Hvad er lungetuberkulose og dets symptomer?
Lungetuberkulose var et alvorligt problem for folkesundheden i starten af det tyvende århundrede. Faktisk skønnes der, at en ud af syv personer døde af det. Takket være udviklingen af bestemte lægemidler har sygdommen været under kontrol siden 1940´erne.
Udbrud af sygdommen finder dog sted indimellem. Lungetuberkulose forbliver et problem, især på grund af en meget akut variant, der er multiresistent og er meget svær at behandle.
Hvad er lungetuberkulose?
Lungetuberkulæse er en sygdom forårsaget af en bakterie, der kaldes mycobacterium tuberculosis. I de fleste tilfælde slår denne mikroorganisme sig ned i lungerne. Den kan dog også ramme andre organer såsom hjernen og nyrerne samt strukturer i rygraden.
Et vigtigt aspekt er, at sygdommen og den latente infektion er forskellige. Det første er en konventionel sygdom. Den anden er en tilstand, hvor bakterien er i kroppen, men ikke forårsager en sygdom som sådan. Det er, som om den sover.
De fleste personer, der indånder bakterien, har et immunsystem, som er i stand til at bekæmpe den, hvilket dermed forhindrer, at den formerer sig. Mikroorganismen er der dog stadig, selv hvis der ikke er nogen tegn.
Disse bakterier kan forblive inaktive i mange år eller hele livet. Hvis immunsystemet bliver svagt, bliver de dog aktive, formerer sig og forårsager den potentielt dødelige sygdom, der er kendt som lungetuberkulose.
Årsager til lungetuberkulose
Lungetuberkulose er en smitsom sygdom, eftersom den er forårsaget af bakterier. Det betyder, at en smittet person kan sprede det til andre, som ikke har infektionen. Hvis infektionen er latent, er der ingen spredning.
Smitte finder sted gennem vanddråber fra hoste eller nys fra en person med sygdommen. Mange personer kommer sig over lungetuberkulose uden et alvorligt sygdomsforløb. I nogle tilfælde reaktiveres infektionen dog blot nogle få uger efter, at den opstod i første omgang.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Er der bakterier i lungerne?
Risikofaktorer
Nogle personer har en større risiko for at udvikle lungetuberkulose. Det inkluderer de følgende grupper:
- Små børn: Børn, der er under 2 år gamle.
- Ældre personer: Personer, der er over 60 år gamle.
- Svækket immunsystem: Enten fra sygdomme såsom HIV og diabetes eller fra at tage lægemidler eller gennemgå kemoterapi.
Risikoen for at lide af lungetuberkulose øges, hvis en person lider af underernæring, bor under uhygiejniske vilkår eller er i kontakt med inficerede personer. Udbrud er også meget hyppige i samfund, hvor der er flere patienter med HIV, hjemløse personer eller resistente stammer af bakterien.
Måske du også vil være interesseret i denne artikel: Rifampicin og tuberkulose: Alt, du skal vide
Faktorer, som ikke udgør en risiko
Som vi har nævnt, spreder en person med en latent infektion ikke sygdommen til andre. På samme måde spreder tuberkulose sig ikke ved kontakt såsom at give hånd eller dele personlige genstande (tandbørste, bestik osv.).
Det spreder sig heller ikke ved at dele fødevarer eller drikkevarer, kys, brug af samme toilet eller ved at komme i kontakt med en inficeret persons sengetøj. Det er ikke nødvendigt at desinficere overflader, som en person med lungetuberkulose har rørt ved.
Symptomer på lungetuberkulose
De mest gængse symptomer på lungetuberkulose er voldsom hoste, som kan vare tre uger eller mere. Denne hoste er som regel ledsaget af blodigt opspyt. Den smittede person føler et stort ubehag og har de følgende symptomer:
- Brystsmerter.
- Svaghed eller udmattethed med mangel på appetit, hvilket fører til vægttab.
- Feber og rysten med sveden om natten.
- En hvæsende lyd i brystet og problemer med at trække vejret.
Nogle personer med lungetuberkulose har også de såkaldte trommestikfingre i de mere udviklede stadier. De har en bred form som en trommestik og en ændring i vinklen på neglens vækst.
Det er også gængs at have ømme, hævede lymfeknuder i halsen og andre dele af kroppen. Ligeledes kan der være pleuraeffusion, hvilket er væske i lungerne. I nogle tilfælde opstår der komplikationer såsom leverbetændelse, brune eller orange tårer og urin, udslæt og ændringer i synet.
Tidlig opdagelse forbedrer prognosen
Patienter med den latente infektion har ikke nogen symptomer og mærker ikke noget ubehag. En test af hud eller blod afslører, at de er positive for lungetuberkulose, når de gennemgår en test af en anden årsag. Selv hvis der ikke er nogen symptomer, er det vigtigt at begynde en behandling for at forebygge, at sygdommen udvikler sig.
Når opdagelsen og behandlingen af lungetuberkulose finder sted tidligt, er prognosen god. Symptomerne forsvinder som regel indenfor to til tre uger. Hvis man ikke formår at behandle sygdommen ordentligt, kan de have livsfarlige konsekvenser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Izurieta, M. (2014). La nutrición y la tuberculosis en los usuarios que acuden al centro de salud del canton Chillanes, provincia Bolívar.
- Grupo de Trabajo de Tuberculosis de la Sociedad Española de Infectología Pediátrica. (2006, January). Documento de consenso sobre el tratamiento de la exposición a tuberculosis y de la infección tuberculosa latente en niños. In Anales de Pediatría (Vol. 64, No. 1, pp. 59-65). Elsevier Doyma.
- Alpi, S. V., Quiceno, J. M., Fernández, H., Pérez, B. E., Sánchez, M. O., & Londoño, A. (2007). Calidad de vida relacionada con la salud y apoyo social percibido en pacientes con diagnóstico de tuberculosis pulmonar. Anales de Psicología/Annals of Psychology, 23(2), 245-252.
- Rincon Zuno, Joaquin. “Cual es la prueba de mayor utilidad diagnostica para tuberculosis en menores de dos años.” (2019).
- Paneque Ramos, Ena, Liana Yanet Rojas Rodríguez, and Maritza Pérez Loyola. “La Tuberculosis a través de la Historia: un enemigo de la humanidad.” Revista Habanera de Ciencias Médicas 17.3 (2018): 353-363.
- Barrios-Payán, Jorge A., et al. “Aspectos biológicos, clínicos y epidemiológicos de la tuberculosis latente.” salud pública de méxico 52.1 (2010): 70-78.
- Herrera, Tania. “Grupos de riesgo para tuberculosis en Chile.” Revista chilena de infectología 32.1 (2015): 15-18.
- Beijer, Ulla, Achim Wolf, and Seena Fazel. “Prevalence of tuberculosis, hepatitis C virus, and HIV in homeless people: a systematic review and meta-analysis.” The Lancet infectious diseases 12.11 (2012): 859-870.
- Smud, Astrid. “Eficacia del tratamiento de la infección latente por tuberculosis.” Evidencia, actualizacion en la práctica ambulatoria 22.2 (2019): e001095-e001095.