Probiotisk sodavand: Er det godt for din tarmsundhed?
Flere og flere mennesker erkender, at tarmsundhed kan have en betydelig indvirkning på deres generelle velbefindende. Derfor søger de efter måder at forbedre den på. En af de mest populære måder er i øjeblikket gennem indtagelse af præbiotisk og probiotisk sodavand.
På trods af den stigende interesse for disse drikkevarer er fordelene ved at indtage præbiotisk og probiotisk sodavand stadig genstand for videnskabelig debat. Desuden er der nogle mulige bivirkninger ved et overforbrug.
Lad os se nærmere på, hvor meget videnskabelig dokumentation der ligger bag.
Hvad er præbiotisk og probiotisk sodavand?
Præbiotika er ikke fordøjelige fibre, der giver næring til de gavnlige bakterier i tarmen eller mikrobiotaen. Dette substrat hjælper dem i deres metabolisme, hvilket fremmer tarmsundheden, ud over at styrke immunsystemet, kalciumoptagelsen og bevægelserne i fordøjelseskanalen. Dette er anført i Journal of Functional Foods.
Probiotika er levende mikroorganismer, som styrker den bakterieflora, der allerede findes i tarmen. Disse bakterier tilføjes til de allerede eksisterende for bl.a. at styrke immunforsvaret og hjælpe med at optage næringsstoffer.
Sodavand er en type kulsyreholdig drik. Fødevareindustrien har i nogle mærker inkorporeret visse ingredienser, der svarer til præbiotiske fibre og probiotika. For at supplere den “sunde” profil bruger producenterne ofte sødemidler som stevia og erythritol.
De promoveres som et “sundere” alternativ blandt konventionelle drikkevarer.
Få mere at vide: Hvad er probiotika, og hvordan får du det?
Kan probiotisk sodavand forbedre dit fordøjelsessystem?
Marilia Chamon, en registreret ernæringsterapeut og grundlægger af Gutfulness Nutrition Gut Health, forklarede i et nyligt interview, at mange mennesker kan have gavn af at indtage probiotika, men der er ingen standardløsning.
Hun foreslår, at man ved valget af denne type industriprodukt skal tage hensyn til sodavandets overordnede kvalitet, og at beskrivelsen af de stammer, det indeholder, skal være tydelig.
Med andre ord skal man vælge en type probiotika, som virkelig har videnskabelige beviser til sin fordel. I den forbindelse forsøger videnskabelige undersøgelser ofte at klarlægge, hvilke stammer der er nyttige og hvilke der ikke er.
I de seneste år har der været en mærkbar stigning i forbruget af præbiotisk og probiotisk sodavand. Generelt set er det gode nyheder. Probiotika har fordele for tarmsundheden, der er videnskabeligt underbygget, og sodavand med probiotika vil altid være at foretrække frem for almindelig sodavand.
Det er dog vigtigt at indtage disse drikkevarer med måde. Det er også værd at præcisere, at nogle sødemidler og tilsætningsstoffer måske ikke er af den bedste kvalitet. Dette er et relevant punkt i diskussionen om deres produktion, som er gengivet i en artikel fra Gut Microbes.
Desuden kan et overdrevent forbrug af probiotika føre til overdosering, hvilket resulterer i diarré og flatulens. Dette er i henhold til en undersøgelse udført af Augusta University i USA.
Følg disse tips: Hvad kan du spise for at genoprette tarmfloraen?
Hvornår er det nødvendigt at tage præbiotika og probiotika?
Præbiotika findes naturligt i fødevarer, der er rige på fibre. Vi kan nævne havre, løg, hvidløg, artiskokker og bananer. Probiotika findes i fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, surkål, kimchi, tempeh, ost og kærnemælk.
At spise en kost med et højt indhold af præbiotika kan have mange fordele for tarmens sundhed. På samme måde vil et regelmæssigt indtag af probiotiske fødevarer støtte vores immunsystem, som det fremgår af tidsskriftet Molecules.
Og selv om det ideelle er at få disse komponenter fra naturlige og varierede kilder, er der situationer, hvor tilskud er fordelagtigt. Det kan endda udgøre en medicinsk indikation for behandling.
Indtagelse af præbiotika og probiotika kan anbefales under følgende omstændigheder:
- Irritabel tarmsyndrom. Probiotika kan også være gavnlige.
- Malabsorptionssyndrom, da probiotika øger absorptionskapaciteten.
