Betydningen af at stimulere alfabølger

Mennesker har alfabølger. Forskere opdagede dem først i 1920'erne og mente, at de havde stor betydning for læring og afslapning.

Hjernen indeholder neurale netværk, der transmitterer elektriske frekvenser såsom alfabølger. Du er måske ikke klar over det i din hverdag, men elektroencefalogrammer kan registrere dem. En undersøgelse registrerede dem blandt andre svingninger.

Bølgerne påvist i hjerneaktivitet angiver, at transmissionen mellem neuroner er en proces, der involverer elektricitet og magnetisme. Vi kan registrere dem udefra med enheder netop på grund af disse egenskaber.

Forskere har identificeret fem typer hjernebølger:

• Deltabølger er dybest set den dybe søvnhjerneaktivitet, der sker i barndommen (de forsvinder, når folk bliver ældre).
• Thetabølger er knyttet til fantasi og reflekterende perioder og ses også under søvn. De er mere tydelige hos personer, der oplever intense følelser.
• Betabølger er aktive, når vi går, laver mad, arbejder og klæder os på. De holder os opmærksomme, så vi forholder os til miljøet.
• Gammabølger var de sidste, mennesker opdagede, da de ikke altid vises i elektroencefalogrammer. Forskere mener, at de er i thalamus.
• Alfabølger er dem, vi diskuterer i denne artikel. Hans Berger beskrev dem i 1924, og de er knyttet til tilstande af meditation, afslapning og øjeblikke før hvile.

Karakteristika for alfabølger

Klassificeringen af hjernebølger kommer fra det frekvensinterval, hvor vi opdager dem med de enheder, vi har til rådighed. Frekvensen af en bølge er lig med, hvor mange gange den svinger i en given tid.

Alfabølger har en frekvens mellem otte og 12 Hz. De opererer i det interval, og vi kan skelne dem, fordi de fire andre hjernebølger har forskellige frekvenser.

Alfabølger ses, når vi slapper af. De starter i den bageste del, occipitallappen, og fordeler sig derfra. De registreres normalt lige før, en person falder i søvn.

Disse bølger er direkte forbundet med det menneskelige sinds potentiale til at koncentrere sig og meditere på grund af de øjeblikke, hvor de ses. Vi vil helt sikkert have flere alfabølger, hvis vi er i en translignende tilstand, forbundet med det øjeblik, vi lever, i indre fred.

Forskere formoder, at det sker, fordi hjernen forsøger at matche frekvensen af eksterne lyde. Der er normalt monotone lyde i afslapningsøjeblikke, enten fra naturen eller fra den form for stilhed, der indeholder nogle vibrationer. Derefter søger hjernevævet at svinge ved den samme lave frekvens – mellem otte og 12 Hz.

Deraf kommer udtrykket “at være i alfasindstilstanden”. Det findes ikke, og det symboliserer blot det øjeblik med koncentration og intim forbindelse, en person kan opnå på et givet tidspunkt.

Tjek også: Grin din vej til sundhed og lykke

Hvordan stimuleres alfabølger?

Idéen om at træne hjernen er ikke ny, men den er blevet mere udbredt i nyere tid. For eksempel foreslår bøger som Træn din hjerne, der er rettet mod den brede offentlighed, muligheden for at lede hjernevævet mod opnåelse af mål.

På samme måde studerer den akademiske verden konsekvenserne af handlinger såsom mindfulness for at stimulere alfabølger. Faktisk er nogle neurobiologiske grundlag på vej til at forstå traditionelle og ikke-så-traditionelle meditationsteknikker.

Som du kan se, er der måder at skubbe til alfabølgerne på for at hjælpe os med at slappe af og få en sundere forbindelse med omverdenen. Nogle af de anbefalede fremgangsmåder er:

• Der har været videnskabelig forskning af Nidra-yoga; for eksempel forfatterne Kumar og Joshi.
• Dyb og kontrolleret vejrtrækning.
• Dedikér noget tid på dagen til at visualisere den fremtid, du ønsker, de mål, du ønsker at opnå, med en kraftfuld tankekraft, der transporterer dig til den virkelighed.
• Nogle afspilningslister kan stimulere alfabølger. Faktisk foreslog en undersøgelse i tidsskriftet Hearing Research, at brugen af binaural lyd er nyttig. Dette indebærer at bruge forskellige frekvenser på samme tid for hvert øre.

Gå ikke glip af: Hvad er den bedste måde at praktisere yoga på?

Hjernen og dens viden

Hjernen er ikke bare et organ til tænkning og handlinger. Alfabølger er beviset på en vigtig, men ikke særlig kendt side af neuroner, der består af meditation.

Mennesker har brug for afslapning og intim forbindelse for at få et sundt liv. Fra denne tilstand er det muligt at projicere sig selv mod mål og præstationer, som vi nyder.