Sådan kan du passe på hudens mikrobiom: Ikke alle bakterier er dårlige
Når man taler om bakterier, vira eller parasitter, er det almindeligt at blive forskrækket og forvente noget negativt. Men nogle af disse mikroorganismer lever i hudens ydre lag og bidrager til hudens beskyttelse. Find ud af, hvordan du kan passe på hudens mikrobiom, og hvad der sker, når den kommer i ubalance.
Hvad er din huds mikrobiom, og hvordan passer man på den?
Trods den negative konnotation er det ikke alle bakterier, der er dårlige. Der er nogle af dem, sammen med vira, parasitter og svampe, der koloniserer dele af menneskekroppen fra fødslen. Det er kendt som mikrobiom, og det anslås, at den består af mere end 100 billioner mikroorganismer.
I samspil med værtsceller lever mikroorganismer sammen i symbiose, dvs. de favoriserer hinanden i deres udvikling. Som regel udfører disse bakterier beskyttende funktioner, producerer vitaminer og hjælper med fordøjelsesprocessen. Til gengæld får de et sted at placere sig.
Der er tre hovedtyper af mikrobiota alt efter, hvilken sektor de befinder sig i:
- Tarmen. De koloniserer mave-tarmkanalen og bidrager til ernæring, beskyttelse og fordøjelse. Nogle bakterier er naturligt forekommende, mens andre spredes via fødeindtagelse.
- Vaginal. Grundlæggende for hormonbalancen og for at beskytte kvinders intime område mod patogene mikroorganismer.
- Kutan. Beskyttende funktion mod andre truende eksterne mikroorganismer. Opdeles i tre grupper, der sidder i armhulen og mellem fingrene, på arme og ben og som det sidste i ansigtet.
Vi tror også, du vil have glæde af at læse denne artikel: Hvad kan du spise for at genoprette tarmfloraen?
Hudens mikrobiom
Det er også kendt som hudflora. Det refererer til den gruppe af bakterier, svampe, parasitter og andre mikroorganismer, der lever på huden. De danner et komplekst symbiotisk økosystem, som fungerer som en beskyttende barriere mod eksterne trusler.
Derfor er en afbalanceret mikrobiota afgørende for, at organismen fungerer korrekt.
Ifølge en undersøgelse fra Journal of the Colombian Association of Dermatology and Dermatologic Surgery har 9 ud af 10 menneskeceller et symbiotisk forhold til mikrobiotaen. Med andre ord betyder en ubalance i dette “erhvervede organ”, at man er udsat for forskellige hudsygdomme.
Sådan kan du passe på hudens mikrobiom og undgå mulige ændringer
At have hydreret, skinnende og sund hud er – i høj grad – et produkt af balancen i hudfloraen. Men der er forskellige situationer, der kan ændre denne sameksistens. Denne ændring er kendt som “dysbiose” eller “dysbakteriose”.
Nogle årsager er knyttet til eksterne aspekter, mens andre afhænger af personlig pleje. Følgende situationer har en tendens til at ændre mikrobiom:
- Uhensigtsmæssige hygiejnevaner.
- Dårlig ernæring.
- Ændring af hudens pH-værdi.
- Miljøforandringer og forurening.
- Stress.
- Indtagelse af antibiotika.
Hvis en af disse faktorer eller en kombination af dem giver dysbiose, kan det føre til forskellige hudproblemer. For eksempel kløe, afskalning og udslæt. Derudover kan det også bidrage til udviklingen af psoriasis eller rosacea.
Alligevel er det muligt at udføre forskellige plejeforanstaltninger for at undgå eller modvirke denne ubalance. Det er daglige handlinger som at spise sundt, dyrke regelmæssig motion og undgå visse hygiejneprodukter.
Det er også vigtigt ikke at selvmedicinere for at undgå et forkert forbrug af antibiotika, der ændrer mikrobiotaen.
Tips til at passe på hudens mikrobiom
Nogle faktorer, der påvirker hudfloraen, har at gøre med ændringer i miljøet, men andre er relateret til forbruget af medicin, mad og hygiejneprodukter. Selvom vi ikke har fuld kontrol over de situationer, der ændrer den, er det muligt at udføre en række personlige plejeforanstaltninger.
Tjek dine hygiejneprodukter
Selvom ren hud og generel hygiejne er grundlæggende for sundheden, er der kommercielle produkter, der kan ændre balancen i mikrobiotaen. For eksempel shampoo og sæbe med sulfater og andre kemikalier, der påvirker hudens pH-niveau.
I disse tilfælde anbefales det at bruge naturligt fremstillede produkter og at regulere intensiteten og hyppigheden af anvendelsen. Det gælder både hårplejeprodukter, sæber, kosmetik og parfume. Nogle produkter indeholder probiotika, der arbejder på at genoprette hudfloraen.
Vask med omhu
Ud over hyppigheden af vask bør man også være opmærksom på den måde, produkterne påføres på huden. Et bad med vand, der ikke er så varmt, af kort varighed og uden brug af svampe, anbefales. Tørring skal ske forsigtigt og uden at gnide for meget.
Sørg for ordentlig hydrering
For at tage sig af hudfloraen er det vigtigt at undgå tørhed og anvende blødgørende cremer, der fremmer hudens hydrering. Derudover findes der regenererende produkter, der respekterer huden.
