Metakognition: Hvad det er og eksempler fra hverdagen

Metakognition defineres som en bevidsthed om ens egne tankeprocesser. Find ud af de vigtigste ting om det her.

Bedømt og godkendt af psykolog Elena Sanz.

Skrevet af Josberth Johan Benitez Colmenares

Sidste ændring: 18 marts, 2023

Metakognition er et begreb, der er blevet populært i de seneste år. Inden for områder som psykologi og pædagogik bliver der ofte hentydet til det, for ikke at nævne brugen af det i medierne og i informative artikler.

På trods af at der aldrig før er blevet talt så meget om det som nu, er det i praksis meget få, der ved, hvad det er. I dag vil vi forsøge at afklare eventuelle spørgsmål gennem nogle konkrete eksempler.

Man mener ofte, at det er en udelukkende menneskelig evne, men nogle eksperter har påpeget, at der er beviser for lignende processer hos visse dyr. Uanset hvad, forstås det normalt som en proces, hvor man tænker om at tænke. Lad os se, hvad der er sandt om den, hvorfor den er vigtig, og hvilke fordele den har i menneskers hverdag.

Hvad er metakognition?

Metakognition er evnen til at reflektere over tankeprocesser, som gør det muligt for os at fortolke virkeligheden. Det er også evnen til at kontrollere, overvåge, evaluere og regulere dem i det omfang, de griber ind i kognitionen. Derfor er ordet konstrueret (meta er et græsk præfiks, der henviser til noget “hinsides”).

Det, vi i dag forstår som metakognition, har sin oprindelse i John H. Flavells idéer. Siden da er der opstået flere teorier, der søger at forklare udviklingen af disse processer, alle ud fra en bestemt skole (bidrag fra konstruktivismen er særligt værdifulde). For bedre at forstå dette må vi specificere to idéer, der regulerer processen:

• Metakognitiv viden: Dette hentyder til, hvad folk ved om deres egne kognitive processer. F.eks. den viden, de har om deres evner og færdigheder til at udføre bestemte opgaver. Det indebærer også viden om strategier, der har til formål at forbedre disse færdigheder og evner.
• Metakognitiv regulering: Dette indebærer de positive handlinger, som folk foretager i forbindelse med disse kognitive processer og strategier. Den er relateret til overvågning og indebærer diskrimination af resultater. F.eks. at indse, at en bestemt strategi, der anvendes til at forbedre en færdighed (eller en svaghed), ikke er effektiv.

Stadier eller faser

Der henvises ofte til metakognitionens faser. Hver teori og forfatter har fastlagt forskellige faser, men generelt kan vi identificere fire: Planlægning, overvågning, evaluering og refleksion. Hver af disse faser er vigtige og kombineres med hinanden for at konsolidere det, som eksperterne kalder metakognition.

Processen indebærer en høj grad af bevidsthed om de opgaver, der udføres, samt de mest hensigtsmæssige strategier til frivilligt at kontrollere disse processer. Flavells oprindelige teori var, at metakognition opstod som en naturlig mekanisme til håndtering af fejl. Ved aktivt at reflektere over dem kan mennesket lære og blive mere effektivt.

Vi vender således tilbage til den definition, vi gav i begyndelsen: Metakognition er at tænke over tænkning . Disse ord opsummerer på en enkel måde hele den systematiske ramme, der er involveret i den metakognitive proces. Det er ikke kun en proces, der udvikler sig i menneskets tidlige stadier, men en proces, der ledsager mennesket hele livet igennem.

Metakognitionens betydning for læring

Metakognition opfattes ofte som et meget abstrakt begreb, der ikke har en plads i virkeligheden. Dette er en helt klart fejlagtig opfattelse, da det i årevis er blevet anvendt aktivt i læringsprocesser. Faktisk er det meget sandsynligt, at du selv anvender metakognitive strategier på daglig basis uden at vide det. Lad os se på tre illustrative eksempler.

Indlæring af andetsprog

I løbet af de sidste par årtier har undervisningsprogrammer i andetsprog indarbejdet metakognitive paradigmer. Det er ikke så underligt. Faktisk har eksperter og forskere påpeget, at det er en meget nyttig strategi til at forbedre assimileringen af studiet af et nyt sprog.

Kort sagt hjælper inddragelse af metakognitive processer i fremmedsprogsindlæring med at overvinde den barriere, der forhindrer mange elever i at fortsætte. Det kan gøre en mærkbar forskel at reflektere over sine egne studiestrategier, være opmærksom på styrker og svagheder, lære at styre processen og objektivt vurdere resultaterne.

Forbedring af musikalske færdigheder

Som i det foregående tilfælde er musik ofte et vanskeligt studieområde for mange mennesker. Selv blandt dem, der er interesserede i det, kan det være lidt kompliceret at tilegne sig nogle af idéerne i musikteori. Undersøgelser og forskning har vist, at metakognition kan være med til at fremskynde indlæringen af musikalske begreber.

Dette har betydning for studerende, for dem, der ønsker at lære at spille et instrument, og naturligvis for dem, der beskæftiger sig professionelt med musik. Fordelene kan mærkes på kort sigt og øges, efterhånden som processerne anvendes regelmæssigt.

En større forståelse af matematik med metakognition

En ændring af den måde, hvorpå denne disciplin forstås med metakognition, kan være gavnlig.

Afslutningsvis støtter eksperter og forskere også brugen af metakognition til at forbedre matematiske færdigheder. Matematik er ofte et af de studieområder, der giver anledning til størst afvisning, hvilket generelt skyldes den tilgang eller de studiestrategier, der anvendes.

Gennem disse metoder kan man komme til at forstå matematik på en anden måde og vælge alternative studiemodeller for at opnå effektive resultater. På den måde kan gennemførelsen af processen være med til at forbedre undervisningen og elevernes færdigheder.

Anvendelse af metakognition i dagligdagen

Det er meget sandsynligt, at det, vi har sagt indtil nu, har fået dig til at forstå, at metakognition ikke er en idé på et teoretisk niveau uden nogen form for implikation i virkeligheden.

Men du tænker sikkert, at de tre eksempler ikke gælder for dig dvs. at lære et nyt sprog, musikteori eller løse matematiske problemer. Her er nogle andre anvendelser af metakognition i hverdagen:

• Det forbedrer beslutningstagningen.
• Det fremmer kritisk tænkning.
• Det undgår stagnation eller gentagelse af mønstre, der ikke giver resultater.
• Det giver dig mulighed for at øve dig i empati og anderledeshed (gennem det, der kaldes social metakognition).
• Det kan øge dit selvværd ved at opdage dine færdigheder og evner.
• Det er en ideel strategi til at dyrke succes.
• Det forhindrer, at fejl eller fejltagelser betinger, hvad du kan opnå.
• Det giver dig mulighed for at have kontrol over dine følelser.

Der er stadig meget at undersøge om konsekvenserne af disse processer, samt hvordan vi kan bruge dem til vores fordel. Dens nytteværdi kan mærkes uden for et uddannelsesmiljø, da den udforsker så forskellige idéer som selvopfattelse og den måde, vi forholder os til andre på.