Høje niveauer af monocytter i blodet: Symptomer og behandlinger
Vores blod indeholder mange flere celletyper og stoffer, end de fleste typisk er klar over. Et godt eksempel på dette er monocytter. Monocytter er immunsystemceller, der cirkulerer i blodet. Der kan være for høje niveauer af monocytter i blodet.
Knoglemarven producerer monocytter, som derefter når forskellige væv gennem blodet. Når de når vævene, bliver de til makrofager og udfører deres forsvarsfunktion. De er ansvarlige for at fjerne visse affaldsprodukter og farlige elementer fra kroppen. Desuden virker disse celler også i inflammatoriske processer.
Generelt udgør monocytter mellem 4 og 8% af de samlede celler i blodet. Deres koncentration varierer dog afhængigt af alder, infektioner eller om der er en aktiv inflammatorisk proces.
I denne artikel forklarer vi, hvorfor du muligvis har høje niveauer af monocytter i dit blod. Dette er en væsentlig faktor, der skal tages i betragtning under en blodprøve, eller når det drejer sig om at kende en persons immunstatus.
Læs også: Tag disse 4 vitaminer for at forbedre dit immunsystem
Hvorfor opstår høje niveauer af monocytter i blodet?
Som nævnt ovenfor er monocytter celler, der hører til immunsystemet. De er centrale aktører i inflammatoriske og infektiøse processer. Medicinske fagfolk betragter deres niveauer for værende høje, når deres mængde overstiger 8% af alle blodlegemer.
Høje niveauer af monocytter i blodet behøver ikke at forårsage symptomer. Det, der normalt manifesterer sig, er imidlertid symptomerne og tegn på den situation, der forårsager denne stigning. Kort sagt kan vi sige, at de mest almindelige årsager er:
- Infektioner. Sandheden er, at infektioner er den mest almindelige årsag, også selvom de er forbigående infektioner.
- Autoimmune og inflammatoriske sygdomme. Den mest almindelige af disse er leddegigt (reumatoid arthritis).
- Blodforstyrrelser.
- Karcinogene processer, såsom leukæmi og lymfom.
Høje niveauer af monocytter på grund af infektion
Dette er den mest almindelige årsag. Monocytniveauer stiger både på grund af en enkel infektion, såsom forkølelse, såvel som en kronisk infektion, som tuberkulose. Imidlertid er blodprøver, der viser høje niveauer af monocytter, ikke-specifikke.
Betændelsessygdomme
Disse celler kan også være en indikation af, at der er en inflammatorisk proces i kroppen. Dette er tilfældet med leddegigt. Det er en kronisk inflammatorisk lidelse, der påvirker leddene og forårsager smerter og tab af mobilitet.
Læs også: Den bedste kost for leddegigt patienter
Blodneoplasmer
Blodcellerne kan også opleve neoplastiske processer. Dette betyder, at forskellige typer celler kan vokse ukontrolleret og øge deres koncentration. Således kan dette også være en årsag til høje niveauer af monocytter i blodet.
Hvordan læger opdager høje niveauer af monocytter i blodet
Blodprøver, der inkluderer et komplet blodantal, viser alle cellerne i blodet. Dette er en enkel og effektiv metode til at opdage denne situation. Som vi antydede ovenfor, er nogle data imidlertid ikke-specifikke og bør studeres mere dybtgående.
Afhængigt af antallet af monocytter er det mere sandsynligt, at det skyldes en proces eller en anden. For eksempel, hvis niveauerne er lidt forhøjede, skyldes det sandsynligvis en mild infektion. På den anden side, hvis niveauerne er for høje, kan de være tegn på leukæmi.
Lægen er ansvarlig for at analysere koncentrationen af monocytter. Alt efter hvad de finder nødvendigt, kan de anmode om andre tests for at finde infektionen eller den inflammatoriske proces, hvis de findes.
Derfor er det meget vigtigt at vide, om patienten har andre symptomer, der ledsager denne kendsgerning. Der er ingen behandling af høje niveauer af monocytter i blodet. I stedet fokuseres behandlingen på at løse den underliggende årsag.
Ikke desto mindre bør vi også understrege, at motion kan være en måde at forbedre dit monocytantal på. Dette skyldes, at motion hjælper med at regulere immunsystemets funktion og fungerer naturligt antiinflammatorisk.