- Gastrointestinale infektioner, f.eks. akut diarré. Probiotika hjælper med at genoprette tarmfloraen og reducere varigheden af det kliniske forløb.
Præbiotisk og probiotisk sodavand er en praktisk og nem måde at overholde forbruget på. Det er dog nødvendigt at huske, at hver person er unik. Det er bedst at rådføre sig med en sundhedsprofessionel, før man tager kosttilskud.
Generelt udgør disse drikkevarer ikke en sundhedsrisiko, så længe de indtages i moderate mængder. Selvfølgelig bør din præbiotiske og probiotiske kost ikke udelukkende være baseret på sodavand og læskedrikke.
I forbindelse med en bestemt sygdom, såsom irritabel tyktarm, skal vi være sikre på mængden af stammer, som vi tager. Det vil sige, at det bør defineres af en læge og eventuelt gennem et farmaceutisk kosttilskud, som ikke er underlagt de doseringsvariationer, der findes i kommercielle fødevarer.
Er der andre måder at forbedre tarmsundheden på?
Tarmens sundhed er afgørende for at opretholde et generelt godt helbred.
Fordøjelsessystemet er ansvarligt for optagelsen af næringsstoffer og udskillelsen af affaldsstoffer, hvilket betyder, at eventuelle problemer i tarmen kan påvirke resten af organerne. Heldigvis er der måder at forbedre tarmens sundhed på på enkle måder:
- Spis fiberrige fødevarer, f.eks. frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter.
- Inddrag fermenterede fødevarer i din kost. De har høje naturlige koncentrationer af probiotika, der forebygger tarmdysbiose.
- Undgå overskydende simple sukkerarter og ultraforarbejdede fødevarer, da de fremmer systemisk inflammation.
- Drik nok vand for at fremme bevægelser i fordøjelseskanalen.
Hvis du har generende symptomer relateret til dit fordøjelsessystem, må du ikke tøve med at kontakte din læge eller ernæringsekspert. Kosttilskud kan hjælpe, men det er altid nødvendigt med en vurdering af en specialist. Samtidig vil du kunne høre, om han/hun anbefaler denne type drikkevarer eller ej.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Abid, M. B., & Koh, C. J. (2019). Probiotics in health and disease: fooling Mother Nature?. Infection, 47(6), 911-917. https://link.springer.com/article/10.1007/s15010-019-01351-0
- Al-Sheraji, S. H., Ismail, A., Manap, M. Y., Mustafa, S., Yusof, R. M., & Hassan, F. A. (2013). Prebiotics as functional foods: A review. Journal of functional foods, 5(4), 1542-1553. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S175646461300193X
- Britton, R. A., & Versalovic, J. (2008). Probiotics and gastrointestinal infections. Interdisciplinary perspectives on infectious diseases, 2008. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2648624/
- Carlson, J. L., Erickson, J. M., Lloyd, B. B., & Slavin, J. L. (2018). Health effects and sources of prebiotic dietary fiber. Current developments in nutrition, 2(3), nzy005. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6041804/
- Fijan, S. (2014). Microorganisms with claimed probiotic properties: an overview of recent literature. International journal of environmental research and public health, 11(5), 4745-4767. Disponible en: https://www.mdpi.com/1660-4601/11/5/4745
- Macnab, L. (2023, Febrero 19). What are the most common symptoms of IBS? . JERMS. Disponible en: https://wearejerms.com/blogs/journal/breaking-down-ibs-a-conversation-with-marilia-chamon-nutritional-therapist-and-gut-health-specialist
- Merenstein, D., Pot, B., Leyer, G., Ouwehand, A. C., Preidis, G. A., Elkins, C. A., … & Sanders, M. E. (2023). Emerging issues in probiotic safety: 2023 perspectives. Gut microbes, 15(1), 2185034. Disponible en: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/19490976.2023.2185034
- Rao, S. S., Rehman, A., Yu, S., & De Andino, N. M. (2018). Brain fogginess, gas and bloating: a link between SIBO, probiotics and metabolic acidosis. Clinical and translational gastroenterology, 9(6). Disponible en: https://journals.lww.com/ctg/Fulltext/2018/06000/Brain_fogginess,_gas_and_bloating__a_link_between.6.aspx
- Wang, X., Zhang, P., & Zhang, X. (2021). Probiotics regulate gut microbiota: An effective method to improve immunity. Molecules, 26(19), 6076. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8512487/