Nyrestensknusning: Hvad er det, og hvornår udføres det?
Lægerne anvender nyrestensknusning meget ofte. Det er en af de terapeutiske muligheder for nyresten. Det er hårde aflejringer af mineraler og salte, som dannes inde i nyrerne.
Problemet er, at når disse sten bevæger sig gennem urinvejene og udvider dem, forårsager de store smerter. De er også forbundet med obstruktion af urinvejene. Formålet med nyrestensknusning er at ødelægge disse sten.
Tanken er, at patienten lettere kan udskille dem. Der er forskellige måder at udføre teknikken på, og der er visse vigtige aspekter, som man skal tage hensyn til, før man anvender den. Derfor vil vi i denne artikel forklare alt, hvad du bør vide om denne procedure.
Hvordan virker nyrestensknusning?
Nyrestensknusning er som sagt en medicinsk procedure, der bruges til at behandle nyresten. Som det fremgår af en artikel fra Serrate & Ribal Urology Institute, stammer ordet lithotripsy (nyrestensknusning) fra græsk og latin. Lithos betyder “sten” og terere betyder “knuse”.
Nyresten er en tilstand med høj forekomst i den almindelige befolkning. Af denne grund er nyrestensknusning blevet en meget nyttig og meget udbredt teknik. Den består i at ødelægge stenene i nyrerne eller langs urinvejene for at gøre det lettere at fjerne dem med urinen.
Til dette formål anvendes chokbølger eller en laser ekstrakorporalt og ikke-invasivt. Det anvendte apparat kaldes en lithotripter i tilfælde af chokbølger. Proceduren er smertefri og kræver ingen manipulation af patienten.
Den udføres normalt ambulant og uden bedøvelse. Andre supplerende undersøgelser, såsom ultralyd og røntgen, bruges til at lokalisere stenens nøjagtige placering.
Typerne af nyrestensknusning
Der findes forskellige former for nyrestensknusning. De to hovedtyper er chokbølgebehandling (ESWL) og laser (FURSL).
Begge teknikker bidrager til at ødelægge sten i nyrerne. Det er dog vigtigt at være bekendt med dem for at vide, hvilken der er bedst afhængigt af patientens helbredstilstand. Antallet og typen af de tilstedeværende sten har også en indflydelse.
Chokbølgebehandling
Chokbølgebehandling anvender, som navnet antyder, chokbølger til at knuse stenene. Maskinen er en lithotripter. Den er ansvarlig for at lede bølgerne hen til det punkt, hvor stenene befinder sig.
Det fordelagtige er, at disse bølger kun påvirker stenene. Med andre ord skader de ikke huden, musklerne eller andet væv. Indgrebet tager ca. en time at udføre.
Laser
Ved laserbehandling indføres et lille fleksibelt rør, kaldet et endoskop, gennem urinvejene. Endoskopet har et kamera i enden, som gør det muligt for lægerne at se indvendigt i kanalerne.
Når de finder stenen, bruger de en laser direkte på stenen for at knuse den. Denne teknik er kortere end chokbølgebehandling, idet den varer en halv time.
Det kan dog give mere ubehag hos patienten, at instrumenterne skal indføres. Som ved den foregående procedure kan patienten gå hjem samme dag.
Hvor effektiv er nyrestensknusning?
Nyrestensknusning er en meget anvendt teknik, fordi den anses for sikker og effektiv. Ifølge en undersøgelse, der er offentliggjort i Oman Medical Journal, er succesraten omkring 88 % af tilfældene i urinlederen. Ved nyresten er procentdelen noget lavere, men også meget høj (74 %).
Desuden er der kun meget få komplikationer, f.eks. urinvejsinfektioner. I en anden artikel fra National Kidney Foundation står der, at 70-90 % af de personer, der gennemgår nyrestensknusning, er stenfri i de efterfølgende måneder.
Det er dog muligt, at fragmenterne i nogle tilfælde stadig kan være for store til at passere. Under disse omstændigheder kan lægen være nødt til at gentage proceduren om nødvendigt.
Kan du lide denne artikel? Vi tror, at du måske også gerne vil læse: Hvad gør nyrerne egentlig?
Forberedelse til proceduren
Før lægerne udfører nyrestensknusning, skal de kende patientens historie, behandlinger og baggrund. Desuden udfører de normalt en række supplerende prøver. Idéen er at forsøge at lokalisere stenene og kende deres dimensioner, inden de ødelægges.
