Hvad er et præventionsplaster, og hvordan virker det?
Præventionsplaster er en metode til at forhindre uønskede graviditeter. Det kan anbringes på forskellige dele af kroppen, enten på maven, balderne, ryggen eller armen. Dets funktionsprincip svarer til p-pillens, idet det frigiver hormoner som østrogen og gestagen.
Så længe det anvendes korrekt, anses det for effektivt. Der er dog nogle faktorer, der kan påvirke dets effektivitet. Vil du vide mere om det? Vi fortæller dig, hvordan det virker, dets mulige bivirkninger og i hvilke tilfælde dets brug er kontraindiceret. Læs med!
Præventionsplaster: Hvad det bruges til, og hvordan det virker
Der findes flere metoder til at forhindre uønskede graviditeter, både for mænd og kvinder. Blandt de mest almindeligt anvendte er følgende muligheder:
- Kondom.
- Pessar.
- P-piller.
- Vaginalring.
- Kobberspiral.
Præventionsplaster er blandt de såkaldte hormonelle metoder. Det betyder, at dets funktionsprincip er baseret på frigivelse af østrogen og gestagen, som er en syntetisk form af progesteron.
Det er en lille firkantet plade, der består af flere lag. Det kan placeres på forskellige dele af kroppen, f.eks. på maven, balderne, ryggen eller armen. Når det er i kontakt med kroppen, absorberes hormonerne gennem huden og går over i blodbanen.
Med alt dette søges følgende:
- Forhindre æggestokkene i at frigive æg.
- Fortykkelse af livmoderhalsslimhinden for at gøre det vanskeligt for sædceller at rejse.
- Fortynding af livmodervæggene for at forhindre implantation af et befrugtet æg.
Derfor kan denne præventionsmetode være med til at undgå en uønsket graviditet. Det skal dog præciseres, at den ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Præventionsmetoder: Myter og sandheder
Hvordan bruges et præventionsplaster?
Selv om det tilsyneladende er enkelt, bør man ikke tage let på brugen af præventionsplasteret. Faktisk betragtes det som et receptpligtigt lægemiddel og bør kun bruges med lægens tilladelse.
Hvis du er interesseret i at bruge det, skal du vide, at dets implantationsproces dækker følgende:
- En konsultation med gynækologen. Der skal du udtrykke din interesse i at bruge plasteret som præventionsmetode. Hvis fagpersonen er enig, er det næste skridt at begynde at bruge det på den første dag i din menstruation.
- Vælg, hvor du vil placere det. Det kan være på en af balderne, overarmen, maven eller ryggen. Undgå steder, hvor der er friktion.
- Rengør området. Det er nødvendigt at desinficere huden og tørre den.
- Tag forsigtigt plasteret ud af emballagen. Sørg for, at det ikke er beskadiget, ødelagt eller snavset.
- Påfør den klæbende del på huden. Fjern derefter den medfølgende beskytter.
- Tryk med hånden i et par sekunder. På denne måde sikrer du dig, at det klæber godt fast.
- Lad det sidde på i en uge. I denne periode bør du regelmæssigt kontrollere dets tilstand for at sikre dig, at det stadig sidder fast.
- Behold det på. Tag det ikke af, når du tager brusebad, svømmer eller træner.
- Foretag udskiftning af plasteret. Efter den første uge skal du udskifte det med et nyt. Dette bør gøres på præcis samme ugedag. Brug helst det nye på et andet område af huden for at undgå irritation.
- Undlad brug i en uge. Påfør ikke plasteret i den sidste uge, før din menstruation.
Effektivitet og fordele ved et præventionsplaster
Hvis du følger anbefalingerne, er det transdermale plaster effektivt til at undgå graviditet. Hvis du aldrig har brugt det før, kan du dog supplere den første uge med en anden præventionsmetode som en sikkerhedsforanstaltning.
