Hvad ved vi om abrikoskerner?
Når man spiser et stykke frugt, ender de fleste med at smide kernen eller frøet ud. Men er det muligt, at der er næringsstoffer med kræftbekæmpende egenskaber inde i stenen? Det ser ud til at være tilfældet med abrikoskerner.
I de seneste år har flere forskere talt om virkningerne af abrikoskerner eller -frø. Alligevel advarer tilsynsmyndighederne om risikoen ved at indtage dem i for store mængder, da de kan forårsage cyanidforgiftning. Er du interesseret i at vide mere om dem?
Abrikoskerner
Abrikoskerner har en anden ernæringsmæssig sammensætning og andre egenskaber end friske frugter. De udmærker sig især ved deres fedtindhold, som svarer til halvdelen af deres samlede vægt. Mere præcist indeholder de omega 3 og 6, 25 % protein og 8 % kulhydrater.
På grund af dette har man talt om deres mulige fordele med hensyn til at stabilisere blodets kolesteroltal og forbedre inflammatoriske sygdomme som f.eks. colitis ulcerosa. Deres evne til at beskytte og fugte huden er også blevet fremhævet. Desuden er de i de seneste år blevet undersøgt for deres antikarcinogene potentiale.
De første henvisninger går tilbage til 1920, hvor Dr. Ernst T. Krebs allerede brugte den i form af olie til behandling af personer, der var ramt af denne sygdom. I disse forsøg viste det sig imidlertid at være for giftigt. Følgelig bliver der stadig sat spørgsmålstegn ved deres sikkerhed.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Longan: Hvor næringsrig er denne eksotiske frugt?
Hvorfor anses abrikoskerner for at være antikarcinogene?
Abrikoskerner har vist sig at indeholde komponenter, der ser ud til at have en antikarcinogen aktivitet. Ud over tilstedeværelsen af forskellige typer fedt, protein og kulhydrater indeholder denne ingrediens vitamin B17.
I denne henseende har Dr. Krebs relateret et underskud af dette vitamin til forekomsten af kræft. Han hævdede derfor, at det kunne bidrage til at stoppe væksten af kræftceller at give det i form af kosttilskud.
Dette næringsstof er også kendt som “amygdalin” eller “laetrile” (et proprietært varemærke for et derivat). Det siges derfor, at når abrikoskerner tygges, nedbrydes dette kemiske element, og der opstår hydrogencyanid. På denne måde opstår der en antineoplastisk aktivitet, som synes at være en hjælp til at standse væksten af tumorer.
Men hvad siger de aktuelle undersøgelser? Er det virkelig effektivt? Tja, på nuværende tidspunkt betragtes abrikoskerner på ingen måde som en førstevalgsbehandling. Selv om de anvendes i nogle tilfælde, anser USA’s nationale kræftinstitut dem ikke for at være tilstrækkelige.
Det skyldes, at der kun er foretaget undersøgelser på dyr og ikke har været positive resultater på mennesker. Tværtimod er der mange tvivl om de mulige risici, der er forbundet med dem. Deres anvendelse er endda forbudt af den amerikanske regering.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvorfor det er vigtigt at spise frugt og grøntsager ifølge WHO
Problemet med cyanidforgiftning
Den største sundhedsrisiko ved abrikoskerner er muligheden for at blive ramt af cyanidforgiftning. Ifølge Den Europæiske Unions Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indeholder kernerne i frugten amygdalin. Dette stof frigiver cyanid og optages af kroppen.
Dette kemikalie er især rettet mod centralnervesystemet, nyrerne og skjoldbruskkirtlen. I høje doser kan det forårsage en række forgiftningssymptomer som f.eks:
- Kvalme.
- Feber.
- Hovedpine.
- Tørst.
- Sløvhed.
- Nervøsitet.
- Smerter i leddene.
- Muskelsmerter.
- Hypotension.
- Død (i nogle ekstreme tilfælde).
De undersøgelser, som EFSA arbejder med, viser, at en varierende mængde, mellem 0,5 og 3,5 milligram cyanid pr. kg kropsvægt, kan være dødelig. Den mængde, der anses for sikker og acceptabel indtagelse, er fastsat til 20 mikrogram pr. kg kropsvægt, hvilket svarer til et stort eller tre små frø.
Undersøgelser om abrikoskerner
Der er foretaget flere videnskabelige og kliniske analyser af virkningen af amygdalin. De fleste af de fundne undersøgelser har afvist påstande om, at abrikosfrø eller laetrile har positive virkninger i forbindelse med behandling af kræft.
