Rygestop: Sådan håndterer man hvert stadie
Ifølge den seneste rapport fra Verdenssundhedsorganisationen om globale tendenser indenfor anvendelse af tobak, er mere end 1,3 millioner mennesker afhængge af at ryge. Sundhedsmæssig indgriben i rygestop er derfor blevet standarden for forebyggende metoder.
Data fra Verdenssundhedsorganisationen viser, at hvert år dør mere end 8 millioner mennesker som et resultat af anvendelse af tobak. Dette tal gør rygning til den ledende årsag til forebyggelige dødsfald og sygdomme verden over. Sundhedsmæssig indgriben er derfor afgørende for at sikre, at folk stopper med at ryge.
For at sådan en indgriben kan være effektiv, skal den være i stand til at håndtere fysisk og psykologisk afhængighed af tobak, bryde automatismen forbundet med rygning, og ændre indflydelsen af det sociale miljø på hver person og deres forbrug. For at gøre dette, er det første skridt at genkende det stadie, som hver ryger er på i processen med rygestop.
Stadierne for rygestop
Når vi taler om rygestop, bliver vi nødt til at overholde det, der er kendt som den transteoretiske model for adfærdsændring. Det er en model, der blev skabt i 1977 af psykologerne, Prochaska og DiClemente. Den bruges til at forstå og fremme processen med ændring af en bestemt adfærd.
Den består af seks stadier med meget specifikke karaktertræk. Den bygger på, at en person ikke nødvendigvis behøver at gå igennem dem alle. Tilbagefald er også taget med i overvejelserne. De ses ikke som en fiasko, men som en mulighed for at forbedre og øge sandsynligheden for succes i et nyt forsøg.
I de fleste tilfælde, opstår den sidste ændring efter at have gennemgået hvert stadie af modellen adskillige gange.
I den forstand, vil de sundhedsprofessionelles mission være at identificere stadiet for ændring, som rygeren er på. Derefter skal de tilpasse indgriben for at motivere personen til at komme fremad i processen. De dykker derefter dybere ned i hvert stadie af rygestop.
Læs mere: Hjernemekanismen bag gode rygestopvaner
Før-overvejelsestadiet
På dette stadie, er personen stadig ikke klar over problemet med rygning, selvom de ved, at rygning ikke er en sund vane. De genkender derfor heller ikke behovet for at stoppe med at ryge. Generelt, er personerne, der er på dette stadie, dem, der går til konsultationer af andre årsager. De gør det måske, fordi de blev presset til det af familiemedlemmer.
På dette tidspunkt, vil den professionelles mål være at gøre klienten klar over problemet og forstå vigtigheden af at stoppe. For at gøre dette, ville det være passende at vurdere, hvor meget de ved om risiciene ved forbrug af tobak og informere dem ud fra det. De skal også understrege fordelene, de ville kunne nyde, hvis de stoppede.
Overvejelsestadiet
På dette stadie, er klienten klar over, at de har et problem, og at de bliver nødt til at stoppe med at ryge. Selvom det lader til, at de ønsker at gøre det indenfor mindre end seks måneder, har de dog stadig blandede følelser omkring det. De ved ikke, hvordan de skal nå deres mål.
Med andre ord, selvom de er klar over problemet, har de tvivl om deres evne til at ordne det.
På dette tidspunkt, bliver den sundhedsprofessionelle nødt til at hjælpe rygeren med deres ambivalens, for at de skal kunne bevæge sig fremad i processen med rygestop. For at gøre det, er det essentielt at analysere og tale om de følgende aspekter:
- Vigtigheden af at stoppe med at ryge.
- Troen, som rygeren har på sig selv, om at de vil nå deres mål. På dette stadie, er det grundlæggende at facilitere selveffektivitet ved at hjælpe klienten med at huske deres tidligere succeser.
- Risiciene forbundet med tobaksforbrug og grundene til, hvorfor personen ønsker at fortsætte med at ryge.
- Fordelene ved at stoppe og vanskelighederne med at nå dette mål.
Rygestop: Forberedelsesstadiet
Forberedelsesstadiet begynder, når personen er fast besluttet på, at de ønsker at stoppe med at ryge. Personen er overbevist om, at de ønsker at stoppe. De er villige til at gøre et seriøst forsøg indenfor den kommende måned. Her skal den professionelle:
- Lykønsk klienten. Bekræft dem i, at rygestop helt sikkert er den bedste beslutning, de nogensinde har taget for deres helbred og helbredet for personerne omkring dem.
- Vælg en dato, hvor personen ikke længere vil ryge. Hvis klienten har valgt en gradvis reducering, bør de begynde det tidligere, så de kan stoppe fuldstændig på den valgte dato.
