Hvad er psykoedukation i psykologisk terapi?
Bag en diagnose ligger en udfordring: Klientens accept af sygdommen, så han/hun indleder og opretholder en omsorgsfuld adfærd. Hvordan kan dette opnås, hvis der er frygt, personlige overbevisninger, social stigmatisering og andre negative erfaringer? Gennem psykoedukation.
Psykoedukation er et af de værktøjer, der anvendes i psykoterapi for at hjælpe klienterne til at forstå, hvordan deres sygdom fungerer, og til at samarbejde med deres pleje på en engageret, vedvarende og ansvarlig måde. Lad os se nærmere på det.
Hvad består psykoedukation af?
Psykoedukation er et redskab, der anvendes i terapi med det formål at gøre klienten til den sande hovedperson i sin forbedringsproces og sit velbefindende. På denne måde sigter den mod at styrke klienten og fremme større autonomi ved at give information om lidelsen.
Gennem psykoedukation kan klienten lære at identificere symptomer, cyklusser, ændringer eller forskellige tegn, som hjælper ham/hende med at forebygge hændelser. Han/hun opnår således færdigheder til at håndtere negative situationer.
Utvivlsomt er det et vigtigt redskab til forandring.
Psykoedukation anvendes også sammen med klientens familie eller omgivelser, idet man søger at få dem til at blive deltagere eller facilitatorer i processerne. Familien eller støttenetværket kan trods alt være en sundheds- eller risikofaktor i forbindelse med helbredelse.
På denne måde undervises der ud over at give information i forskellige ressourcer til at ledsage og være forberedt på de forskellige omstændigheder, som en sygdom kan præsentere. Sådan er det med tilbagefald.
Processens betydning
Betydningen af psykoedukation ligger i det forhold, at den gør klienten til en aktiv medarbejder i sin terapeutiske proces. Det vil sige, at den får klientens ansvar til at overskride rammerne for det, der sker på kontoret.
På den anden side kan det også være nyttigt for klienten at få en ny mening med hensyn til sin sygdom. Ved at have information og være forberedt kan han/hun bringe sine ressourcer i spil og forstå, hvad der sker med ham/hende. På denne måde føler han eller hun, at de gør noget, er nyttige, og har magt over sin tilstand.
Dette er gyldigt for hans eller hendes omgivelser, da det bidrager som et redskab til at mindske den stigmatisering, der er knyttet til visse sygdomme.
Et aspekt, som fagfolk arbejder med, er at minde personen om, at en sygdom ikke betyder, at man er mindre værd eller svag. Dette tager også fat på spørgsmål vedrørende selvværd og forbedrer tilslutningen til behandlingen.
Ved at tilbyde et rum for information bidrager det til at aflive myter eller fejlagtige overbevisninger om en given diagnose.
Når familien bliver en del af behandlingen, er de også mere pålidelige informanter i tilfælde af tilbagefald. Disse oplysninger er yderst nyttige for sundhedsteams.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Effekten af kunstterapi på multipel sklerose
Fordelene ved psykoedukation
Nogle af de fordele, vi finder ved anvendelse af psykoedukation i psykologisk terapi, er følgende:
- Klienten lærer bedre at sameksistere med sin sygdom og accepterer den som en del af sit liv, så han eller hun får en mere aktiv rolle i sin helbredelse. Det forbedrer også deres holdning og giver dem mulighed for at få selvtillid.
- Det forbedrer personens livskvalitet, da man tager udgangspunkt i retningslinjerne for egenomsorg.
- Det letter samspillet mellem klienten og familien: Når de nærmeste ved, hvad der sker, kan de hjælpe og forstå det bedre. Deres forventninger til sygdoms- og sundhedsprocessen er mere passende og reelle.
- Der sker en bedre tilpasning til sygdommen, både fra klientens og hans eller hendes nære omgivelsers side.
“Er jeg ved at blive skør? Er jeg ved at dø? Er det her alvorligt?” Dette er nogle af de spørgsmål (ledsaget af et helt følelsesmæssigt korrelat), der opstår, når vi ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvad der sker med os. I denne forstand giver psykoedukation os mulighed for at reducere angst, usikkerhed og frygt.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Tidlige symptomer på psykose, som du bør kende til
I hvilke tilfælde bruges den?
Psykoedukation anbefales i flere tilfælde og bruges endda af forskellige fagfolk. Ikke kun inden for rammerne af psykologisk terapi.
Den er især nyttig i de tilfælde, hvor lidelsen eller sygdommen har kroniske karakteristika. Frem for alt anvendes den typisk i tilfælde af klienter med depression, angst og skizofreni.
Psykoedukation for livet
Strategien fremmer en omfattende tilgang til sygdommen og lægger vægt på de biologiske, kognitive og sociale aspekter. Den er baseret på at uddanne klienten, så han eller hun har oplysninger om, hvad der sker med ham eller hende.
Information er nøglen til enhver behandling og er en rettighed for den klient, der henvender sig til en læge eller terapeut.
Psykoedukation er også et mødested mellem klienten og fagpersonen, da det ikke drejer sig om at ordinere ordrer, men om at finde fælles forslag og løsninger. Det er klienterne selv, der kan finde ud af, hvad der virker for dem, og hvad der ikke virker.
Det er således ikke en vertikal eller ensrettet proces, men en aktiv og deltagende proces. I denne forstand er det vigtigt at forstå, at det er klienten, der skal anvende selvomsorgsstrategier og finde de færdigheder, der skal til for at kunne klare sin sygdom på nuværende tidspunkt og i fremtiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aragonès, Enric & Cardoner, Narcis & Colom, Francesc & Lopez-Cortacans, German & Gilaberte, Inmaculada. (2013). Guía de Buena Práctica Clínica: Psicoeducación en pacientes con depresión.
- Arone Mallqui, P., & Llaque Guerra, G. M. (2019). Eficacia del programa de psicoeducación para reducir las recaídas y mejorar la adherencia al tratamiento en el paciente con trastorno bipolar.
- Beck, A. “Terapia cognitiva de la depresión” (1979) Ed. Desclee de Brouwer.
