Selfies og psykiske lidelser: Hvordan er de forbundet?

Den permanente aktivitet med at tage "selfies" er begyndt at blive forbundet med visse psykologiske lidelser. Det er endda foreslået som en adfærdsmæssig afhængighed. Vi analyserer det.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 30 december, 2022

Der tales i stigende grad om en sammenhæng mellem selfies og psykiske lidelser, hvilket åbner en ny debat om den måde, vi forholder os til teknologi på. Er det sandt, at denne adfærd kan påvirke os?

I nogle år har de fleste mennesker nu vidst, hvad vi taler om, når vi henviser til en selfie: Selv at tage  et foto, der generelt er beregnet til sociale netværk. Det kan godt være, at det stopper der, men der er nogle mennesker, hvis liv i det hele taget drejer sig om denne handling.

Hvordan hænger selfies og psykiske lidelser sammen?

Der er stadig ikke enighed om, hvilken kategori man skal tildele besættelsen med at tage selfies. Der er dem, der allerede taler om selfies som et begreb til at fremhæve forbindelsen mellem selfies og psykiske lidelser.

Afhængigt af sværhedsgraden (som kan bestemmes af den tid, personen bruger på at tage billeder), kan den klassificeres som følger:

• Begrænset forstyrrelse: Tager tre billeder om dagen, men uden at dele dem på sociale netværk.
• Akut forstyrrelse: Tager flere billeder om dagen og lægger dem ud på sociale netværk.
• Kronisk lidelse: Tager billeder mere end seks gange om dagen og deler dem på sociale netværk.

På den anden side er der eksperter, der foretrækker at tale om en kropsdysmorfisk lidelse. Dette gælder især for de tilfælde, hvor der anvendes filtre fra apps, og hvor kroppen redigeres, inden billederne lægges op.

Som det sidste er selfitis omfattet af 2.0-forstyrrelser i den psykologiske diagnostiske manual. Det vil sige, at det er en del af de lidelser, der optrådte hånd i hånd med den nye teknologi.

Hvorfor kan en afhængighed af selfies eksistere?

Nogle af de almindelige hypoteser, der deles omkring status for selfies og deres forhold til psykiske lidelser, er følgende:

• At tage et eller flere selfies er ikke en skadelig handling i sig selv. Problemet opstår, når det bliver en hindring for at udføre en anden aktivitet og bliver dagens primære interesse. Det vil sige, hvis du spiser middag med dine venner, men det er vigtigere at tage et billede end at dele øjeblikket med dem, så er der en stor ulempe.
• Mange mennesker, der er stædige med hensyn til selfies, har en historie med lavt selvværd, behov og afhængighed af ekstern bekræftelse samt søgen efter anerkendelse.

Lavt selvværd kan ligge bag det tvangsmæssige behov for at tage billeder til at lægge ud på sociale netværk.

Konsekvenserne af at tage selfies 24/7

Ingen er i tvivl om det smil, man får, når ens mobiltelefon laver en video af billeder af det, der skete for et år siden, og minder en om øjeblikke, man delte med familie eller venner.

Men den farlige pointe ved at leve et liv for netværkene eller tage selfies af alt, hvad der sker, er, at når man udvisker grænserne, har det konsekvenser på det individuelle og interpersonelle plan.

Vi taler naturligvis ikke kun om forbindelsen mellem selfies og psykiske lidelser, men også om mere håndgribelige og konkrete konsekvenser i det virkelige liv. Lad os tage et kig på nogle af dem.

Konsekvenser på et personligt plan

• Hvis der offentliggøres billeder, er der en overeksponering af personen. Dette kan krænke deres privatliv. I værste fald er der dem, der udnytter det offentlige liv til at chikanere andre. Det kan de f.eks. gøres ved cybermobning. Der er også tale om den måde, hvorpå kroppen bliver et objekt i disse tilfælde.
• Der er nogle mennesker, der bliver besat af andres reaktioner og kommentarer til deres billeder. De har en afhængighed af andres mening og en sådan usikkerhed, at de er fanget i en søgen efter konstant bekræftelse og anerkendelse. Dette skaber endnu mere usikkerhed, angst og stress.
• Selfie-afhængighed kaldes også for mulig adfærdsmæssig afhængighed.
• Selv om der er tale om mere isolerede tilfælde, bør man ikke overse, at man i nogle tilfælde bringer sit liv i fare ved at tage en selfie. I denne forstand er der nyhedsrapporter om fald fra klipper, bjerge eller andre steder på grund af disse uforsigtigheder. I deres iver efter at få det bedste billede udsætter mange mennesker sig selv for unødvendige risici.

Selfies og psykiske lidelser: Konsekvenser på det interpersonelle plan

• Vi går glip af at nyde og være i kontakt med andre mennesker, fordi vi er for optaget af posen, selfien og detaljerne i billedet.
• Når selfies indebærer, at vi tager billeder sammen med andre og derefter deler dem, giver vi nogle gange anledning til uenigheder om retten til privatlivets fred.

Hvis vores dage drejer sig om det urealistiske behov for at tage selfies for at lægge dem ud på netværk, så står vi over for en usund besættelse eller ligefrem afhængighed.

Selfies i forbindelse med æstetikkens og billedets forrang

Vi kan ikke ignorere, at de nye teknologier gør det nemmere for os. Vi bør dog ikke dæmonisere disse teknologier, men i stedet lære at gøre god brug af dem.

Det er almindeligt at passe på vores image og på, hvad der “ser godt ud”. Men risikoen er, at vi risikerer at ignorere eller dæmonisere alt, der ikke passer ind i dette ideal. Vi er måske ikke klar over de budskaber, vi sender ved at dele, synes godt om eller kommentere på selfies, men vi forstærker denne adfærd.

Mange gange generer det virkelige liv os, fordi alt ikke ses med netværkenes farver og filter. På denne måde fortsætter vi med at opbygge et billede, der er for redigeret og fiktivt. Det svarer ikke til det, der sker, når kameraet er slukket.

Bag alle disse prætentioner om perfektion eller æstetik kan vi så grobund for dem, der allerede har spiseforstyrrelser, for dem, der føler sig deprimerede, eller for dem, der ikke kan finde mening i deres liv.