Sådan fortolker man resultaterne fra en sædanalyse

Resultaterne fra en sædanalyse er ofte svære at forstå for utrænede personer. Der er dog nogle parametre, som man kan bruge som vejledning.
Sådan fortolker man resultaterne fra en sædanalyse

Sidste ændring: 21 januar, 2021

Fortolkning af resultaterne fra en sædanalyse er som regel op til lægen, som beder om undersøgelsen af en patient. Nogle personer vil dog gerne kunne fortolke denne information på en generel måde.

En sædanalyse refereres også til som en sædprøve, og det er en procedure, hvor en laborant tager en sædprøve for at kunne analysere mandens sædkvalitet og kompositionen af hans sædvæske.

Resultaterne af denne test afslører mange ting om mandens frugtbarhed. En læges anmodning om denne type undersøgelse er baseret på konsultationer om deres mistanke om infertilitet på grund af udeblivelse af graviditet. De analyserer de kvindelige faktorer som den ene ting og de mandlige faktorer som den anden.

Det er svært at fortolke resultaterne af en sædanalyse uden ordentlig træning. Det skyldes, at studiet er en del af en større kontekst, der indebærer hormoner og genetik, hvor der er specifikke komplimentære metoder.

Makroskopi i resultaterne fra en sædanalyse

De makroskopiske resultater af en sædanalyse er afgjort af det visuelle aspekt af sæden. Dette indebærer den totale mængde af ejakulation, farven og dets viskositet.

I gennemsnit skal en ejakulation overstige 1,5 milliliter, når formålet er befrugtning. Prøven skal være flydende efter 20 minutter uden en biokemikers indgriben.

Med hensyn til farve er gennemsigtighed et godt tegn. Det skyldes, at de ville afsløre tilstedeværelsen af hvide blodlegemer – en normal farve spænder fra grå til gul.

Viskositet er et andet parameter, som dukker op i resultaterne fra en sædanalyse. Videnskabsfolk måler det som resistensen af strengene af sæden, som bliver dannet kunstigt af prøven. Et problem refererer som regel til prostata, når det et meget klistret.

Personer i laboratorie undersøger resultaterne fra en sædanalyse

Et par biokemikere analyserer de makroskopiske og mikroskopiske karaktertræk ved sæd.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Hvad indebærer en vasektomi?

Mikroskopi i resultaterne fra en sædanalyse

Præcis ligesom der er makroskopiske faktorer med hensyn til en sædanalyse, er der også mikroskopiske faktorer. Fortolkningen er dog mere kompliceret i den sidstnævnte, fordi videnskabsfolk skal måle parametrene af biokemi inklusiv de følgende:

  • Mobilitet: Her skal de analysere, hvor mange sædceller der bevæger sig ud af totalen, og om de har nok hastighed til at nå området til befrugtning. Mindst 40% af prøven bør være i stand til at bevæge sig, før der er mulighed for graviditet.
  • Koncentration: Det er mængden af sædceller i sæden. Mange laboratorier rapporterer det som antallet af celler per milliliter sæd – et normalt tal bør have et minimum på 15 millioner.
  • Form: Sæden skal have en normal morfologi for at kunne blive anset som normal. Det gælder enhver celle i kroppen, og dette er ingen undtagelse. Resultaterne af en sædanalyse etablerer, hvilken procentdel af den totale prøve, der svarer til celler, som er i normal stand.
  • Vitalitet: Målingen af dette parameter varierer med laboratoriet, som udfører testen.

Foruden den anvendte metode fastlægger det ultimativt også, hvor mange sædceller der er levende, og hvor mange der er døde. Mere end halvdelen af prøven skal være i live for at etablere normalitet.

Illustration af sæd, der befrugter æg

Sæd skal have en normal form med tilstrækkelig mobilitet og vitalitet for at kunne befrugte et æg.

Unormale resultater fra en sædanalyse

Imod slutningen af resultaterne af en sædanalyse finder vi konklusionen fra laboratoriet med hensyn til prøven. Videnskabsfolk bruger specifikke tekniske ord her til at beskrive status for sæden, de har modtaget og analyseret.

Man kan ikke sige, at det er den vigtigste del af sædanalysen, men den giver vigtige informationer for, at lægen kan træffe en beslutning. Det betyder, at det er det tætteste på en diagnose, som de kan lede efter.

Hvis en sædanalyse rapporterer om azoospermi, skyldes det, at der ikke var nogen sædceller i prøven. I dette tilfælde er situationen alvorlig og afslører, at manden ikke producerer disse celler, hvilket gør befrugtning umuligt.

Ligeledes kan rapporten tale om testikelsvigt. Dette sker, når der er et lavere antal af sædceller i sæden end nødvendigt for normalitet. Selv hvis der er et tilstrækkeligt antal, kan disse celler derudover være immobile, hvilket resulterer i astenospermi.

Nekrospermi er en anden alvorlig situation, der kræver yderligere undersøgelser. Det er, når biokemikeren finder adskillige døde sædceller. De har selvfølgelig ingen vitalitet eller mobilitet.

Testen i sig selv er ikke konkluderende

Fortolkning af resultaterne af en sædanalyse bør være en professionel opgave, fordi andre komplimentære metoder skal kombineres for, at man kan nå en diagnose. Det er et meget følsomt emne, og korrekt håndtering er nøglen til at undgå forvirring.

Efter at have fået resultatet af sædanalysen skal professionelle forholde dem baseret på de parametre, der anses som normale. Du skal dermed lade en læge give dig resultaterne. Den professionelle vil vide, hvordan man skal handle baseret på hvert enkelt tilfælde.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Tamayo Hussein, Sergio, and Walter Cardona Maya. “Evaluación del factor masculino mediante espermograma más práctico y económico.” Revista Cubana de Obstetricia y Ginecología 45.1 (2019): 164-168.
  • Yanet, Jordan Pita, et al. “Relacion entre factores de riesgo y alteraciones en el espermograma de pacientes infertiles.” Cuba Salud 2018. 2018.
  • Schempf, John, J. Bruce Redmon, and Joshua Bodie. “CLINICAL CHARACTERISTICS OF MEN WITH AZOOSPERMIA.” Endocrine Practice 25 (2019): 265-266.
  • Dumont, A., et al. “Necrozoospermia: From etiologic diagnosis to therapeutic management.” Gynecologie, obstetrique, fertilite & senologie 45.4 (2017): 238-248.
  • Montoya, Ana Isabel Toro. “Espermograma.” Medicina & laboratorio 15.03-04 (2009): 145-169.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.