Afslutningsvis er det vigtigt at huske, at høje niveauer af monocytter er et meget ikke-specifikt tegn. Du skal konsultere din læge for at blive diagnosticeret. Derudover er det for det meste en konsekvens af en mild infektion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Abarca, A. (2016). Ejercicio como tratamiento anti-inflamatorio. Medicina Legal de Costa Rica, 33(1), 228-233. Disponible en: https://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_abstract&pid=S1409-00152016000100228&lng=en
- de la Calle-Fabregat, C., Rodríguez-Ubreva, J., Ciudad, L., Ramírez, J., Celis, R., Azuaga, A. B., Cuervo, A., Graell, E., Pérez-García, C., Díaz-Torné, C., Salvador, G., Gómez-Puerta, J. A., Haro, I., Sanmartí, R., Cañete, J. D., & Ballestar, E. (2022). The synovial and blood monocyte DNA methylomes mirror prognosis, evolution, and treatment in early arthritis. JCI Insight, 7(9). Disponible en: https://doi.org/10.1172/jci.insight.158783
- García-Casal, M., & Pons-Garcia, H. (2014). Dieta e inflamación. Anales Venezolanos de Nutrición, 27(1), 47-56. Disponible en: http://ve.scielo.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0798-07522014000100009&lng=es&tlng=es.
- García Díaz, M. F., Iglesias Fernández, N., Menéndez Ordás, R. E., Pardo Vega, R., García González, V., & Sánchez Fontecha, M. C. (2014). Utilidad de la serie blanca en el diagnóstico diferencial de la mononucleosis infecciosa. Pediatría Atención Primaria, 16(64), e127-e131. Recuperado de: https://dx.doi.org/10.4321/S1139-76322014000500002
- Hirose, S., Lin, Q., Ohtsuji, M., Nishimura, H., & Verbeek, J. S. (2019). Monocyte subsets involved in the development of systemic lupus erythematosus and rheumatoid arthritis. International immunology, 31(11), 687–696. Recuperado de: https://doi.org/10.1093/intimm/dxz036
- Huerta Aragonés, J., Cela de Julián, E. (2018). Hematología práctica: interpretación del hemograma y de las pruebas de coagulación. En: AEPap (ed.). Curso de Actualización Pediatría 2018. Madrid: Lúa Ediciones 3.0, 507-526. Recuperado de: https://www.aepap.org/sites/default/files/507-526_hematologia_practica.pdf
- Jordan, S., Tung, N., Casanova-Acebes, M., Chang, C., Cantoni, C., Zhang, D., Wirtz, T. H., Naik, S., Rose, S. A., Brocker, C. N., Gainullina, A., Hornburg, D., Horng, S., Maier, B. B., Cravedi, P., LeRoith, D., Gonzalez, F. J., Meissner, F., Ochando, J., Rahman, A., … Merad, M. (2019). Dietary Intake Regulates the Circulating Inflammatory Monocyte Pool. Cell, 178(5), 1102–1114.e17. Disponible en: https://doi.org/10.1016/j.cell.2019.07.050
- León, B., López-Bravo, M., & Ardavín, C. (2005). Monocyte-derived dendritic cells. Seminars in immunology, 17(4), 313–318. Recuperado de: https://doi.org/10.1016/j.smim.2005.05.013
- Mangaonkar, A. A., Tande, A. J., & Bekele, D. I. (2021). Differential Diagnosis and Workup of Monocytosis: A Systematic Approach to a Common Hematologic Finding. Current hematologic malignancy reports, 16(3), 267–275. Recuperado de: https://doi.org/10.1007/s11899-021-00618-4
- Ochoa-Carrillo, F. J. (2013). Los macrófagos, ángeles o demonios. Gaceta Mexicana de Oncología, 12(1), 1-3. Disponible en: https://www.elsevier.es/es-revista-gaceta-mexicana-oncologia-305-articulo-los-macrofagos-angeles-o-demonios-X1665920113933087
- Pinto, T., Rossoni, A., Rodrigues, C., Rossoni, M., & Tahan, T. (2017). Diagnosis of tuberculosis in children: the role of hemogram and inflammatory markers. Residência Pediátrica, 7(Supl), 17-19. Disponible en: https://doi.org/10.25060/residpediatr-2017.v7s1-05
- ¿Qué significan los Monocitos altos? | ClinicPoint. (n.d.). Retrieved January 5, 2020. Recuperado de: https://www.clinicpoint.com/blog/316/que-son-monocitos-altos
- Territo, M. (2020). Trastornos de los Monocitos. Manual MSD. Consultado en: https://www.msdmanuals.com/es-es/hogar/trastornos-de-la-sangre/trastornos-de-los-gl%C3%B3bulos-blancos-leucocitos/trastornos-de-los-monocitos
- Torrens, M. (2015). INTERPRETACIÓN CLÍNICA DEL HEMOGRAMA. Revista Médica Clínica Las Condes, 26(6), 713-725. Recuperado de: https://doi.org/10.1016/j.rmclc.2015.11.001