de Psicología Clínica con Niños y Adolescentes, 7(3), 27-34. Disponible en: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7649329
- Martínez-Vizcaíno, V., & Sánchez-López, M. (2008). Relación entre actividad física y condición física en niños y adolescentes. Disponible en: http://www.cibr.es/ka/apps/cibr/docs/2008_Estudio_ninos_Castilla_La_Mancha.pdf
- PEDIATRIA, A. A. (2001). Entrenamiento de fuerza en niños y adolescentes. Disponible en: https://g-se.com/uploads/blog_adjuntos/fuerza_en_ninos_academia_americana_de_pediatr_a.pdf
- Rodríguez-Nuñez, I. (2020). Prescribiendo ejercicio físico en períodos de cuarentena por COVID-19:¿ Es útil la autorregulación perceptual en niños?. Revista chilena de pediatría, 91(2), 304-305. Disponible en: https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?pid=S0370-41062020000200304&script=sci_arttext&tlng=p
- Vallejo, A. P., & González, J. M. (2012). Estudio sobre hábitos de actividad física saludable en niños de Educación Primaria de Jaén capital. Apunts Educación Física y Deportes, (107), 13-23. Disponible en: https://repository.urosario.edu.co/bitstream/handle/10336/3796/Documento%2022_Definitivo.pdf?sequence=4&isAllowed=y