Forskning rapporterer, at den samlede årlige chance for graviditet er 0,8 %, og at metodefejl anslås til 0,6 %. Ret lavt, som det viser sig. Selv om dette kan variere hos overvægtige personer. Sammenlignet med andre metoder skiller følgende fordele sig ud:
- Det er ikke nødvendigt at afbryde sex.
- Da det er en enkelt ugentlig anbringelse og ikke en daglig dosis som p-piller, er der mindre risiko for at glemme det.
- I modsætning til implantatet er det ikke nødvendigt at gå til en læge for at få det indsat.
- Det kræver ikke partnerens samarbejde (som med kondomet).
- Brugen kan afbrydes når som helst.
- Det forårsager ikke vægtøgning.
- Ligesom piller kan det hjælpe med at regulere din menstruation og kontrollere nogle PMS-symptomer.
På den anden side, når der er lav hormonproduktion, kan brugen af præventionsplasteret give andre sundhedsmæssige fordele, relateret til problemer som akne, jernmangel, cyster og endda forebyggelse af osteoporose.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Ofte stillede spørgsmål om p-piller
Hvad kan påvirke dets virkning?
Præventionsplasterets effektivitet kan påvirkes af nogle faktorer, som kan øge muligheden for at blive gravid. I den forbindelse bør følgende anbefalinger tages i betragtning.
Løsrivelse
Ideelt set bør det kontrolleres en gang om dagen for at sikre, at det sidder godt fast på huden. Hvis det af en eller anden grund falder af, må du ikke forsøge at sætte det på igen, selv om du bruger forstærkningstape. Under alle omstændigheder bør det udskiftes med et nyt.
Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning bør du bruge en anden præventionsmetode.
Irritation
Undgå at anbringe plastrene på irriteret, rødlig eller såret hud. Det er tilrådeligt at skifte det område, hvor det placeres hver gang.
Ren hud
Ud over at rengøre påføringsområdet bør der ikke anvendes lotioner eller cremer. Hverken før plasteret påføres eller i den tid, det sidder på huden. Dette kan påvirke klæbeevnen.
Interaktion
Visse lægemidler eller kosttilskud kan interagere med præventionsplasteret og påvirke dets funktion. I denne forbindelse nævnes følgende:
- Rifampin, rifampicin og rifamat (antibiotika).
- Griseofulvin (svampedræbende).
- HIV-medicin (antiretrovirale midler).
- Antikonvulsiva.
- Johannesurt.
Overvægt
Som nævnt er det muligt, at effektiviteten kan falde hos kvinder, hvis vægt er over 90 kg eller med et BMI tæt på eller over 30.
Glemme at skifte plasteret
En fejl som f.eks. at glemme at sætte et nyt plaster på til tiden er normalt en af hovedårsagerne til, at en kvinde kan blive gravid, mens hun bruger denne metode. Hvis dette sker, er det nødvendigt med et reservepræventionsmiddel.
Fugt
At være nedsænket i vand i mere end tredive minutter, hvad enten det er på stranden, i en pool eller i et badekar, kan påvirke effektiviteten. Hvis dette sker, bør du skifte det eller bruge en anden metode.
Gnidninger
Som det sidste bør plasteret ikke anbringes på et sted, hvor tøj konstant gnider mod det. Det er med til at forringe plasterets effektivitet og mindske dets vedhæftning.
Kontraindikationer for præventionsplaster
Når en kvinde ønsker at begynde at bruge denne type prævention, bør hun informere sin læge, hvis hun befinder sig i en af følgende situationer:
- Amning.
- Nylig abort.
- Brug af medicin mod epilepsi eller depression.
- Diabetes.
- Højt kolesteroltal.
- Psoriasis eller eksem.
- Hjerte-, nyre- eller leversygdomme.
Præventionsplaster anbefales ikke til alle kvinder. Brugen af det frarådes i følgende tilfælde:
- Rygere over 35 år.
- Historie af hjerteanfald eller slagtilfælde.
- Problemer som angina pectoris, alvorligt forhøjet blodtryk eller blodpropper.