Hydrering refererer også til det anbefalede daglige vandindtag. Mayo Clinic foreslår et dagligt indtag på 3,7 liter vand for mænd og 2,7 liter for kvinder.
Beskyt dig selv mod solen for at passe på hudens mikrobiom
Det er klart, at UV-stråler udgør mange kompleksiteter for huden. Hudens mikrobiom kan komme i ubalance, hvis den ikke plejes med solcreme hele året rundt. Desuden bør man undgå at udsætte sig for intens stråling.
Når det er sagt, er det vigtigt at anvende solcreme med en beskyttelsesfaktor på mere end 30 og at bære tøj og tilbehør, der hjælper med at beskytte huden mod solens direkte påvirkning (lange skjorter, solbriller, hatte osv.).
Det er vigtigt at tage sig af sin kost og hvile for at passe på hudens mikrobiom
En afbalanceret kost, der omfatter grøntsager, proteiner og fibre, hjælper mikrobiotaen. På den anden side bidrager regelmæssig hvile også til en sund tilstand for hudfloraen og hele kroppen generelt.
Lad være med at selvmedicinere
Forkert indtagelse af medicin, især antibiotika, fører til ændringer i hudens mikrobiom. Derudover, som beskrevet i en gennemgang i Science Translational Medicine, kan dette bidrage til problemet med antibiotikaresistens.
Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse den: Ændringer i huden efter fødslen og tips til hudpleje
Beskyttelse af de bakterier, der lever sammen med kroppen
Husk: Ikke alle bakterier er dårlige. Dem, der udgør hudens mikrobiota, er ansvarlige for at skabe en beskyttende barriere mod mulige patogener.
Derfor er det vigtigt at passe godt på dem for at nyde en blød, sund hud med tilstrækkeligt forsvar til at opfylde sin funktion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Agua: ¿cuánto tienes que beber todos los días? (2022, octubre 12). Mayo Clinic. https://www.mayoclinic.org/es-es/healthy-lifestyle/nutrition-and-healthy-eating/in-depth/water/art-20044256
- Álvarez Calatayud, Guillermo, Guarner, Francisco, Requena, Teresa, & Marcos, Ascensión. (2018). Dieta y microbiota. Impacto en la salud. Nutrición Hospitalaria, 35(spe6), 11-15. Epub 06 de julio de 2020. Consultado el 15 de junio de 2023. https://dx.doi.org/10.20960/nh.2280
-
Bouslimani, A., da Silva, R., Kosciolek, T., Janssen, S., Callewaert, C., Amir, A., Dorrestein, K., Melnik, A. V., Zaramela, L. S., Kim, J. N., Humphrey, G., Schwartz, T., Sanders, K., Brennan, C., Luzzatto-Knaan, T., Ackermann, G., McDonald, D., Zengler, K., Knight, R., & Dorrestein, P. C. (2019). The impact of skin care products on skin chemistry and microbiome dynamics. BMC biology, 17(1), 47. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6560912/
-
Flowers, L., & Grice, E. A. (2020). The Skin Microbiota: Balancing Risk and Reward. Cell host & microbe, 28(2), 190–200. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7444652/
- Gómez A. (2019). Biomedica : revista del Instituto Nacional de Salud, 39(4), 617–621.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7363347/ -
Harel, N., Reshef, L., Biran, D., Brenner, S., Ron, E. Z., & Gophna, U. (2022). Effect of Solar Radiation on Skin Microbiome: Study of Two Populations. Microorganisms, 10(8), 1523. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9415396/
-
Hou, K., Wu, Z. X., Chen, X. Y., Wang, J. Q., Zhang, D., Xiao, C., Zhu, D., Koya, J. B., Wei, L., Li, J., & Chen, Z. S. (2022). Microbiota in health and diseases. Signal transduction and targeted therapy, 7(1), 135. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9034083/
-
Jo, J. H., Harkins, C. P., Schwardt, N. H., Portillo, J. A., NISC Comparative Sequencing Program, Zimmerman, M. D., Carter, C. L., Hossen, M. A., Peer, C. J., Polley, E. C., Dartois, V., Figg, W. D., Moutsopoulos, N. M., Segre, J. A., & Kong, H. H. (2021). Alterations of human skin microbiome and expansion of antimicrobial resistance after systemic antibiotics. Science translational medicine, 13(625), eabd8077. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34936382/
- Patiño, L. A. & Morales, C. A. (2013). Microbiota de la piel: el ecosistema cutáneo. Rev Asoc Colomb Dermatol. 21: 2 (Abril-Junio), 147-158. Consultado el 15 de junio de 2023. https://revistasocolderma.org/sites/default/files/microbiota_de_la_piel_el_ecosistema_cutaneo.pdf
- Song, S. D., Acharya, K. D., Zhu, J. E., Deveney, C. M., Walther-Antonio, M. R. S., Tetel, M. J., & Chia, N. (2020). Daily Vaginal Microbiota Fluctuations Associated with Natural Hormonal Cycle, Contraceptives, Diet, and Exercise. mSphere, 5(4), e00593-20. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7343982/
- Thursby, E., & Juge, N. (2017). Introduction to the human gut microbiota. The Biochemical journal, 474(11), 1823–1836. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5433529/