Undersøgelser til fordel for deres anvendelse
På trods af de sundhedsanprisninger, der er blevet fremsat om denne forbindelse, er beviserne til fordel for dem sparsomme. Denne undersøgelse i tidsskriftet Life Sciences viser ganske vist en positiv effekt mod tumorceller i bugspytkirtlen, men forskerne påpeger selv, at der er behov for yderligere forskning.
Selv om laetril oprindeligt blev godkendt af Food and Drug Administration som en mulig behandling af kræft, har fremkomsten af talrige negative virkninger, risikoen for forgiftning og manglen på videnskabelig dokumentation gjort en ende på den eksisterende tilladelse til brugen af dem.
Undersøgelser mod brugen af abrikoskerner
Derimod er der flere analyser og videnskabelige udtalelser mod B17-vitamin. Eller det er i hvert fald den beslutning, som en lang række officielle organisationer er nået frem til.
De fraråder enstemmigt brugen af det, advarer om forgiftningsfaren og forbyder dem endog. I dokumentet om amygdalin, der er offentliggjort af National Cancer Institute, citerer de deres egne undersøgelser, der er udført med komponenten laetrile.
I både dyre- og laboratorieundersøgelser er der ikke observeret nogen positive virkninger. New England Medical Journal offentliggjorde i 1982 en artikel med en sammenfatning af resultaterne af et medicinsk forsøg med kræftpatienter.
Ifølge det, der blev observeret, oplevede patienterne ikke nogen forbedring med hensyn til helbredelse af sygdommen eller dens symptomer. Heller ikke deres forventede levetid blev forlænget. Faktisk er deres konklusion klar: Amygdalin er et giftigt lægemiddel.
I 2006 konkluderede en Cochrane-undersøgelse, at der ikke er noget væsentligt bevis for virkningerne af amygdalin som behandling af kræftpatienter.
Abrikoskerner bør anvendes med forsigtighed
Advarsler om cyanidforgiftning efter indtagelse af rå abrikoskerner er alvorlige og strenge. Alligevel er der, som EFSA påpeger, ingen fare af nogen art ved at spise frugten frisk. Det er også sikkert at bruge olien, alkoholholdige drikkevarer, aromaer, frugtsaft, marcipan, kager eller slik.
Desuden er den olie, der kan udvindes, rig på flerumættede fedtsyrer og E-vitamin. Disse giver den en interessant fugtgivende virkning, der hjælper med at pleje hudbarrieren, især ved tør og skadet hud. Lægemidlet laetrile er ikke godkendt som en gyldig behandling af kræft.
Men som nævnt i dette dokument er det ikke desto mindre tilgængeligt på markedet. Det er afgørende at tale med din læge, hvis du overvejer at bruge abrikoskerner. Det er også vigtigt at være meget forsigtig med, hvor du køber dem fra, da de kan være forurenede og ikke fri for mulige giftige virkninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain (CONTAM). Acute health risks related to the presence of cyanogenicglycosides in raw apricot kernels and products derived from raw apricot kernels. Marzo 2016.
- Kopcekova J. et al. Influence of long-term consumption of bitter apricot seeds on risk factors for cardiovascular diseases. Journal of Environmental Science and Health. Mayo 2018. 4;53(5):298-303.
- Laetrilo (amigdalina) (PDQ®). Instituto Nacional del Cáncer de Estados Unidos. Última actualización mayo 2019.
- Milazzo S, Horneber M, Ernst E. Laetrile treatment for cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews. Abril 2015. Issue 4. Art. No.: CD005476
- Minaiyan M, et al. Anti-inflammatory effect of Prunus armeniaca L. (Apricot) extracts ameliorates TNBS-induced ulcerative colitis in rats. Research in Pharmaceutical Science. Julio 2014.9(4):225-231.
- Moertel C.G, et al. A clinical trial of amygdalin (Laetrile) in the treatment of human cancer. New England Journal of Medicine. Enero 1982. 28;306(4):201-6.
- Moustafa K, Cross J. Production, pomological and nutraceutical properties of apricot. Journal of Food Science and Technology.Enero 2019. 56(1):12-23.
- Ramírez A.V. Toxicidad por cianuro. Investigación bibliográfica de sus efectos en animales y en el hombre. Anales de la Facultad de Medicina. Marzo 2010. 71(1).
- Sharma PC, Tilakratne BM, Gupta A. Utilization of wild apricot kernel press cake for extraction of protein isolate. Journal of Food Science and Technology. Diciembre 2010. 47(6): 682–685.
- Shils ME, Hermann MG. Unproved dietary claims in the treatment of patients with cancer. Bulletin of New York Academy of Medicine. Abril 1982. 58(3):323-340.
