Når teenagere lyver - en frygtet situation

En af de ting, som forældre bekymrer sig mest om, er, når teenagere lyver.

Ungdommen er en kompleks størrelse, da der foregår mange adfærdsmæssige ændringer i denne alder. Mange forældre bekymrer sig om problemet, når teenagere lyver. Så, her er, hvad du skal vide om det.

En af de ting, som forældre bekymrer sig mest om, er, når teenagere lyver, ingen tvivl om det. Der kan være mange grunde til, at en person lyver. Men generelt frygter forældre at skulle forholde sig til det, på grund af den komplekse situation det er, når barnet bevæger sig gennem ungdommen.

De første spørgsmål

Hvad vil det præcist sige at lyve? Er det ikke at fortælle sandheden? Eller at skjule den? Skal der være en vis fjendtlighed i ikke at fortælle sandheden, så vil skal konfrontere det? Hvad sker der, når det er forældrene, der lyver?

Findes der store løgne og hvide løgne? Eller har de alle samme værdi, selv de mest ubetydelige og uskadelige? Disse og lignende spørgsmål er dem, vi tit stiller os selv, når vi havner i situationer, hvor en løgn er mulig.

Nogle gange kommer de til os på en skjult måde. Andre gange ligger teenageres løgne på lur, og venter bare på at kunne snige sig frem.

Når teenagere lyver – forældrenes rolle

Så hvorfor kan forældre ikke tale med deres børn om dette emne? Hvordan kan de forhindre dem i at lyve? Ligesom børn ikke kommer med storken, er løgne heller ikke naturlige. Faktisk har de det med at opbygge en vane, en løbebane.

Igennem barndommen forveksler børn ofte virkelighed med fantasi, og giver deres fantasi frie tøjler. Man kan sige, at deres historier måske ikke er helt sande. Men deres intention er uskyldig, og den slags lege stopper som regel, efterhånden som barnet bliver ældre.

Problemerne begynder, når barnet opdager, at de kan få noget bestemt ud af at lyve.

Når teenagere lyver – mulige scenarier

Ofte skyldes løgnene, at der er hårde begrænsninger i forhold til, hvad forældrene tillader. Eller måske skyldes det bare skyldfølelse over problemer med karakterer fra skolen, eller at man “tilfældigvis” finder en pakke cigaretter i deres rygsæk.

Susana Molina Martin påpeger i 2010 at:

Uddannelsescentre gennemgår en periode, hvor de tilpasser sig de nye former for interaktion, der finder sted i den studerendes forhold til sine omgivelser.

I hendes forskning beskriver hun efterligningningen, eller det at man lader som om, gennem ungdommen. Og hun finder frem til, at det er et resultat af barnets behov for at overleve i deres samfund.

Hvornår skal man bekymre sig om, at teenagere lyver?

At der lyves – når det sker sjældent – bør du ikke bekymre dig om. Bare sørg for, at du kender forskel på, at denne slags adfærd er undtagelsen, og ikke reglen. Du bliver nødt til at gribe ind, hvis det bliver en vane.

Hvorfor ungdommen?

Ungdommen er en tid, hvor personen leder efter sin identitet. Man søger efter selvbestemmelse, uafhængighed, som kan sætte en i modsætning til ens forældre. Der er så mange situationer, hvor en teenagers ønsker ikke harmonerer med forældrenes. Det er altså den perfekte situation til at få løgne til at opstå.

Som konklusion

Når teenagere lyver, kan det være et tegn på, at det unge menneske prøver at finde sin vej. På den måde kan det give dem en identitet.

Lad os påpege, at de smutveje, løgnene giver, ofte virker som den letteste måde at slippe for noget ubehageligt. Men de er kortvarige, og kan derfor let være skadelige.