Kognitiv terapi baseret på mindfulness

Kognitiv terapi baseret på mindfulness anvender teknikker, der fokuserer på følelsesmæssige tilstande her og nu. Dette hjælper med at afbryde kæden af negative tanker og dvæle. Læs videre for at lære mere om det!

Kognitiv terapi baseret på mindfulness er en type psykoterapi, der anvendes til patienter med depressive lidelser. Det integrerer aspekter af kognitiv adfærdsterapi mod depression med det mindfulness-baserede stressreduktionsprogram.

Hvad er det egentlig? Hvornår anbefales det?

Først og fremmest skal du huske på, at det omfatter to terapeutiske tilgange med lignende oprindelse, men med nogle forskelle. For bedre at forstå, hvad de handler om, vil vi gennemgå egenskaberne ved hver enkelt.

Kognitiv adfærdsterapi og mindfulness

For det første hører kognitiv adfærdsterapi til kategorien “anden bølge terapier”. Dens tilgang fokuserer på kognitionens rolle i roden og opretholdelsen af problemer.

En af dens mest fremtrædende eksponenter, psykiateren Aaron T. Beck, forklarer depression fra den “kognitive triade”. Det vil sige, at en patient har et negativt syn på sig selv, fakta og fremtiden.

Derfor er depressive symptomer en konsekvens af negative tankemønstre. I denne henseende søger kognitiv terapi at gribe ind i disse mønstre (kognitive forstyrrelser) for at erstatte dem med sundere og mere adaptive mønstre.

I mellemtiden fokuserer tredje generations terapier på kontekstuelle funktioner og funktionel analyse af adfærd. Det vil sige den kontekst, hvor adfærden fungerer, til hvad og hvordan man tilpasser den til noget sundere, i stedet for at eliminere den.

Mindfulness er en del af denne klassificering, og det er blot, hvordan dens skaber, Jon Kabat Zinn, fortolker det. Det handler om at fokusere på det nuværende øjeblik (her og nu) med oplevelser, som de ser ud, uden at dømme dem.

Anvendelse af mindfulness

Man kan anvende mindfulness i forskellige situationer, som ikke nødvendigvis er knyttet til sygdomme. Specifikt er det nyttigt til blandt andet depression, generaliseret angst, fobier og spiseforstyrrelser. Der er også tegn på, at det bidrager til behandling af afhængighed og tvangshandlinger.

Dets anvendelsesområde er ret bredt og er faktisk passende for både voksne og børn. Da det arbejder med afslapning, meditation og bevidst vejrtrækning, kan det bidrage til at forbedre præstationer, koncentration og evnen til at klare vanskelige situationer.

Det hjælper blandt andet med følgende:

• Afstand til negative tanker.
• Fokus på selvmedfølelse.
• Regulering af følelser.
• At blive opmærksom på egne tanker og følelser.
• Undgå skyldfølelse.
• Forbedring af humør.
• Styrkelse af selvværd.

Hvordan fungerer kognitiv terapi baseret på mindfulness?

Som vi sagde ovenstående, er grundlaget for kognitiv terapi baeret på mindfulness Jon Kabat-Zinns mindfulness-baserede stressreduktionsprogram (MBSR). Det er et forslag fra Segal, Williams og Teasdale, der sigter mod forebyggelse af tilbagefald hos patienter med depression. Konkret har det en varighed på otte uger.

Det kombinerer afslapning og meditation med kropsscanninger. Denne teknik hjælper en person til at være mere bevidst om deres kropsfornemmelser. Det lægger også vægt på psykoedukation, så folk har værktøjerne til at forholde sig anderledes til deres tanker.

Kognitiv terapi understreger forbindelsen mellem tanker og følelser. Således er det et todelt program.

Del et

De første fire sessioner handler om selvkendskab og bevidsthed. Dette skyldes, at nutidens hurtige tempo gør mange mennesker uvidende om, hvad der sker med dem og hvorfor. Folk lærer nogle afslapnings- og vejrtrækningsteknikker for at komme i kontakt med alle dele af deres krop.

Derefter går de videre til stemningsudforskning. Målet her er at lære at fokusere på humøret. Der er selvoptagelse i løbet af dagen for at identificere behagelige øjeblikke og de fornemmelser, der ledsager dem.

Del to

De sidste tre sessioner udgør den anden fase af behandlingen. Når en person er opmærksom på sine følelser og tanker, skal de søge positiv mestring.

De opnår dette ved at trække vejret og designe forskellige handlingsplaner, når de oplever ubehag. På denne måde er det muligt at finde alternative metoder til at stoppe med at fastholde det, der plager dem.

Kognitiv terapi baseret på mindfulness: Hvordan hjælper det på depression?

Kognitiv terapi baseret på mindfulness fokuserer på identifikation og genkendelse af tanker her og nu. På denne måde og med udøvelsen af meditation er det muligt gradvist at stoppe med at dvæle og have indflydelse på depression.

På samme måde reduceres tanker om skyld og selvkritik. Dette er, fordi mindfulness virker ved at forebygge, at man dømmer. Som du kan forestille dig, lærer personen at være mere opmærksom på deres tanker og identificere deres følelser. Således giver det dem mulighed for at indse, at tanker og følelser går hånd i hånd.

Bemærk, at depression undertiden fører til undgåelse af visse situationer, især sociale situationer. Denne undgåelse falder med kognitiv terapi baseret på mindfulness, da bevidstheden om, hvad de føler, øges og får dem til at søge andre måder at løse det på.

Ting at huske på om kognitiv terapi baseret på mindfulness

Depression er en stor bekymring på verdensplan på grund af dens høje forekomst. Dens mest skærpende faktor er risikoen for tilbagefald, selv under behandling. Heldigvis har kognitive terapi baseret på mindfulness givet positive og lovende resultater.

Psykoedukation, afslapning og mindfulness giver ikke kun patienten mulighed for at “tænke og hele sig selv”. Det giver også positive mestringsressourcer. Dette skyldes hovedsageligt, at det er en effektiv metakognitiv øvelse for at afcentrere sig selv og reducere, at man dvæler.

Kort sagt åbner mindfulness en dør for at tænke over, hvad der sker her og nu. Det suspenderer de rutinemæssige og automatiske løsninger, der ofte forhindrer dig i at komme ud af den negative sløjfe. Udviklingen af selvobservation fungerer i samme retning, som den orienterer sig mod mere kreative og adaptive løsninger.