Rifampicin og tuberkulose: Alt, du skal vide

20 februar, 2020
Rifampicin er et effektivt antibiotikum takket være dets evne til at hæmme RNA-syntese i bakterieceller. Det gør dette ved at hæmme virkningen af RNA-polymerase, et enzym, der afhænger af DNA. Lær mere i denne artikel.

Rifampicin er antibiotisk medicin, som er en del af rifampicin-familien. Det er en semisyntetisk forbindelse, og det er førstevalget til behandling af tuberkulose. I denne artikel fortæller vi dig alt, du skal vide om forholdet mellem rifampicin og tuberkulose.

Denne medicin bør dog ikke bruges som monoterapi. Med andre ord: Rifampicin bør ikke bruges som den eneste medicin, som patienten modtager, til at behandle tuberkulose. Dette ville favorisere udviklingen af antibiotika-resistente bakterier. Derfor giver læger denne medicin sammen med andre former for medicin.

Rifampicin kan også behandle patienter, som bærer Neisseria meningitides-bakterien, men som ikke udviser symptomer. Ydermere er rifampicin effektivt til profylaktisk behandling af Haemophilus influenzae type B og til behandling af spedalskhed

Historien om rifampicin

Rifampicin er et lægemiddel til at kurere tuberkulose

Dette antibiotikum dukkede op på markedet for første gang i 1960’erne. Forskere opnåede først rifampin B, som er et stofskifteprodukt af rifampin.

De forsøgte derefter at foretage en række strukturelle ændringer af molekylet for at øge dets antibiotiske styrke, samtidig med at det reducerede hurtig eliminering af galde. I sidste ende var de i stand til at syntetisere rifampicin.

Siden rifampicin kom på markedet, er det blevet betragtet som den første behandlingsmetode af tuberkulose. Men bakterien blev resistent over for rifampin, og dette tvang læger til at administrere andet medicin sammen med det, hvilket eksempelvis var isoniazid og ethambutol.

Men opdagelsen af rifampin var uden tvivl et gennembrud indenfor medicinens verden.

Læs også: Anvendelse og bivirkninger ved Norfloxacin

Hvad er tuberkulose?

Tuberkulose er en sygdom, der stammer fra en bakterieinfektion. Mere specifikt er det fra bakterien Mycobacterium tuberculosis. I de fleste tilfælde påvirker denne mikroorganisme lungerne

Inficerede personer kan sprede sygdommen gennem luften, når de nyser eller hoster. Desværre er det nok at indånde partiklerne for at blive smittet.

Tuberkulose er dog en sygdom, der kan forebygges, og i dag kan læger helbrede de fleste patienter. Siden 2000 er mere end 49 millioner blevet kureret takket være moderne diagnosticering og behandling.

Hvad angår tegn og symptomer på denne sygdom, afhænger det af det område, hvor bakterien formerer sig. Som vi nævnte tidligere, er det som regel lungerne, der påvirkes, og det forårsager de følgende symptomer: 

  • Intens og vedvarende hoste
  • Brystsmerter
  • Hoste efterfulgt og blodig opkast
  • Feber og kuldegysninger
  • Vægttab
  • Mistet appetit

Hvordan virker rifampicin?

Petriskål med bakterier

Rifampicin skylder sin antibiotiske effekt til dens evne til at hæmme RNA-syntese af bakterieceller. For at gøre dette hæmmer det virkningen af RNA-polymerase, et DNA-afhængigt enzym. Rifampicin binder ikke til polymerasen af eukaryote celler, såsom dem fra mennesker, så det påvirker ikke syntesen af humant RNA.

Dette lægemiddel er en bakteriostatisk eller bakteriedræbende medicin, afhængigt af den givne dosis. En mindre dosis vil være bakteriostatisk. Det vil sige, at det forhindrer udviklingen af bakterieceller. Ved en højere dosis vil det have en bakteriedræbende effekt. Med andre ord dræber det bakterierne.

Vi anbefaler også: Anvendelse og bivirkninger ved Brimonidine

Hvad er den passende dosis?

Doseringen vil variere fra patient til patient. Den anbefalede dosis til en voksen patient, der ikke er smittet med HIV, gives både oralt og intravenøst ved en maks. dosis på 600 mg per dag. Hvis patienten har HIV, vil dosen være 10 mg/kg både oralt og intravenøst.

Hvad angår børn, som er HIV-negative, bliver doseringen reduceret til 10-20 mg/kg per dag, hvor den maksimale dosis er 600 mg. Men det er altid kombineret med andre antituberkuløse midler. Hvis barnet er HIV-smittet, vil doseringen være det samme.

Patienter tager medicinen én gang om dagen i to måneder sammen med et andet antituberkuløst lægemiddel. Dernæst skal patienten tage isoniazid og rifampin ved samme dosis én gang om dagen eller 2-3 gange om ugen i de næste fire måneder.

Konklusion

Rifampicin er et antibiotikum, der bruges til behandling af tuberkulose i kombination med andre typer medicin. Kombinationen blev nødvendig på grund af den resistens, som bakterien udviklede mod selve medicinen.

Du skal kontakte din læge eller apoteket, hvis du har spørgsmål angående medicinen. Du skal altid følge instruktionerne, som lægen har givet dig. Det kan medføre alvorlige helbredsproblemer, hvis du misbruger medicinen.

  • Godel, A., & Marchou, B. (2007). Rifampicina. EMC – Tratado de Medicina. https://doi.org/10.1016/s1636-5410(07)70644-x
  • Souza, M. V. N. (2005). Rifampicina,um importante fármaco no combate à tuberculose. Revista Brasileira de Farmácia.
  • Sosa, M., Széliga, M. E., Fernández, A., & Bregni, C. (2005). Rifampicina y biodisponibilidad en productos combinados. Ars Pharmaceutica.