- Bryst- eller livmoderhalskræft.
- Komplikationer med diabetes. Neuropati, diabetisk retinopati eller skader på blodkar.
- Gulsot under graviditet eller forårsaget af hormonelle præventionsmidler.
På samme måde anbefales det at afbryde brugen, hvis man planlægger at gennemgå en operation.
Som andre hormonelle præventionsmetoder kan transdermale plastre medføre bivirkninger.
Mulige risici og bivirkninger
De samme bivirkninger som ved orale hormonelle præventionsmidler (piller) kan forekomme med plasteret. Disse omfatter følgende:
- Humørsvingninger.
- Akne.
- Hovedpine.
- Kvalme.
- Fornemmelse af hævede bryster.
- Ændring i menstruationscyklus.
- Blødning eller udflåd.
- Muskelkramper.
Derudover kan der forekomme nogle hudreaktioner i det område, hvor plasteret sidder. Disse omfatter irritation, tørhed, rødme, kløe, hævelse og udslæt. Nogle af disse virkninger kan forsvinde i løbet af måneder, når kroppen vænner sig til hormonerne.
Nogle anmeldelser nævner dog andre mulige risici ved hormonel prævention. De mest hyppige er nævnt nedenstående:
- Øget risiko for koagulationsproblemer.
- Vaginale infektioner.
- Højt blodtryk
- Slagtilfælde.
- Hjerteanfald
- Leverkræft
- Galdeblæresygdom
Hvornår man bør gå til lægen
Hvis følgende symptomer observeres, er det afgørende at opsøge en læge eller gynækolog så hurtigt som muligt.
- Brystsmerter.
- Åndenød.
- Smerter i benene.
- Pludseligt tab af synet.
- Gulsot.
- Feber.
- Ændringer i urinens udseende.
- Vandig afføring.
- Søvnforstyrrelser.
- Træthed, modløshed.
- Akutte mavesmerter.
- Forekomsten af en knude i brystet.
- Langvarig fravær af menstruation.
Ophør af brug af præventionsplaster
Hvis du ønsker at blive gravid eller ændre din præventionsmetode, kan du til enhver tid stoppe med at bruge præventionsplaster.
Der kan dog forekomme nogle midlertidige bivirkninger, såsom hovedpine, uregelmæssige menstruationer osv. Du bør kontakte din læge, hvis du er i tvivl om dette.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Courtney K. The Contraceptive Patch: Latest Developments. Nursing for Women’s Health, Volume 10, Issue 3, 250 – 254
- Etchepareborda J. Anticoncepción hormonal. Riesgos y beneficios. Revista SAEGRE. 2011; XVIII(3): 30-43.
- Galzote RM, Rafie S, Teal R, Mody SK. Transdermal delivery of combined hormonal contraception: a review of the current literature. Int J Womens Health. 2017 May 15;9:315-321. doi: 10.2147/IJWH.S102306. PMID: 28553144; PMCID: PMC5440026.
- Orizaba-Chávez B, Alba-Jasso G, Ocharán-Hernández M. Farmacocinética de la progesterona. Rev Hosp Jua Mex. 2013; 80(1): 59-66.
- Torres Serna C. Anticonceptivos hormonales y su interacción con otros medicamentos. En: Cifuentes Borrero R., Anticoncepción en situaciones especiales. Bogotá: Federación Colombiana de Asociaciones de Obstetricia y Ginecología, 2006. Capítulo 34
- Valdés-Bango M, Castelo-Branco C. Anticoncepción con solo progestina. Ginecol Obstet Mex. 2020; 88(Suppl: 1): 56-73.
- Zieman M, Guillebaud J, Weisberg E, et al. Contraceptive efficacy and cycle control with the Ortho Evra/Evra transdermal system: the analysis of pooled data. Fertil Steril. 2002; 77(2 Suppl 2): S13-8. doi: 10.1016/s0015-0282(01)03275-7.
