Ofte stillede spørgsmål om p-piller

Selvom p-piller er meget velkendte, er der stadig nogle spørgsmål om dem. Hvad er bivirkningerne? Hvornår skal du stoppe med at tage dem? Vi fortæller dig alt om det.
Ofte stillede spørgsmål om p-piller

Sidste ændring: 22 december, 2022

P-piller er medicin, der indeholder hormoner. De mest anvendte piller er kendt som kombinationspiller. De indeholder både østrogener og progesteron. Der er dog mange forskellige typer.

Disse to hormoner forhindrer æggestokkene i at frigive et æg under menstruationscyklussen. Denne proces er ægløsning. For at gøre dette kombineres naturlige hormonniveauer med hormoner fra p-piller.

Progesteron er også ansvarlig for fortykning af slim fra livmoderhalsen. Derfor er det sværere for sæd at trænge ind i livmoderen.

Selvom brugen af ​​p-piller bliver mere almindelig, er der stadig mange spørgsmål om dem. Derfor vil vi dele nogle af de mest almindelige.

Læs også: Præventionsmetoder: Myter og sandheder

Hvad er bivirkningerne ved p-piller?

P-piller er meget sikre, og der er ikke mange bivirkninger. Som med alle former for medicin kan de dog have nogle uønskede virkninger. For eksempel er nogle af de mest almindelige:

  • Ændringer i menstruationscyklussen (fravær af menstruationscyklusser eller yderligere blødning).
  • Forværring af migræne pga. virkningen af ​​østrogener.
  • Sygdom.
  • Ømhed i brystet.
  • Vægtøgning.

Derudover er det værd at nævne muligheden for blodpropper og hjerteanfald. En stigning i blodtryk og hjerteproblemer kan også forekomme. Disse er dog meget sjældne, og de sker kun i ekstraordinære tilfælde.

Kvinde med p-piller i hånden

I hvilken alder skal jeg stoppe med at tage p-piller?

Mange mennesker tror, ​​at fra 35-års alderen er det ikke længere sikkert at tage pillen. Alt afhænger dog af din livsstil.

I denne forstand kan kvinder over 35 år, der er aktive, ikke ryger og følger en balanceret kost, fortsat tage disse piller uden at være bekymrede.

Kvinder, der ryger og ikke fører en sund livsstil, skal dog stoppe med at tage dem omkring denne alder. Faktisk kan disse vaner forårsage bivirkninger og også gøre dem værre.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at blive gravid?

Den gennemsnitlige tid, det tager for en kvinde at få ægløsning efter at have stoppet p-piller, er cirka to uger. Når du først holder op med at tage p-piller og får ægløsning igen, kan du derfor prøve at blive gravid.

Hvis dette sker i den første cyklus efter, at behandlingen er stoppet, er det normalt ikke at få menstruation.

Hvordan fungerer p-piller for at forhindre graviditet?

Som vi nævnte, forhindrer disse piller befrugtningsprocessen. Det vil sige, at de forhindrer, at sæden når ægget og befrugter det.

For at gøre dette blokerer de frigørelsen af ​​ægget fra æggestokken til livmoderen. På denne måde kan sæden ikke finde et æg, der skal befrugtes, og det kan ikke starte graviditet.

Kvinde med en pakke p-piller i hånd

Kan jeg forhindre seksuelt overførte sygdomme med p-piller?

Dette er et meget vigtigt spørgsmål at afklare. P-piller beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. De er kun effektive til at forhindre graviditet, men forhindrer ikke andet.

Derfor er det stadig vigtigt at bruge et kondom til at forhindre spredning af disse sygdomme. Hvis du bruger kondom og p-piller, er chancerne for at blive gravid lavere.

Læs også: De 5 mest almindelige seksuelt overførte sygdomme

Er det forkert at tage p-piller under graviditet?

Det er bedst at stoppe med at tage pillen, når du ved, at du er gravid. Imidlertid tager mange mennesker p-piller uden at vide, at de er gravide, indtil menstruation udebliver, og de tager en test.

Selvom der ikke er meget bevis for, at hormoneksponering medfører problemer for babyen, skal du stoppe med at tage pillen, når du ved, at du er gravid.

Konklusion

Vi opfordrer dig til at tale med din apoteker, læge eller gynækolog om enhver tvivl, du måtte have. Til sidst skal du huske, at det altid er bedst at bruge kondom, da p-piller ikke forhindrer seksuelt overførte sygdomme.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Dhont, M., & Verhaeghe, V. (2013). Hormonal anticonception anno 2013: a clinician’s view. Facts, Views & Vision in ObGyn.
  • østergaard, E. (1969). Oral Anticonception: Side Effects and Risks. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. https://doi.org/10.3109/00016346909156678
  • Herrera, S. T., Garza, E. A. G., Reyes, C. H., & Alvarado, D. A. (1992). GnRH-agonists in gynecology I. Ginecologia y Obstetricia de Mexico.
  • Hee, L., Kettner, L. O., & Vejtorp, M. (2013, February). Continuous use of oral contraceptives: An overview of effects and side-effects. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. https://doi.org/10.1111/aogs.12036
  • Oesterheld, J. R., Cozza, K., & Sandson, N. B. (2008). Oral contraceptives. Psychosomatics49(2), 168–175. https://doi.org/10.1176/appi.psy.49.2.168

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.