Hvad er hjælpestoffer i lægemidler?
Du har sandsynligvis allerede hørt udtrykket “hjælpestoffer”, fordi du har set det mange gange, måske mens du læser indlægssedlen til et lægemiddel. Men ved du, hvad det refererer til?
Lægemiddelhjælpestoffer er komponenterne i medicin, bortset fra den aktive ingrediens, som er det terapeutiske molekyle. I denne forstand består et lægemiddel hovedsageligt af en aktiv ingrediens og hjælpestoffer.
Formålet med disse hjælpestoffer er at opnå den ønskede doseringsform.
Doseringsformen er derfor det individualiserede arrangement, som lægemidlerne og hjælpestofferne er tilpasset til. Med andre ord er det det fysiske udseende, der gives til stoffer, for at lette deres administration.
For eksempel er en sirup en farmaceutisk form til oral administration, men piller er en anden farmaceutisk form.
Kort sagt kombinerer producenter hjælpestoffer med de aktive ingredienser i lægemidler i forskellige farmaceutiske former (til oral, intravenøs, anal, nasal administration osv.) for at syntetisere et lægemiddel, som er kombinationen af de nævnte stoffer.
Lad os se nærmere på det.
Hvad er hjælpestoffer til lægemidler?
Hjælpestoffer har den funktion at lette fremstilling, opbevaring og administration af lægemidler. De er også de eneste komponenter, der kan variere mellem et mærkenavn og et generisk lægemiddel.
Her er nogle af de mest almindelige typer hjælpestoffer:
- Bindemidler: Deres funktion er at holde komponenterne sammen. Nogle af de mest almindelige er stivelse, laktose eller sukker såsom xylitol.
- Fortyndingsmidler: Opløsende midler fylder indholdet af en tablet eller kapsel for at opnå en præsentation, der kan indtages. Vegetabilsk cellulose er et meget almindeligt hjælpestof, når det kommer til tabletter eller hårde gelatinekapsler.
- Desintegrerende midler: Disse hjælpestoffer forbedrer frigivelsen af aktive ingredienser i fordøjelseskanalen.
- Smøremidler: Væsentligt for at forhindre, at der dannes klumper, eller at ingredienser klæber til maskinerne, når de fremstilles. Nogle af de mest almindelige stoffer til dette formål er almindelige mineraler såsom talkum. Steroidfedt fungerer også som smøremiddel.
- Belægninger: Disse hjælpestoffer beskytter ingredienserne mod atmosfæriske stoffer såsom luft eller fugt. De gør det også lettere at sluge tabletter med en dårlig smag. En cellulosebelægning, der ikke indeholder allergifremkaldende stoffer, er mest almindelig.
- Sødestoffer: Hjælpestoffernes hovedfunktion er at gøre tabletterne lettere at sluge ved at forbedre deres smag.
- Smagsstoffer og farvestoffer: Disse forbedrer de organoleptiske egenskaber af lægemidlerne og forbedrer som et resultat overensstemmelse med det terapeutiske regime.
Hvordan vises hjælpestoffer i indlægssedlen til et lægemiddel?
Hjælpestoffer er normalt inerte stoffer, dvs. de har ingen effekt på kroppen. Det er dog undertiden muligt, at de kan have en anerkendt handling eller effekt, såsom allergi eller intolerance.
Det er af denne grund, at du altid skal finde ud af sammensætningen af medicin og sikre, at du bruger den korrekt.
For at finde ud af, hvilke hjælpestoffer et lægemiddel indeholder, skal du kun se indlægssedlen eller etiketten. I den førstnævnte finder du en fuld beskrivelse af hjælpestofferne.
Det er først med det internationale nonproprietære navn (INN), som er det navn, det er kendt under, efterfulgt af bogstavet “E” – som ikke altid vises – og til sidst dets nummer.
På produktets mærkning vises det muligvis kun med bogstavet “E” og det tilsvarende nummer. Med andre ord behøver det almindelige navn ikke at vises.
Tag for eksempel hjælpestoffet titandioxid. Indlægssedlen skal indeholde “titandioxid E171” for lægemidler, der indeholder dette hjælpestof.
Takket være disse oplysninger på indlægssedlen kan mange sundhedsmæssige problemer forhindres. For eksempel kan cøliaki-patienter kontrollere, om lægemidlet indeholder gluten. Tilsvarende kan patienter med laktoseintolerance se, om nogen komponenter påvirker dem.
Konklusion
Hjælpestoffer er essentielle for fremstilling af lægemidler. De forbedrer smag, udseende, absorption og distribution af præparatet.
Da nogle af dem kan give allergiske eller intolerante virkninger, skal du læse indlægssedlen eller spørge din læge eller apotek om sammensætningen, inden du tager medicin.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Balbani, A. P. S., Stelzer, L. B., & Montovani, J. C. (2006). Excipientes de medicamentos e as informações da bula. Revista Brasileira de Otorrinolaringologia. https://doi.org/10.1590/s0034-72992006000300018
- Robles, L. V. (2011). Los excipientes y su funcionalidad en productos farmacéuticos sólidos; Revista Mexicana de Ciencias Farmaceuticas.
- Villafuerte R., L. (2011). Los excipientes y su funcionalidad en productos farmacéuticos sólidos. Revista Mexicana de Ciencias Farmaceuticas.