- Opmuntr klienten til at kommunikere deres beslutning til alle deres venner og familie. Jo flere personer, der ved det, jo bedre.
- Fortæl om manifestationen af mulige vanskeligheder (trang til ting, irritabilitet, angst, nervøsitet, udmattethed, ændringer i søvnrutiner, øget appetit, forstoppelse, hovedpine, koncentrationsbesvær og den negative indflydelse af det sociale miljø, blandt andet). Tal derefter om nyttige strategier til at begrænse dem.
Vi anbefaler, at du læser: 5 teer, der kan mindske din rygetrang
På dette stadie, er prioriteten af forberede klienten på at stoppe med at ryge. Her er det essentielt at få dem til at se processen på en positiv måde. De bliver også nødt til at forstå, at de kan stoppe med at ryge, fordi de har de nødvendige strategier til succesfuldt at håndtere en hver mulig modgang.
Handlingsstadiet under rygestop
På dette tidspunkt, er klienten allerede stoppet med at ryge, og deres primære mål er at undgå tilbagefald. For at gøre det, skal den sundhedsprofessionelle vurdere vanskelighederne, som klienten står overfor, og beslutte de strategier, som vil være nyttige til effektivt at begrænse dem.
Derudover, er det vigtigt at huske på, at tilbagefaldssyndrom begynder at forsvinde fra den syvende dag. Lægen vil tale om følelsen af tomhed, som opstår omkring den tiende dag, efter man er stoppet, og advare om den falske følelse af sikkerhed, som dukker op mellem dag 15 og 30, efter man er stoppet.
Fortsæt: Tobaksfri i seks måneder
Vedligeholdelsesstadiet begynder, når personen ikke har røget i seks måneder. De vil dog ikke blive set som tidligere rygere, før de har været fuldstændig tobaksfri i 12 måneder. I dette stadie, bør den sundhedsprofessionelle evaluere mulige vanskeligheder og beslutte strategierne til at håndtere dem.
Det vil derudover måske være nyttigt at hjælpe patienten med at huske, hvorfor de stoppede med at ryge. De bør også gennemgå fordelene, som allerede er manifesteret, og dem, der vil komme i fremtiden. Det kan ligeledes også være nødvendigt at hjælpe patienten med at huske ulemperne forbundet med anvendelse af tobak.
Rygestop: Tilbagefald
Der er tale om tilbagefald, når en klient ryger igen efter at have været stoppet.
På dette tidspunkt, er det vigtigt, at den sundhedsprofessionelle viser empati, giver støtte, holder sig fra afstraffende adfærd og får klienten til at forstå, at tilbagefald er en mulighed for at lære og prøve igen, eftersom de vil have større sandsynlighed for at få succes.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Camalles Guillem, F., Barchilón Cohen, V., Clemente Jiménez, L., Iglesias Sanmartín, J.M., Martín Cantera, C., Minué Lorenzo, C., Ribera Osca, J.A. & Salguero Chávez, E. (2015). Guía de bolsillo para el tratamiento del tabaquismo. Barcelona, España: semfyc ediciones. Consultado el 09/01/2020. Recuperado de: https://www.saludinforma.es/portalsi/documents/10179/1032403/guiaBAJA.pdf/7f945968-4790-43ac-99ba-bd8855bcd5a3
- Gorreto López, L., Duro Robles, R., Aguiló Juanola, M.C., Hidalgo Campos, I. & Méndez Castell, C. (2017). Guía de intervención individual para el tratamiento del tabaquismo. Islas Baleares, España: Dirección General de Salud Pública y Participación del Gobierno de las Islas Baleares. Consultado el 09/01/2020. Recuperado de: https://www.ibsalut.es/apmallorca/es/profesionales/publicaciones?catid=0&id=1046
- López Delgado, M.E., Benito Fernández, B.M., Del Castillo Sedano, M.E., Álvarez Alonso, S., Gutiérrez Bardeci, L., Armentia González, I., Del Amo Santiago, M., Martín Fuente, F. & García Gutiérrez, M.A. (Ed.). (2010). Manual de abordaje del tabaquismo en atención primaria. Cantabria, España: Dirección General de Salud Pública del Gobierno de Cantabria. Consultado el 09/01/2020. Recuperado de: https://saludcantabria.es/index.php?page=MANUAL_ABORDAJE_TABAQUISMO_ATENCIoN-PRIMARIA
- Prochaska, JO y DiClemente, CC (1982). Terapia transteórica: hacia un modelo de cambio más integrador. Psicoterapia: teoría, investigación y práctica, 19 (3), 276–288. https://doi.org/10.1037/h0088437