Smitter mononukleose mellem personer?

Mononukleose møder de samme kriterier, som mange andre virale sygdomme. Smitter mononukleose så? Kan vi forebygge spredningen af det? Det primære middel til forebyggelse vil være at undgå kontakt med spyt fra en smittet person.

Smitter mononukleose? Denne virale infektion er gængs kendt som “kyssesyge”. Dette refererer til måden, hvorpå infektionen kan sprede sig fra en person til en anden.

Det har dog fejlagtigt fået mange personer til at tro, at virussen kun spredes gennem kys. Det er dog ikke helt sandt. Ligesom mange andre sygdomme af denne art er virussen til stede i dråber af spyt. Det kan derfor også sprede sig gennem nysen, hoste eller at være i kontakt med genstande, som indeholder resterne af spyt.

Smitter mononukleose? Hvad er det?

Mononukleose er en viral sygdom, som er relativt gængs hos den almene befolkning. Og i de fleste tilfælde forsvinder det af sig selv. Komplikationer er ikke almindelige, så det efterlader ikke nogen vedvarende effekter.

Mononukleose kan opstå i enhver alder og på ethvert tidspunkt på året. Det er dog mest gængs blandt unge. Det lader til, at vi over tid får immunitet for dette smitsomme stof.

Som vi nævnte, er denne infektion også kendt som kyssesyge, selvom dets navn faktisk ikke er særlig nøjagtigt. Smitter mononukleose? Ja. Men ikke så meget som andre virale lidelser. En pandemi med mononukleose er derfor ikke tænkelig på grund af den lave smitterate.

De primære midler til at forebygge spredning af sygdommen er at undgå kontakt med spyt fra en smittet person. Det skyldes, at deres spyt indeholder den aktive sygdom. Denne anbefaling er især vigtig for gravide kvinder, personer med svækkede immunsystemer og dem, der har gennemgået en organtransplantation.

Mononukleose smitter, men det er ikke en meget smitsom sygdom.

Smitter mononukleose? Ja

I de fleste tilfælde er denne sygdom forårsaget af Epstein-Barr virus. Når en person får den, forbliver den virale partikel i kroppen hele livet. Sygdommen er dog kun smitsom i specifikke øjeblikke.

Sygdommen har en inkubationsperiode på mellem fire og seks uger. Efter den tid begynder symptomerne at dukke op og varer i omkring en måned. Og det er i denne særlige tidsperiode, at mononukleose har relativt nemt ved at sprede sig. Det er derfor bedst for patienter at blive i isolation.

Der er også tilfælde hos både børn og voksne, hvor sygdommen ikke producerer nogen symptomer overhovedet efter inkubationen. Nogle personer oplever kun træthed og intet mere. I dette tilfælde kan de forbinde deres træthed med andre faktorer såsom fysisk aktivitet, stress, mangel på søvn osv.

Patienter, som ikke har symptomer, er aktive bærere af virussen uden overhovedet at indse det. Vi taler om specifikke situationer, som går ubemærket hen på grund af mangel på medicinsk konsulation. Eftersom disse patienter ikke oplever symptomer, mistænker de ikke sygdom, og de går derfor ikke til en læge.

Eksperter er stadig ikke sikre på, hvor lang tid der skal så, før sygdommen stopper med at være smitsom. Den mest accepterede holdning er, at patienter kan sprede virussen i op til 12 måneder efter at have kommet sig over symptomerne. Efter 18 måneder siger eksperter dog, at det ikke længere er muligt at sprede det.

Symptomerne på mononukleose

De typiske symptomer er feber og udmattethed. Disse har tendens til at være de første symptomer, som dukker op, og de sidste, som forsvinder. Det er også meget gængs at opleve ondt i halsen, hævede mandler, hævede lymfeknuder, hævet milt og hovedpine.

Som vi nævnte, er komplikationer ikke almindelige. Hvis de opstår, har de dog tendens til at være på et så alvorligt niveau, at det kræver medicinsk pleje. Blandt de mulige komplikationer er de følgende:

• Forstørret milt: I ekstreme tilfælde kan den endda briste.
• Leversygdomme: De mest gængse inkluderer gulsot og hepatitis.
• Neurologiske mangler: Meningitis eller Guillain-Barré syndrom samt Epstein-Barr encefalitis er nogle muligheder.

Epstein-Barr virus er den primære virus bag mononukleose. I en undersøgelse er det kendt under initialerne EBV.

Hvad skal man gøre i tilfælde af mononukleose?

På nuværende tidspunkt er der ingen behandling, der kan kurere mononukleose. De traditionelle anbefalinger er at få masser af hvile og drikke masser af væske. Det er især vigtigt under den mest akutte fase. Patienter kan også tage anti-inflammatoriske lægemidler og smertestillende, hvis det ordineres af lægen.

Det er vigtigt at undgå fysisk anstrengelse og kontaktsport under hele perioden med sygdom. En af risiciene er, at overanstrengelse og stød kan få milten til at briste. På samme tid er det vigtigt at undgå fysisk kontakt med andre for at  undgå spredning af virussen.

Eftersom mononukleose er smitsomt, bør personer, der er smittede, ikke dele personlige genstande, fødevarer eller drikkevarer med andre. Perioden, hvor patienter har brug for at udøve påpasselighed, er lang. Den eneste måde at undgå, at sygdommen bliver spredt til andre, er dog ved at overholde forholdsreglerne.