Med henblik herpå kan lægerne foretage et intravenøst pyelogram. Dette er en test, der ligner en røntgenundersøgelse, hvor der anvendes et farvestof til at lokalisere stenene. De kan også udføre ultralydsscanninger.
I dagene før nyrestensknusning skal patienten muligvis holde op med at tage visse lægemidler. Især antikoagulerende lægemidler, da de øger risikoen for blødning, når stenene uddrives.
Fuld narkose er ikke altid nødvendig. Faktisk er der mange tilfælde, hvor lægerne udfører denne procedure under lokal eller regional anæstesi på ambulant basis. Nogle patienter forbliver dog indlagt på hospitalet for at overvåge muligheden for komplikationer.
Hvordan foregår nyrestensknusning?
De to typer nyrestensknusning ligner hinanden, men har vigtige forskelle. I begge tilfælde ligger patienten normalt ned, med eller uden bedøvelse. Selve proceduren er ikke smertefuld, men det er uddrivelsen af fragmenterne.
Nogle af fragmenterne kan forårsage en blokering i urinvejene. I disse tilfælde er det nødvendigt at foretage en endoskopi gennem urinlederen for at fjerne dem. Desuden er det værd at nævne, at der, selv om det er mindre hyppigt, kan forekomme blødning, feber eller endog infektion.
Den store forskel, som man skal huske på, er, at det ved laserbehandling er nødvendigt at indføre et endoskop gennem patientens urinveje. Dette kan være mere ubehageligt.
Genoptræning efter nyrestensknusning
Efter proceduren skal patienten normalt hvile på hospitalet i mindst en time. Denne tid kan forlænges, hvis der er blevet anvendt bedøvelse. Det er nødvendigt at kontrollere, at personen er stabil, og at der ikke er nogen komplikationer.
I de følgende dage kan patienten vende tilbage til arbejdet, hvis lægerne har anvendt chokbølgebehandling. Når det udføres med laser, er genopretningen langsommere. Det skyldes, at proceduren med endoskopet er invasiv.
Som nævnt er det sandsynligt, at der kan forekomme smerter eller blod i urinen efter proceduren. Hæmatomer er også hyppige i huden, i det område, hvor chokbølgerne har haft en indvirkning. Det anbefales derfor at hvile, tage smertestillende medicin og konsultere en læge i tilfælde af problemer eller advarselstegn.
Du vil måske også gerne læse denne artikel: Få bedre nyrefunktion med disse fødevarer
Livsstil og forebyggelse
Sandheden er, at nyresten kan skyldes flere forskellige faktorer. Visse faktorer har indflydelse på deres forekomst. Forekomsten er meget høj.
En af de vaner, der kan bidrage til at reducere deres forekomst, er at drikke mere væske. Ligeledes bør folk, der ofte lider af dem, forsøge at ændre deres kost.
Lægerne anbefaler for eksempel, at vi spiser mindre animalsk protein og begrænser indtaget af natrium. Under alle omstændigheder er det op til lægen at lave en anbefaling baseret på den enkelte patient og årsagerne til stenene.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Al-Marhoon, M. S., Shareef, O., Al-Habsi, I. S., Al Balushi, A. S., Mathew, J., & Venkiteswaran, K. P. (2013). Extracorporeal shock-wave lithotripsy success rate and complications: Initial experience at Sultan Qaboos University Hospital. Oman Medical Journal, 28(4), 255–259. https://doi.org/10.5001/omj.2013.72
- Litotricia: preparación, procedimiento, recuperación y efectos secundarios | Fundación Nacional del Riñón. (n.d.). Retrieved March 20, 2021, from https://www.kidney.org/atoz/content/lithotripsy
- La litotricia, una solución indolora para eliminar cálculos renales – Instituto de urología Serrate & Ribal. (n.d.). Retrieved March 20, 2021, from https://www.urologiaserrateribal.com/publicacion/la-litotricia-una-solucion-indolora-eliminar-calculos-renales/
- Marcellán, FJ Ruiz, L. Ibarz Servio, and D. Salinas Duffo. “Litotricia extracorpórea por ondas de choque.” FMC-Formación Médica Continuada en Atención Primaria 8.1 (2001): 53-60.
- Pereira-Arias, Jose Gregorio, et al. “Estado actual de la litotricia extracorpórea por ondas de choque en la litiásis urinaria.” Arch. Esp. Urol 70.2 (2017): 1-24.
