Hvad er de forskellige typer af bakterier i munden?

15 oktober, 2020
Der er en stor mængde og variation af bakterier i munden. Størstedelen af disse bakterier bliver bekæmpet af enzymer i vores spyt, men der er mange, som overlever og lever i forskellige områder, hvilket nogle gange forårsager sundhedsproblemer.

Der er adskillige bakterier i munden. Der er faktisk blevet beregnet, at der er omkring 100 millioner bakterier for hver milimeter spyt. Disse dækker over mere end 600 arter af bakterier! I virkeligheden har vores mund de perfekte omstændiger for, at et utal af mikroorganismer kan leve der.

På trods af det overlever mange bakterier i munden dog ikke længe. En god del af dem bliver angrebet af enzymerne i vores spyt, mens andre trænger ind i fordøjelsessystemet, hvor de hurtigt bliver ødelagt.

Når det er sagt, bør vi også nævne en gruppe bakterier, som formår at overleve og ender med at leve i munden. Når det sker, kan det forårsage problemer såsom huller i tænderne og andre lidelser. Den bedste måde at bekæmpe dem på er med god mundhygiejne.

De forskellige bakterier i munden

Vores munde har mange overflader, og hver af dem er dækket af mange bakterier. Nogle bakterier i munden påvirker udviklingen af lidelser såsom huller i tænderne eller tandkødsbetændelse. Begge er risikofaktorer for at udvikle andre, mere alvorlige lidelser såsom sukkersyge eller hjertekarsygdomme.

Sammensætningen og koncentrationen af bakterier i munden afhænger af adskillige faktorer:

  • Tilgængelighed af næringsstoffer
  • Temperatur
  • Koncentration af ilt
  • Anatomiske egenskaber
  • Eksponering for immunologiske faktorer

Bakterier i munden er kendt som orale mikrobiota sammen med andre mikroorganismer. Denne bestand er ikke fast, men den ændrer sig konstant, selv på grund af faktorer så simple som at gabe, kysse eller spise bestemte fødevarer.

Generelt dominerer aerobe og anaerobe bakterier munden, både gram-positive og gram-negative. Blandt disse skiller Lactobacillus, Actinobacillus, Stafylokokker og Streptokokker sig ud.

Vi vil se på det i detaljer nedenstående.

Kvinde børster tænder for at undgå bakterier i munden

Måske du også vil være interesseret i at læse: Lindring af tandpine: Fem hurtige hjemmemidler

Spyt og bakterier i munden

I vores spyt er der primært fakultative anaerobe gram-positive kokker, som udgør omkring 44% af bakterierne. Disse er efterfulgt af anaerobe gram-negative kokker, som udgør omkring 15% af vores bestand af bakterier. Gram-positive fakultative anaerobe bakterier udgør en lignende procentdel.

Faktorer såsom at miste tænder og sygdomme såsom tandkødsbetændelse og alveolitis kan forårsage ændringer i vores spyts mikrobiota. Rygning og utilstrækkelig hygiejne kan også påvirke det.

Mundslimhinden

I vores mundslimhinde er de følgende typer bakterier de mest gængse:

  • Firmicutes – primært dem af arten streptokokker og Veillonella
  • Proteobakterier – især Neisseria
  • Bacteroides – Prevotella
  • Actinobakterier – Micrococcaceae

God hygiejne i vores mundslimhinde kan forebygge kolonisering af adskillige forskellige typer bakterier. Ifølge nogle studier kan bakterier i vores mundslimhinde være involveret i nogle typer af kræft.

Bakterier på tænderne

Hvis dine tænder ikke har nogen huller, så er de mest gængse bakterier, du vil finde her:

  • Campylobacter
  • Granulicatella
  • Kingella
  • Leptotrichia
  • Streptokokker – især streptokokker sanguinis

Ligeledes er de følgende tilstede, især hos voksne: Haemophilus parainfluenza, Gemella haemolysans, Slackia exigua og Rothia arter.

Overordnet set er vores tænder overflader, som fremmer dannelsen af biofilm. Disse biofilm kan gøre forskellige ting baseret på adskillige faktorer. Nogle bakteier såsom Streptokokker mutans, Actinomyces og Lactobacillus påvirker dannelsen af huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Kvinde får lavet tandlægetjek

Læs også: Alt, hvad du bør vide om blødende tandkød

Tandkød og bakterier

En biofilm kan også danne sig på tandkødet, hvilket fremmer sygdomme såsom tandkødsbetændelse. Hvis vores tandkød er sundt, er de mest gængse mikroorganismer proteobakterier.

Dette inkluderer typisk gammaproteobakterier af arten Acinetobacter, Haemophilus og Moraxella. Når man har et sundhedsproblem, kan man dog også finde Streptokokker, Granulicatella og Gemella her.

På overfladen af biofilm på vores tandkød kan der derudover også være Treponema denticola sammen med Porphyromonas gingivalis og Tannerella forsythia. Ligeledes kan der være vira og nogle gange mikroorganismer såsom svamp. Mundsygdomme ændrer dog, hvilke bakterier der kan findes her.

Bakterier på tungen

Den biofilm, der dannes på tungen, er også dynamisk og er vært for mange af de forskellige bakterier i munden. Overordnet set er omkring 45% fakultative anaerobe gram-positive kokker. Dette inkluderer Streptokokker salivarius, efterfulgt af Streptokokker mitis, streptokokker fra milleri gruppen og Streptokokker mucilaginosus.

Derudover kan man også finde anaerobe gram-negative kokker og gram-positive fakultative anaerobe baciller. Der kan også være en lignende procentdel af forskellige arter af Lactobacillus, Neisseria, Fusobacterium og Haemophilus.

Ovenpå tungen hos personer med dårlig ånde kan man typisk finde Fusobacterium nucleatum, Prophydromonas gingivalis og Tannerella forsythia.

Der kan utrolig nok være så meget liv i vores munde!

Forebyg patogene bakterier i munden

Mundhygiejne er nøglen til at undgå patogene mikroorganismer, som kan ramme vores mund. Regelmæssige besøg hos tandlægen kan ligeledes give os mulighed for at identificere risikofaktorer og sygdomme, når de begynder, hvilket giver mulighed for at stoppe dem, før de forårsager permanent skade.

Hvis du har nogen spørgsmål eller det er længe siden, du sidst har fået dine tænder og mund tjekket, så bør du snart tage til tandlægen!

  • Cruz Quintana, S. M., Díaz Sjostrom, P., Arias Socarrás, D., & Mazón Baldeón, G. M. (2017). Microbiota de los ecosistemas de la cavidad bucal. Revista Cubana de Estomatología, 54(1), 84-99.
  • Ortega Fernández, Omar. Estudio de la microbiota oral y de las complicaciones respiratorias de la disfagia orofaríngea: fisiopatología, diagnóstico y tratamiento de los factores de riesgo de la disfagia orofaríngea y la neumonía aspirativa en pacientes de edad avanzada. Universitat Autònoma de Barcelona,, 2016.
  • Cruz, Miguel, et al. “Factores de riesgo de cáncer bucal.” Revista Cubana de Estomatología 53.3 (2016): 128-145.