Lægestokrose: Fordele og bivirkninger
Lægestokrose (Althaea officinalis) er en brun rod, som kommer fra en stivstænglet staude af samme navn, der stammer fra Europa, Vestasien og Nordafrika. Dets ekstrakt bliver brugt til at lave hostesirup og hudprodukter.
Foruden dette lader det til at have andre medicinske anvendelsesmuligheder på grund af dets egenskaber. Indtil videre er der dog stadig ingen sikre beviser på dets helbredsmæssige fordele, eftersom videnskabelige studier har været små og ikke-konkluderende.
Selvom nogle personer bruger det som et kosttilskud, er det dog ikke accepteret som det første valg til behandling af sygdomme. På grund af dets mulige bivirkninger og interaktioner, anbefaler vi også at tale med en læge, før man prøver det.
Fordele ved lægestokrose
De medicinske egenskaber ved lægestokrose kommer fra dets indhold af slim. Det er et gelélignende vegetabilsk substans, som minder om en saft, der bruges til at gøre substanser tykkere.
Det slik, vi kalder skumfiduser, har faktisk fået sit navn fra denne plante på engelsk, da den hedder Marshmallow root, og slikket hedder marshmallow. Det skyldes, at oprindeligt brugte producenter denne rod. Nutildags bruger de dog ikke denne plante, da de bruger sukker og gelatin i stedet.
Hvis vi vender tilbage til hovedtemaet, har lægestokrose en antioxidant aktivitet, og overordnede beviser antyder, at de hjælper på hudirritation og fordøjelsesproblemer. Ønsker du at vide mere om det? Vi vil vise dig nogle af dets primære fordele nedenstående.
Det hjælper med at behandle forkølelse og hoste
Nogle typer hostesirup og -pastiller bruger lægestokrose som en ingrediens. Det skyldes, at slimet, det indeholder, kan smøre spiserøret, hvilket reducerer irritationen. I et studie udgivet i Complementary Medicine Research hjalp nogle tilskud med ekstrakt fra denne rod på tør hoste.
Et lille studie udgivet i Avicenna Journal of Phytomedicine fandt frem til, at børn, som indtog en blanding af urter, såsom lægestokrose, kamille og salvie, havde mindre alvorlig hoste og færre opvågninger om natten sammenlignet med dem, som tog en placebo.
Nogle personer mener derfor, at lægestokrose kan være nyttigt mod symptomer på forkølelse og influenza. Der er dog stadig behov for flere beviser. Man kan også drikke det i form af te, piller eller sirup.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Hoste forbundet med forkølelse
Det lindrer irriteret hud
De anti-inflammatoriske effekter fra lægestokrose kan hjælpe med at berolige hudirritation fra furunkulose, eksem og dermatitis. En artikel i Advances in Dermatology and Allergology fandt ud af, at en salve med 20% lægestokroseekstrakt var nyttig mod hudirritation.
Der er også blevet nævnt, at topisk anvendelse af salve med disse ekstrakter hjælper på de negative effekter af UV-stråler eller soleksponering. Man bør selvfølgelig ikke bruge det som en erstatning for solcreme, for det giver ikke tilstrækkelig beskyttelse.
Det beskytter mod mavesår
I sig selv kan lægestokrose ikke forebygge, at mavesår opstår. Sammen med sunde vaner kan det dog hjælpe med at reducere risikoen. Det er vist i et studie i Pharmaceutical and Biosciences Journal.
Forskeren antyder, at slimet og flavonoiderne i denne plante er ansvarlige for denne effekt. I særdeleshed lader de til at dække og beskytte slimhinden i fordøjelsessystemet, hvilket reducerer dannelsen af mavesår.
Andre mulige fordele ved lægestokrose
- Urtemidler med dette substans kan hjælpe på tør mund.
- Nogle mener, at denne plante også kan hjælpe med at hele sår. Det kan endda reducere risikoen for infektion.
- Det har vanddrivende egenskaber, som kan hjælpe med at eliminere ophobet væske i kroppen. Vær dog forsigtig, især hvis du bruger andre behandlinger.
Vi anbefaler, at du læser: Løsninger til at lindre ondt i halsen
Bivirkninger ved lægestokrose
Hos de fleste sunde voksne er det nemt at tolerere denne plante, og det forårsager ikke mange bivirkninger i moderate doseringer. Nogle personer oplever dog uro i maven eller føler sig svimle. På grund af det anbefaler vi at begynde med en lav dosering, indtil man når den dosering, som lægen eller producenten anbefaler.
Ifølge information fra WebMD kan det hos nogle personer forårsage lave niveauer af blodsukker. På grund af mangel på beviser for dets sikkerhed og effektivitet bør man undgå det i de følgende situationer:
- Graviditet og amning.
- Blødersygdomme.
- Diabetes.
- Før og efter kirurgiske procedurer.
Generelt kan det reagere med lithium, diabetesmedicin og medicin indtaget oralt. Før man tager det, er det derfor bedst at tale med en læge.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tabarsa, M., Anvari, M., Joyner (Melito), H. S., Behnam, S., & Tabarsa, A. (2017). Rheological behavior and antioxidant activity of a highly acidic gum from Althaea officinalis flower. Food Hydrocolloids, 69, 432–439. https://doi.org/10.1016/j.foodhyd.2017.02.009
- Fink, C., Schmidt, M., & Kraft, K. (2018). Marshmallow root extract for the treatment of irritative cough: Two surveys on users’ view on effectiveness and tolerability. Complementary Medicine Research, 25(5), 299–305. https://doi.org/10.1159/000489560
-
asma javid, nasrinsadat motevalli haghi, Ahmad Emami, aida ansari, seyed abbas zojaji, maryam Khoshkhui, & Hamid Ahanchian. (2018). Short-course administration of a traditional herbal mixture ameliorates asthma symptoms of the common cold in children. Avicenna Journal of Phytomedicine, Online First. https://doi.org/10.22038/ajp.2018.11678
- Dawid-Pać R. Medicinal plants used in treatment of inflammatory skin diseases. Postepy Dermatol Alergol. 2013;30(3):170‐177. doi:10.5114/pdia.2013.35620
-
Zaghlool, S. S., Shehata, B. A., Abo-Seif, A. A., & Abd El-Latif, H. A. (2015). Assessment of Protective Effects of Extracts of Zingiber officinale and Althaea officinalis on Pyloric Ligation-Induced Gastric Ulcer in Experimental Animals. UK Journal of Pharmaceutical Biosciences, 3(4), 48. https://doi.org/10.20510/ukjpb/3/i4/89472
- Rezaei M, Dadgar Z, Noori-Zadeh A, Mesbah-Namin SA, Pakzad I, Davodian E. Evaluation of the antibacterial activity of the Althaea officinalis L. leaf extract and its wound healing potency in the rat model of excision wound creation. Avicenna J Phytomed. 2015;5(2):105‐112.
- Skrinjar, I., Vucicevic Boras, V., Bakale, I., Andabak Rogulj, A., Brailo, V., Vidovic Juras, D., … Vrdoljak, D. V. (2015). Comparison between three different saliva substitutes in patients with hyposalivation. Clinical Oral Investigations, 19(3), 753–757. https://doi.org/10.1007/s00784-015-1405-8
- Shiffa, M., Aslam, M., Fahamiya, N., & Muzn, F. (2016). Unani perspective of Khatmi (Althaea officinalis). Journal of Pharmacognosy and Phytochemistry JPP, 357(56), 357–360. Retrieved from http://www.phytojournal.com/archives/2016/vol5issue6/PartE/5-6-35-802.pdf